Nye krav skal gøre produkter og tjenester mere tilgængelige for personer med handicap
3.11.2021 13:42:52 CET | Sikkerhedsstyrelsen | Pressemeddelelse
Reglerne omfatter produkter som computere og smartphones, smart-tv, betalingsterminaler, pengeautomater, billetautomater og interaktive informationsskærme. Og de omfatter også tjenester som websteder, apps, online-banktjenester, e-bøger og onlinehandel.
I dansk lovgivning bliver der alene fastsat minimumskrav for at leve op til EU-direktivet. De får alligevel betydning i hverdagen for rigtigt mange danskere, fordi der stilles krav til tilgængelighed, så personer med både fysiske, psykiske og intellektuelle handicap kan benytte de omfattede tjenester og produkter. Med ensartede regler for tilgængelighed i EU bliver det samtidig lettere for virksomheder at handle med produkter og tjenester over grænserne.
Fra 28. juni 2025 vil der være krav om, at en bred række af produkter og tjenester skal være tilgængelige og have funktionalitet, så de kan anvendes på flere sensoriske måder, fx både med udgangspunkt i syn og hørelse. Kravene gælder for nye produkter, der bringes i omsætning, og for tjenester, der leveres fra 28. juni 2025.
Dog vil der være en overgangsperiode på fem år for løbende tjenesteydelser, der er indgået aftaler om inden 28. juni 2025, mens fx selvbetjeningsterminaler, der er taget i brug inden 28. juni 2025, lovligt vil kunne bruges i 20 år efter denne dato. Det vil sige, at selvbetjeningsterminalerne senest skal være tilgængelige for personer med handicap fra 28. juni 2045.
Senest 28. juni 2022 skal den danske lovgivning om tilgængelighed være vedtaget i Folketinget. Dermed bliver der en tre års periode, hvor danske virksomheder, der handler med – eller gør brug af – de omfattede produkter og tjenester, får tid til at tilpasse sig til reglerne.
- Det er en meget omfattende lovgivning, og mange virksomheder er nødt til at udvikle hidtil usete løsninger. Derfor er det vigtigt, at der bliver tid til at opfylde kravene om tilgængelighed eller til, at en virksomhed kan søge om fritagelse, hvis det giver uforholdsmæssigt store omkostninger at leve op til tilgængelighedskravene, siger kontorchef Stine Pedersen fra Sikkerhedsstyrelsen.
Når loven træder i kraft i 2025, vil det som udgangspunkt være Sikkerhedsstyrelsen, Finanstilsynet, Energistyrelsen, Trafikstyrelsen, Søfartsstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der skal kontrollere, at reglerne overholdes inden for de områder, hvor de har myndighedsansvar.
Forslaget til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester er i offentlig høring frem til 26. november 2021.
Se lovforslaget på Høringsportalen: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65626
Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Sådan anmelder du farligt eller defekt fyrværkeri31.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjælp med at stoppe farlige produkter før næste nytår - Ikke alle fejl bliver opdaget under test. Se her, hvordan du anmelder fyrværkeri.
Blæsevejr og regn kan øge faren ved fyrværkeri nytårsaften30.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen advarer: Hold ekstra afstand og pas på i det ustadige vejr
Ny undersøgelse: Alt for mange danskere glemmer beskyttelsesbrillerne nytårsaften.30.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget, viser at hele 44% af danskerne har affyret fyrværkeri uden beskyttelsesbriller.
Husk at finde sikkerheden frem sammen med fyrværkeriet30.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 31. december må privatpersoner skyde nytåret ind – undgå at blive en del af statistikken og husk de fem fyrværkeriråd.
Hver tredje dansker ejer ikke dette vigtige udstyr til nytårsaften29.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget viser, at 33% af danskerne ikke ejer et par beskyttelsesbriller.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
