Esbjerg Kommune

Esbjerg Lufthavn fejrer første spadestik til nye lynladere

Del
Clever og Esbjerg Lufthavn er klar til at gå i gang med den fysiske realisering af planerne om at etablere et spændende og nyskabende anlæg, der garanterer lynhurtig opladning til elbiler.

Den 12. november kl. 10 tager borgmester Jesper Frost Rasmussen sammen med ladeoperatøren Clever det første spadestik til otte nye ladepunkter ved Esbjerg Lufthavn. De etableres i forbindelse med den eksisterende parkeringsplads foran terminalbygningen i et tæt samarbejde mellem Clever og Esbjerg Lufthavn. Dermed tager lufthavnen et meget synligt skridt i retning af at blive en grønnere lufthavn, hvor både udefrakommende bilister og lufthavnens egne passagerer kan tanke grønt.

”Flere ladepunkter i hele kommunen skal være med til at hjælpe os frem mod vores vision om at være CO2 neutral i 2030. Er man på nippet til at blive elbilsejer er det vigtigt, at man ved, at det ikke vil være et problem at få ladet bilen op. De kommende ladestandere vil være med til at dække et behov, som vi ved kun er tiltagende”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Ved de otte nye ladepunkter, skal elbilister i fremtiden kun vente ca. 20 minutter, før bilen er ladet op. Netop den hurtige og effektive opladning vil gøre stedet interessant for elbilerne, som plejer at suse forbi på den nærliggende motorvej. Anlægget vil være åbent hele døgnet.

”Vi vil gøre det stadigt nemmere og mere meningsfuldt at lynlade bilen, og netop derfor har Clever, sammen med arkitekterne fra Cobe, skabt et prisvindende, modulært og organisk design, der skal give alle mulighed for en fortjent lynladepause – og så er placeringen her ved motorvejen og Esbjerg Lufthavn jo virkelig attraktiv og relevant for bilisterne”, fortæller Clevers direktør Casper Kirketerp-Møller.

Clever og Esbjerg Lufthavn har arbejdet sammen om udformningen på faciliteterne, der kommer til at bære præg af miljørigtige valg. Målet er at skabe en rolig oase, hvor bilisterne også selv kan lade op i overført forstand, når de nyder det grønne område.

Kontakter

Borgmester Jesper Frost Rasmussen, mail jesra@esbjerg.dk eller telefon 27 24 18 00.

Information om Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune
Torvegade 74
6700 Esbjerg

76161616http://www.esbjerg.dk

Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.

I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.

Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.

Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye