Jul i Væksthusene: Rejs hen, hvor vaniljen gror

Væksthusene, Aarhus Universitet, skruer helt op for den ægte julestemning fra onsdag 24. november 2021. Der vil være julerundvisninger om julens planter, juleopgaver, en væksthusnisse, som fortæller om planterne rundt om i husene og julelækkerier i Cafeen.
En dansk jul indeholder ingredienser fra hele verden - og en dansk vaniljestang
Mange af de planter, vi traditionelt bruger til jul kommer fra Middelhavsområdet eller troperne. Til julerundvisningen om julens planter kan man bl.a. høre om Væksthusenes helt egen vanilje, og hvordan det er lykkedes for gartnerne at lave en dansk vaniljestang fra den ægte vanilje i Tropehuset og få mandler på mandeltræet i Middelhavshuset. Man kan også prøve, om man kan lugte forskel på ægte og ”falsk” kanel og høre om chokoladen, som oprindeligt blev kaldt ”gudernes føde”.
Efter rundvisningen kan man nyde et glas af den lækre, hjemmelavede gløgg og smage på nogle af de planter, man har hørt om på turen i husene.
Julerundvisninger om julens planter
Rundvisningerne varer cirka en time og 15 minutter og foregår efter lukketid.
Der er plads til 15 personer på hver rundvisning. Billetpris 60 kr. pr. stk. incl. smagsprøver og et glas hjemmelavet gløgg.
Alle onsdage fra 24.11- 15.12 kl. 17.00 og kl. 19.00
Alle torsdage fra 25.11-16.12 kl. 17.00 og kl. 19.00.
Dørene åbner et kvarter før hver rundvisning (kl. 16.45 og 18.45) og lukker 5 minutter efter rundvisningerne starter (17.05 og 19.05)
Tilmelding https://væksthusene.dk
OBS: Begrænset antal pladser.
Lyt til Væksthus-nissens spændende plantehistorier
Find Væksthus-nissen og lyt til de spændende historier om julens planter. Hver weekend fra 27. november. Ugen op til jul er der også fortællinger i hverdagene 20.-22 december.
Gratis og kræver ingen tilmelding.
Åbningstider Væksthusene, Science Museerne, Aarhus Universitet
Mandag-fredag kl. 9-16
Lørdag-søndag kl. 10-17
Gratis adgang.
Væksthusene holder julelukket fra torsdag 23.december 2021-2. januar 2022. Alle dage inklusive.
Kontakter
Kommunikationskonsulent ved Science Museerne Trine Bjerre Mikkelsen
mobil: +4593508248, tbm@sm.au.dk
Billeder





Links
Information om Aarhus Universitet Science Museerne
C. F. Møllers Allé 2
8000 Aarhus C
87155415https://sciencemuseerne.dk/
Steno Museet i Universitetsparken og Væksthusene i Botanisk Have Aarhus hører under Science Museerne, som også omfatter Herbariet i Universitetsparken samt Ole Rømer-Observatoriet. Science Museerne hører under Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne
Oplev den delvise solformørkelse - men pas på øjnene12.3.2025 10:25:02 CET | Pressemeddelelse
Vær med til at markere årets astronomiske begivenhed 29. marts på Steno Museet. Gratis adgang for børn.
Magiske Robothjerner: Vinterferien på Steno Museet sætter fokus på kunstig intelligens23.1.2025 10:20:20 CET | Pressemeddelelse
Science Museerne inviterer hele familien til vinterferie på Steno Museet, hvor man kan udforske teknologi og videnskab på en sjov og lærerig måde.
Tandbørsten på skoleskemaet: Historien om et dansk sundhedseventyr14.1.2025 13:17:37 CET | Pressemeddelelse
Fra smerte til smil: På blot fem årtier er Danmark gået fra, at børn blev hjemme fra skole med tandsmerter til at have en af verdens bedste tandsundheder. Bag denne transformation ligger en sundhedsmæssig milepæl, som fejres og genfortælles ved seminaret "Tandbørsten på skoleskemaet" mandag den 20. januar 2025 på Steno Museet i Aarhus.
Science Museerne klipper navlestrengen til ny udstilling på Steno Museet9.1.2025 10:05:24 CET | Pressemeddelelse
Fra moderkager til crash test dummies. Steno Museets nye udstilling 'Den Oversete Krop' sætter fokus på forskningens blinde vinkler og inviterer til refleksion.
Smag på julens planter i Væksthusene1.11.2024 08:11:31 CET | Pressemeddelelse
Kom tæt på julens planter. Billetsalget til de populære julerundvisninger i Væksthusene er åbnet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum