Dansk skovrejsnings NGO planter hurtigvoksende træer i Amazonas

Pastaza-provinsen, Ecuadoriansk Amazonas: Fordelt over 10 hektarer ødelagt skovområde kigger omtrent 20.000 nye træspirer nu frem fra regnskovens blottede muld. Det sidste unge balsatræ i den første fase af genskovningsprojektet Wawazonia er netop sat i jorden. Og spørger man Lars Heiselberg Vang Jensen, formand for miljøorganisationen Growing Trees, kan det ikke gå hurtigt nok med at få dækket mere ryddet skovbund med hurtigvoksende træer. Organisationen, der i dag snart har plantet 3 mio. træer i Danmark, og 60.000 træer i bl.a. Ghana Kenya og Bolivia, har nu kastet sig over at hjælpe verdens største regnskov.
- Miljøfolk har i årtier forgæves forsøgt at standse rydningen af klodens regnskove. Desværre viser alle undersøgelser, at verdenssamfundet har fejlet slemt med den mission, og vi har ikke tid til at vente længere. Derfor er vi nu gået i gang med at genrejse Amazonasskoven sammen med dens oprindelige beboere indianerne, siger han.
Skoven og dens beboere passer på hinanden
Pastaza-regionen er beboet af shuar-indianerne; et oprindeligt folk i Ecuadoriansk Amazonas. De lever blandt andet af jagt, fiskeri og indsamling af forskellige frugter og insekter i skoven. For dem handler skovgenopretningen derfor om mere, end miljøhensyn. Den er et nødvendigt grundlag for hele deres eksistens. Og gennem generationer har shuar-indianernes traditionelle levevis givet dem en unik indsigt i bæredygtig skovdrift. Ikke mindst af den grund er det danske skovrejsningsprojekt baseret på lokale kræfter, fortæller Lars Heiselberg Vang Jensen formand for skovrejsnings NGOén Growing Trees Network Foundation.
- Det er shuar-indianerne i området, som har udpeget de mest kritiske arealer for os. Det er også dem, som har fremskaffet Balsa-træspirerne og sat dem i jorden. Indtil træerne er stabile og levedygtige, vil de på traditionel vis holde insekter og andre dyr fra at ødelægge dem. I bytte for den hjælp får shuar-folket adgang til i et vist omfang at bruge skoven og dens biomasse på sigt, til at sikre dets levevis, siger han.
CO2-sugere med varig effekt
At det netop er balsatræer, som den danske NGO har valgt at plante i det afskovede Amazonasområde, er ingen tilfældighed. Træet er en af Amazonasområdets mest hårdføre, levedygtige og hurtigvoksende arter. Balsatræ optager CO2 2-3 gange hurtigere end danske træarter kan. Ved at plante netop denne art vil der inden for få år igen være trækroner over den hidtil blottede skovbund. Skovens dyr kan på ny sprede sig under trækronerne, jorderosion undgås, og der lagres samtidig store mængder CO2 i form af biomasse. En hektar balsa-skov med 1111 plantede balsatræer, binder 30-40 tons CO2 per hektar per år. Og den netop plantede skov kan derfor blive et vigtigt redskab i kampen mod global opvarmning.
- Der er en dobbelt gevinst i den her form for skovgenopretning. Vi får hurtigt modarbejdet tabet af regnskov, og vi får nedbragt kuldioxidmængden i atmosfæren. Shuar-folket bruger balsatræet til redskaber som fx kanoer, og træet bruges desuden i vindmølleindustrien globalt. Så derfor vil det selv ved eventuel fældning på sigt stadig sikre en varig lagring af CO2 og erstatte andre CO2 tunge eller forurenende materialer, siger formand for skovrejsnings NGO'en Growing Trees Network Foundation Lars Heiselberg Vang Jensen.
Nøgleord
Kontakter
Lars Heiselberg Vang Jensen
Formand, Growing Trees Network Foundation
Mobil: 40153594
Søren Hoff Brøndum
SHBnature
Mobil: 29656913
Billeder


Vedhæftede filer
Information om Growing Trees Network
Growing Trees Network Foundation opererer som en non-profit organisation med at rejse midler fra privatpersoner, virksomheder og fonde til rejsning af Folkeskove og klimaskove i Danmark og udland - pt. Ghana, Kenye, Ecuador og Bolivia. I udlandet arbejde vi primært med danske samarbejdspartnere lokalt for at sikre størst mulig succes.
Private bidragsydere kan få skattefradrag op til kr. 17.000 i 2021. Virksomheder kan opnå CO2 ejerskab.
Sponsorerne findes i alle brancher og i alle størrelse fra ind- og udland. Fælles for dem er at de ønsker at gøre noget grønt og være med til at reducere CO2, beskytte vores rene drikkevand, genplante planeten, skabe mere biodiversitet og nye rekreative områder eller skabe bedre levevilkår lokalt.
Siden etableringen i 2013 har Growing Trees Network plantet 2.800.000 træer i Danmark fordelt på mere end 100 Folkeskove og mere end 60.000 træer i Kenya, Ghana, Bolivia og Ecuador.
SHBnature er et privat firma, der står for rådgivning og administration af balsa-projektet i Ecuador. Ejer Søren Hoff Brøndum er uddannet forstkandidat og har arbejdet med skovbrug og udviklingsarbejde i Danmark og Ecuador i mere end 25 år. Søren er desuden gift med en shuarindianer og har et indgående kendskab til indfødte folk og Amazonas.
SHBnature
Tranevej 26
9310 Vodskov
Følg pressemeddelelser fra Growing Trees Network
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Growing Trees Network
Private virksomheder kan få Danmark til at gro – danskejet burgerkæde planter 500.000 træer16.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Partnerskaber mellem virksomheder og civilsamfund kan styrke klimaindsatsen, beskytte drikkevand, skabe mere natur og bidrage direkte til Danmarks nationale mål om mere skov.
Privat lodsejer planter 18.000 træer ved Jelling10.4.2025 13:14:37 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheden Holmris B8 har sammen med Growing Trees Network indgået et samarbejde om skovrejsning på 4,5 ha tidligere landbrugsjord. Ved en festlig indvielse d. 24.04. kl. 14.00 vil ansatte hos virksomheden Holmris B8 samt fremmødte fra lokalområdet hjælpe med at plante de sidste træer på Lars Pedersens jord. Alle er velkomne! Som en mulig aktivitet på Danmarks nationale klimahandledag.
Snart slår Skamby Troldeskov rødder9.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 8. maj sættes de første træer i jorden, når Nordfyns Kommune og skovrejsnings NGO’en Growing Trees Network inviterer til plantedag og indvielse af den nye Skamby Troldeskov.
Rewilding med vild kakao? … måske en nøgle til at redde og genetablere dele af regnskoven.10.1.2025 08:20:50 CET | Pressemeddelelse
Crowdfunding-projekt støtter genetablering af regnskoven og forbedrer livskvaliteten for Takana-folket i Bolivia. Vilde kakaotræer plantes og andre træarter sås for at skabe en løbende indtægtskilde og incitament til en bæredygtig fremtid for området.
Hvorfor ikke vælge en p-plads med holdning?21.11.2024 08:58:27 CET | Pressemeddelelse
Smart Parking Danmark planter årligt et træ pr. administreret P-bås. Smart Parking Danmark er stolte af partnerskabet med skovrejsnings NGO’en Growing Trees Network og initiativet tages allerede godt imod hos mange p-pladsejere. Som de første i branchen har Smart Parking Danmark forpligtet sig til en indsats for miljøet og etablering af ny skovnatur.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum