En million sætter gang i julen i København

Del
Festligt juleoptog, hyggelige julemarkeder og stemningsfuld julebelysning bliver en realitet med støtte fra Københavns Kommunes Julepulje 2021

Amagerbrogade lægger asfalt til det traditionsrige lange juleoptog. Udsatte unge og deres familier med flere kan lære at tilberede traditionel og bæredygtig dansk julemad og julegodter. Refshaleøen disker op med et bæredygtigt julemarked. Og der er julehygge og byvandring rundt til byens værtshuse.

Det er blot nogle af de 11 aktiviteter, der har fået tilsagn om støtte fra Københavns Kommunes særlige julepulje på 1 million kroner til juleaktiviteter, der støtter byens erhvervs- og kulturliv.

Samtidig hænger aktiviteterne sammen med visionen om at gøre København til julehovedstad. Juleaktiviteterne skal styrke turismen og gøre hovedstaden til en attraktiv shopping-, kultur-, mad- og oplevelsesdestination i juletiden.

”Sidste år blev julen aflyst. I år tager vi revanche. Vi skruer op for julen og tænder lys efter coronamørket for københavnere, turister og byens erhvervsliv. Det er fantastisk at så mange gode idéer og aktiviteter nu kan bidrage til at give byen liv og festlig julestemning og bakke op om vores butikker, restauranter, hoteller og kulturinstitutioner”, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard.

De mange juleaktiviteter, der bliver støttet af julepuljen, bliver understøttet af en større international markedsføringsindsats af København som julehovedstad.

Beslutningen om udmøntning af puljemidlerne er vedtaget i et samarbejde mellem Økonomiforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen samt Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Pressekontakt:
Pressekonsulent Sofie Rønde Mathiesen
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Københavns Kommune
M: 2137 4845
Email: s43w@kk.dk

Nøgleord

Vedhæftede filer

Information om Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen



Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Nye rapporter undersøger jøders og muslimers oplevelse af livet i København efter 7. oktober 20237.2.2025 08:02:51 CET | Pressemeddelelse

To nye kvalitative rapporter undersøger, hvordan københavnske jøder og muslimer oplever at være jøder og muslimer i København efter den 7. oktober 2023, hvor Hamas begik et terrorangreb mod Israel. Rapporterne er bestilt af medlemmerne af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Kommune og skal politisk behandles på et udvalgsmøde på Københavns Rådhus den 17. februar 2025.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye