TREFOR Vand leder efter gode steder at hente grundvand til Trekantområdet

Fra efteråret vil fagfolk afsøge naturområder i området mellem Give og Billund for steder at hente grundvand op til kommunens vandforsyning.
”Vi skal være på forkant, og i Natur- og Miljøudvalget arbejder vi med grundvandet på mange fronter sammen med vandværkerne. Nu sætter vi gang i et af de helt store projekter sammen med TREFOR Vand, der vil sikre, at vi er rustet til den stigende efterspørgsel, som vi blandt andet oplever her i Vejle,” siger Karl Erik Lund, formand for Natur- og Miljøudvalget i Vejle Kommune.
Hos Trekantområdets største private vandselskab, TREFOR Vand, ser vandforsyningschef, Lars Skjerning, også frem til at komme i gang:
”I TREFOR planlægger vi at bygge et nyt vandværk, der skal sørge for, at indvindingen er sikret mange år ud i fremtiden. Derfor begynder vi at undersøge nye områder til potentielle nye boringer, der i sidste ende kan danne grundlag for beslutningen om et nyt vandværk,” siger vandforsyningschef Lars Skjerning.
Seismiske undersøgelser – hvad er det?
I øjeblikket kan borgere mellem Give og Billund derfor støde på TREFOR Vands folk, der er på jagt efter gode steder at lave nye boringer til vandforsyningen.
Helt konkret foregår kortlægningen sådan, at TREFOR Vand kører rundt på vejene med en Landrover, der har en maskine monteret, som sender vibrationer ned i undergrunden. Ud fra den data, som bliver indsamlet på denne vis, kan TREFOR Vand danne sig et billede af, hvordan der ser ud under overfladen.
Nyt vandværk i 2030 - 2035
Går kortlægningen som planlagt, så kan der arbejdes videre med planlægningen af et nyt vandværk i Vejle Kommune.
”Vi har et fantastisk samarbejde med alle vandværkerne i kommunen, og har gennem et par år været i en rigtig god proces med TREFOR VAND om at sikre rent vand i fremtiden,” siger Keld Andersen, afdelingsleder i Teknik & Miljø i Vejle Kommune.
Han forklarer, at det tager tid at finde en ny kildeplads og bygge et nyt vandværk, og når arbejdet med at finde den rette placering er nået lidt længere hen, skal borgere, de andre vandværker i området, landbruget og naturfolk også involveres. Lige nu og her handler det dog om at finde det rigtige område, og det arbejde er TREFOR VAND godt i gang med nu.
”Det har stået klart i et par år, at vi må længere vestpå med vores vandindvinding, og ønskescenariet er, at vi ender med at finde et godt sted, hvor vi kan lave boringer,” lyder det fra vandforsyningschef Lars Skjerning.
Drømmescenariet er, at TREFOR Vand snarest kan gå i gang med at planlægge et vandværk, der i så fald vil stå færdigt i 2030-35.
Nøgleord
Kontakter
Vandforsyningschef Lars Skjerning på 28 10 72 86
Formand for Natur- og Miljøudvalget i Vejle Kommune, Karl Erik Lund på 21 54 83 37
Billeder

Information om TREFOR
Følg pressemeddelelser fra TREFOR
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TREFOR
Nu skifter TREFOR El-net Øst til sommertarif1.4.2025 12:00:10 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. april skifter nettariffen for elkunder på Bornholm til sommerniveau. Tariffen er prisen for at få strømmen transporteret, og også i sommerhalvåret varierer den hen over døgnet.
Netselskaber går forrest: Vil udskyde investeringer med hjælp fra kunderne12.3.2025 08:33:26 CET | Pressemeddelelse
Landets netselskaber står med en kæmpe opgave, når elnettet i disse år skal forstærkes og udbygges til fremtidens behov. Derfor skal ressourcerne prioriteres og bruges rigtig. De to netselskaber TREFOR El-net og Cerius-Radius tager nu teten og undersøger, om de kan købe sig til fleksibilitet hos kunderne på specifikke steder i elnettet, som kan være med til at udskyde nogle af netselskabernes anlægsprojekter.
Beboere takker nej til fjernvarme i Ødsted, Jerlev og Nr. Vilstrup3.3.2025 08:12:30 CET | Pressemeddelelse
Mangel på interesse fra områdets beboere får Vejle Kommune og TREFOR Varme til at stoppe fjernvarmeprojektet sydvest for Vejle.
TREFOR lægger nyt højspændingskabel i Kolding by12.2.2025 10:27:35 CET | Pressemeddelelse
Det kommende halve år vil trafikken i perioder være påvirket på kortere strækninger på Skamlingvejen, Sydbanegade og Tøndervej i Kolding by, mens TREFOR anlægger en ny højspændingsforbindelse. Det meste af tiden vil strækningen være åben for trafik i begge retninger, men trafikanterne skal indstille sig på, at det af og til kan tage lidt længere tid at komme frem.
Strømafbrydelse i Middelfart natten til torsdag16.1.2025 10:54:37 CET | Pressemeddelelse
Hele Middelfart by var efter midnat torsdag den 16. januar uden strøm i en time.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum