Smag på julens planter i Væksthusene
Kom tæt på julens planter. Billetsalget til de populære julerundvisninger i Væksthusene er åbnet.

Væksthusene, Aarhus Universitet, skruer helt op for den ægte julestemning fra onsdag 20. november 2024. Der vil være julerundvisninger om julens planter, juleopgaver, en væksthusnisse, som fortæller om planterne rundt om i husene, og julelækkerier i Cafeen.
Juleopgaver for hele familien
Gå på jagt efter den ægte julestemning i Væksthusene med en lille juleopgave. Hele familien kan gå på opdagelse og finde julens særlige planter og krydderier. Man kan købe gløgg, et lækkert måltid eller varm kakao og mærke, hvordan julefreden sænker sig.
Eksklusive julerundvisninger om julens planter
En ægte dansk jul indeholder ingredienser fra hele verden. Fra onsdag d. 20. november 2024 kan man komme med på julerundvisning. Temaet er ”Julens planter i Væksthusene”.
Mange af de planter, vi traditionelt bruger til julens mad, kager og konfekt, kommer fra andre klimazoner. På en rundvisning kan man bl.a. høre om Væksthusenes helt egen vanilje og finde ud af, hvor marcipanen kommer fra. Man kan også prøve, om man kan lugte forskel på ægte og ”falsk” kanel og høre om chokoladen, som oprindeligt blev kaldt ”gudernes føde”. På rundvisningen vil der være smagsprøver på de planter, som gør julen til noget særligt.
Praktisk Information
Rundvisningerne varer cirka 1 time og 15 minutter, og hver billet inkluderer smagsprøver og et glas hjemmelavet gløgg.
Rundvisningerne afholdes onsdage og torsdage fra den 20. november til den 19. december kl. 16.30 og 18.30. Dørene åbner 15 minutter før start.
Der er plads til 16 personer på hver rundvisning. Billetpris 70 kr. pr. stk.
Køb billet: https://sciencemuseerne.dk
OBS: Begrænset antal pladser. Købte billetter refunderes ikke.
Jule- og kalendergaver
En særlig julegave til én, der elsker planter? Eller en sjov lille ting til pakkekalenderen? Så besøg butikken i Væksthusene eller vores webshop: https://webshop.sciencemuseerne.dk
Åbningstider Væksthusene, Science Museerne, Aarhus Universitet
Peter Holms Vej
8000 Aarhus C
Hverdage kl. 9-16. Weekend kl. 10-17
Gratis adgang.
Science Museerne holder julelukket fra mandag 23. december 2024-1. januar 2025.
Alle dage inklusive.
Nøgleord
Kontakter
Kommunikationsrådgiver ved Science Museerne, Aarhus Universitet, Trine Bjerre Mikkelsen
tbm@sm.au.dk mobil 93508248
Billeder




Links
Om Science Museerne, Aarhus Universitet
Science Museerne omfatter Ole Rømer Observatoriet, Væksthusene i Botanisk Have Aarhus, Steno Museet, Herbariet og Offentlige Foredrag i Naturvidenskab. Science Museerne hører under Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet. Læs mere på https://sciencemuseerne.dk
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne
Oplev den delvise solformørkelse - men pas på øjnene12.3.2025 10:25:02 CET | Pressemeddelelse
Vær med til at markere årets astronomiske begivenhed 29. marts på Steno Museet. Gratis adgang for børn.
Magiske Robothjerner: Vinterferien på Steno Museet sætter fokus på kunstig intelligens23.1.2025 10:20:20 CET | Pressemeddelelse
Science Museerne inviterer hele familien til vinterferie på Steno Museet, hvor man kan udforske teknologi og videnskab på en sjov og lærerig måde.
Tandbørsten på skoleskemaet: Historien om et dansk sundhedseventyr14.1.2025 13:17:37 CET | Pressemeddelelse
Fra smerte til smil: På blot fem årtier er Danmark gået fra, at børn blev hjemme fra skole med tandsmerter til at have en af verdens bedste tandsundheder. Bag denne transformation ligger en sundhedsmæssig milepæl, som fejres og genfortælles ved seminaret "Tandbørsten på skoleskemaet" mandag den 20. januar 2025 på Steno Museet i Aarhus.
Science Museerne klipper navlestrengen til ny udstilling på Steno Museet9.1.2025 10:05:24 CET | Pressemeddelelse
Fra moderkager til crash test dummies. Steno Museets nye udstilling 'Den Oversete Krop' sætter fokus på forskningens blinde vinkler og inviterer til refleksion.
Ny udstilling på Steno Museet får verdens største strikkede moderkage24.10.2024 10:21:37 CEST | Pressemeddelelse
Vær med til at vække verdens nok største moderkage til live. Science Museerne inviterer til strikkeworkshop med australsk placenta-strikker og kunstner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum