Vueling tilfører mere kapacitet på en populær rute fra Billund Lufthavn

I juni landede Vueling for første gang i Billund Lufthavn med tre destinationer: Barcelona, Malaga og Mallorca. Kort efter annoncerede de Gran Canaria til deres destinationsportefølje fra Billund Lufthavn.
Nu har det spanske flyselskab indledt en stor satsning fra det franske marked, og det indbefatter en rute med to ugentlige afgange mellem Billund Lufthavn og Paris Orly lufthavn. Det giver vestdanskeren endnu flere muligheder for at komme til én af vestdanskernes foretrukne storbyer.
– Vueling har foretaget en stor satsning fra Paris, og vi er selvfølgelig utroligt stolte af, at de har fået en så god start fra Billund, at de nu tænker os ind i deres massive udvidelse. Paris er i forvejen flot serviceret fra Billund Lufthavn, men ’byernes by’ er så attraktiv, at flere afgange og flere muligheder kun vil blive taget godt i mod af danskerne, fastslår Jan Hessellund, adm. direktør i Billund Lufthavn.
Spansk flyselskab kan understøtte franske turister i Danmark
Det spanske flyselskab åbner flere end 30 ruter fra Paris Orly og træder så markant ind i det franske marked, at de skaber sig et mere velkendt navn i Frankrig. Og det kommer til at bidrage med flere franske turister i Danmark.
– Vueling er undervejs med at åbne over 30 ruter fra Paris Orly lufthavn, og det kan skabe en ny opmærksomhed om de destinationer, som de åbner til. Selvom Billund Lufthavn har god servicering til Paris, kan Vueling være med til at understøtte endnu flere franske turister i Danmark, siger Jan Hessellund og fremhæver Vestdanmark som turistdestination:
– Vestdanmark er og bliver mere og mere en attraktiv turistdestination, hvor der er frisk luft med Nordens Disneyland - Legoland - i baghaven, men der er også hurtig adgang til Vadehavet og flere andre naturskønne UNESCO-områder.
Vueling ser mange muligheder fra Billund Lufthavn
Vueling har et naturligt blik på de ferierejsende, og det er en industri, der fortsat blomstrer her efter Covid-19, så det er stadig det område, Vueling vil understøtte. Men der kan være endnu flere ruter på vej, der både henvender sig til ferierejsende og erhvervsrejsende.
– Det glæder mig, at annoncere Vuelings første flyvning mellem Billund og Paris Orly. Vi vil stadig understøtte turismeindustrien, og det er præcis dét, som den her nye rute mellem Billund og Paris gør. Lysten til at rejse er her stadig, og vi er klar til tilbyde vestdanskerne nye populære destinationer. Det gælder både ferie- og erhvervsrejsende, afslutter Ulla Bael, Country Manager hos Vueling.
Kontakter
Mads Bisp AgersnapPR Manager
Tlf:30165877mbp@bll.dkBilleder




Information om Billund Lufthavn
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Flere fly fra Billund til Europas største lufthavn1.4.2025 12:31:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er kommet en god håndfuld nye ruter i Billund Lufthavn. Flere flyselskaber står bag flysæderne, og et nyt land er nu for første gang kommet på rutekortet.
Foråret banker på – vinteren er gået rigtig godt3.3.2025 10:50:02 CET | Pressemeddelelse
Februar i år havde en dag mindre end 2024 – hvor der var skudår – alligevel rejste flere passagerer gennem Billund Lufthavn i årets sidste vintermåned. Samlet set vokser trafikken i de tre vintermåneder med cirka 5 procent i forhold til samme periode i fjor.
Passagervækst i januar - uvished om Ryanair fortsætter fra Billund Lufthavn3.2.2025 14:31:27 CET | Pressemeddelelse
Ryanair annoncerede i slutningen af januar, at selskabet lukker sin base med to fly ved udgangen af marts 2025. Beslutningen er en reaktion på den nye passagerafgift, der blev indført i januar 2025
Bag kulisserne i Billund Lufthavn10.1.2025 09:47:01 CET | Pressemeddelelse
Kom tæt på hverdagen i Billund Lufthavn, når ny serie følger medarbejderne gennem både rutiner og udfordringer.
Fra erhvervsrejser til national anerkendelse: Billund Lufthavn noterer et af sine bedste år nogensinde2.1.2025 12:02:59 CET | Pressemeddelelse
Med knap 3,9 millioner passagerer blev 2024 et af de travleste år i Billund Lufthavns 60-årige historie. Året har desuden budt på historisk fremgang i luftfragt, solid vækst i erhvervsrejser og national anerkendelse som Danmarks bedste lufthavn 2024 ved Danish Travel Awards
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum