Økologisk Landsforening skal have ny formand til marts
Per Kølster har stået i spidsen som formand for Økologisk Landsforening de seneste ni år og har i samme periode været på valg hvert år, når foreningens medlemmer har skullet vælge formand. I 2022 bliver det dog anderledes. Onsdag eftermiddag meddelte Per Kølster, at han ikke ønsker at genopstille til formandsposten.
”For mig handler det om at kende sin udløbsdato og behov. Jeg er nået en alder, hvor jeg nok har solid erfaring, men også har behov for at drosle ned på aktiviteterne,” siger Per Kølster om årsagen til sit valg.
Den 67-årige formand adresserede sin afsked ved et stormøde for foreningens fagudvalg, som blev holdt onsdag. Forinden var bestyrelsen blevet orienteret. I sin tale til deltagerne sagde han bl.a.:
”Jeg vil slutte min formandstid til marts i taknemmelighed over mine ni år i sagens tjeneste. Og jeg forventer, at jeg kan give stafetten videre til en ny forperson, som jeg ikke tvivler på også har den nødvendige ildhu for at bringe foreningen videre.”
I sin tid som formand har han bl.a. været med til at føre Økologisk Landsforening ind i en ny tid, hvor økologien er vækstet betragteligt både i areal og forbrug. Han har sammen med foreningens bestyrelse og ledelse lagt en langsigtet strategi for, hvordan økologien kan bidrage til at sætte dagsordenen for et forandret og bæredygtigt fødevaresystem for fremtiden. Senest har det resulteret i etableringen af Innovationscenter for Økologisk Landbrug, som åbnede den 1. oktober 2021.
”Per har været en meget stor drivkraft for økologien og de grundlæggende principper, som økologien bygger på. Han er passioneret og har med sin professionelle baggrund og mangeårige erfaring været primus motor for foreningens arbejde med at tegne en vision for fremtidens landbrug - og dermed positionere økologien som en vigtig del af løsningen på et bæredygtigt landbrugs- og fødevaresystem,” siger Helle Borup Friberg, direktør i Økologisk Landsforening.
Per Kølster er uddannet agronom og har været ansat på Landbohøjskolen. I dag driver han Kølster Malt & Øl på Krogerup Avlsgård, hvor han fremstiller økologiske specialøl og cider. Udover sin post som formand for Økologisk Landsforening sidder han i bestyrelsen for Danmarks Naturfond og Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Kontakter
Vivienne Kallmeyer, pressemedarbejder, Økologisk Landsforening
Telefon: 25 42 93 02 Mail: vk@okologi.dk
Per Kølster, formand, Økologisk Landsforening
Telefon: 22 22 07 37 Mail: pk@okologi.dk
Billeder
Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Salget af økologi tager stort hop30.10.2024 10:04:00 CET | Pressemeddelelse
I tredje kvartal af 2024 er salget af økologi steget med 13,6 procent sammenlignet med samme periode sidste år. På trods af stigningen er der fortsat lang vej til regeringens mål om at fordoble økologien frem mod 2030.
Økologisk Landsforening skal have ny direktør5.9.2024 13:29:29 CEST | Pressemeddelelse
Administrerende direktør i Økologisk Landsforening, Helle Borup Friberg, har valgt at fratræde sin stilling med udgangen af september efter syv år i økologiens tjeneste. Økologisk Landsforening skal derfor på udkig efter en ny administrerende direktør.
Danmark inviterer til internationalt økologisk topmøde i Den Sorte Diamant3.9.2024 09:54:27 CEST | Pressemeddelelse
I august 2025 samles alle væsentlige internationale aktører i København til Organic Summit 2025 (OS25). Under titlen “Food for All on a Healthy Planet” vil politikere, forskere, landmænd, repræsentanter for virksomheder og toneangivende stemmer fra hele verden, mødes for at belyse økologiens betydning i verdens fremtidige fødevareforsyning.
Denne weekend: Økologisk Høstmarked over hele landet28.8.2024 13:29:52 CEST | Pressemeddelelse
Traktortur, pluk-selv-æbler og grøntsager, halm-hop, smag på vin, sanketure, kaffe og kage. Det bugner med oplevelser fra jord til bord denne weekend d. 31. august & 1. september, hvor de økologiske gårde åbner dørene til Økologisk Høstmarked. Det er for alle og gratis.
Kom til Økologisk Høstmarked20.8.2024 11:46:24 CEST | Pressemeddelelse
I over 30 år har økologer åbnet dørene og inviteret indenfor til høstfest. I år gentages succesen og Økologisk Landsforening og økologerne inviterer til Økologisk Høstmarked d. 31. august og 1. september over hele landet. Kom med ud på landet og oplev, hvor dyrene bor og grøntsagerne gror.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum