Maritim ejerleder vinder Årets Ejerleder 2021 i Sydjylland
Kenneth S. Hagelskjær er ejerlederen bag Esbjerg Maritime Service ApS, der er specialiseret i design og fremstilling af rør, tanke, stålkonstruktioner og mekaniske løsninger med særligt fokus på energi og den maritime sektor. Kenneth S. Hagelskjær er motiverende og nærværende i sit lederskab. Han vinder prisen som Årets Ejerleder 2021 i Sydjylland for at være en ejerleder, der med stor erfaring og dygtighed har drevet Esbjerg Maritime Service til høj vækst siden etableringen i 2009.
“Kenneth er en ejerleder, der både er tilgængelig og synlig i sin ledelsesstil, og så formår han at sammensætte det helt rigtige team. Kulturen i virksomheden er, at alle er lige, og at man anerkender hinanden. Det har været afgørende for virksomhedens succes,” fortæller Palle H. Jensen, partner i PwC i Esbjerg, og tilføjer:
”Som ejerleder er Kenneth en styrmand og trives i rollen som ejerleder. Han har tillid til egne evner og tør at træffe beslutninger og føre dem ud i livet. Han har løftet Esbjerg Maritime Service fra ingen ansatte til nu at have flere end 60 ansatte. Det er meget imponerende.”
Udvidelse skal være klimavenlig
Aktuelt er virksomheden i gang med en stor kapacitetsudvidelse for at imødekomme fremtidens pladskrav til håndtering af større emner. Investeringen sikrer plads til vækst i både omsætning samt medarbejderstab.
“Kenneth S. Hagelskjær er dygtig til at se muligheder, der kan skabe vækst. Udvidelsen sker med et bæredygtigt sigte, og der arbejdes på at gøre de nye faciliteter så klimavenlige som muligt, både bygningsmassen samt maskiner. Det fortjener anerkendelse,” fortæller Mogens B. Sørensen, regionsdirektør i Nykredit.
Hos Dansk Erhverv er man heller ikke i tvivl om, at Kenneth S. Hagelskjær er den rette vinder af Årets Ejerleder 2021 i Sydjylland:
”I Kenneth S. Hagelskjær har man en dygtig ejerleder, der har et stærkt fokus på at udvikle talent i virksomheden, ligesom han er en aktiv bidragsyder i Education Esbjerg. Hans indsat for at tiltrække flere kvinder til en ellers mandsdomineret branche er også meget prisværdig,” siger Betina Hagerup, direktør for markeder i Dansk Erhverv og ønsker tillykke med prisen.
Fakta om Esbjerg Maritime ServiceApS (Esbjerg)
Esbjerg Maritime Service blev etableret i 2009 og er specialiseret i design og fremstilling af rør, tanke, stålkonstruktioner og mekaniske løsninger med særligt fokus på energi og den maritime sektor. Virksomheden tæller i dag ca. 65 ansatte.
De stærke konkurrenter:
Martin Heinze og Lasse Nielsen fra RackBuddy ApS (Esbjerg)
Martin Heinze og Lasse Nielsen er to arbejdsomme ejerledere og to symboler på skaberkraft og iværksætteri. De har udviklet RackBuddy, der laver garderobeløsninger, fra en garagevirksomhed til nu at have to showrooms i Esbjerg og København, hvor ejerlederne viser deres løsninger frem. RackBuddy har udfaset brugen af plastik ved at fremstille genanvendelig emballage til deres produkter.
Knud Majgaard Jensen, Anders Jensen & Palle Jensen fra Autocentralen.com A/S (Kolding)
Knud Majgaard Jensen driver Autocentralen med sine to sønner Anders og Palle Jensen og sammen udgør de tre ejerledere en stærk familiefunderet virksomhed med en over 40-årig historik. Der er særligt tre forhold, som de tre ejerledere vægter højt; lokalsamfundet, kunderelationer og medarbejderne. Familien engagerer sig i lokalområdet og sponsorerer både KIF Håndbold og Kolding IF, og de er samtidig ikke bange for at hive lokal ufaglært arbejdskraft ind.
Vinder af Årets Helt(inde) i region Sydjylland 2021
Vinderen af Årets Helte(inde) i region Sydjylland går til Carsten Friis fra Dansani. Ejerlederen udlever stort mod og vision i sin tænkning og stiller sig gerne til rådighed som sparringspartner for mange iværksættere og virksomheder med behov for en hjælpende hånd.
Kontakt
For yderligere information kontakt PR Manager Malene Billund fra PwC på mobil 5133 2378 eller pressekonsulent Rikke Gredsted Seidenfaden fra Nykredit på mobil 44 55 14 49 eller pressekonsulent Jesper Ingemann fra Dansk Erhverv på 22650941.
Fakta om Årets Ejerleder 2021
Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag Årets Ejerleder, som afholdes for 18. gang. Årets tema er bæredygtighed.
De syv regionale vindere går videre til landskåringen, som finder sted den 18. november 2021 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.
Juryen består af repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit, PwC, Årets Ejerleder 2019 og to erhvervsprofiler.
Tidligere landsvindere
2020 (særår uden vinder pga COVID-19), Michael Holm fra Systematic (2019) Bjarke Hansen fra Primo Tours A/S (2018), Mikkel Borg Bjergsø fra Mikkeller ApS (2017), Marie-Louise Bjerg fra Top Mountain Industries ApS (2016), Anders Byriel fra Kvadrat A/S (2015) Susanne Hessellund fra Bel Air Aviation A/S (2014), Thomas Dinesen fra Dinesen Floors (2013), Peter Eriksen fra Nilpeter A/S (2012), Jørgen Hallundbæk fra Welltec A/S (2011), BK Engineering A/S (2010), KM Telecom A/S (2009), Webtop A/S (2008) og Expo-Net Danmark A/S (2007).
Nøgleord
Billeder
Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Nu kommer årsopgørelsen for 2024: Dét skal du være opmærksom på24.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag åbner årsopgørelsen for 2024 officielt. Her kan du se, om du får penge tilbage i skat eller står over for en ekstraregning. PwC har samlet en række råd, som du skal være særligt opmærksom på og kan bruge til at kontrollere, om skatteoplysningerne og fradragene for 2024 er korrekte.
PwC opruster på NewLaw-området10.3.2025 09:53:53 CET | Pressemeddelelse
PwC styrker nu sit NewLaw-team yderligere med ansættelsen af en førende ekspert inden for Legal Operations og juridisk transformation. Lena Ernlund Malmberg tiltræder som partner og skal lede PwC's NewLaw-område, som er en del af PwC Legal.
PwC hilser EU's kommende regelforenkling velkommen: Vejen er banet for en mere hensigtsmæssig bæredygtighedsrapportering, som bedre balancerer virksomhedernes konkurrenceevne og fokus på bæredygtige løsninger.27.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
EU-Kommissionen har d. 26. februar 2025 fremlagt en såkaldt Omnibus-pakke, der skal forenkle Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), EU-taksonomiforordningen og Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD). PwC ser positivt på EU's forenklingspakke, som vil reducere de administrative byrder for virksomhedernes bæredygtighedsrapportering og samtidig sikre fokus på bæredygtige løsninger.
Topchefer er mindre villige til at acceptere lavere afkast på klimainvesteringer14.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De danske topledere anerkender betydningen af at arbejde med bæredygtighed, men nu falder deres villighed til at acceptere lavere afkast på klimainvesteringer i forhold til tidligere. Samtidig peger de på, at særligt kompleksitet i lovgivning på området er en væsentlig barriere for deres klimaindsats. Det viser PwC’s CEO Survey 2025.
Håndværkerfradraget vender tilbage, og servicefradraget hæves markant i 202512.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 2025 kan danskerne igen få fradrag for håndværksarbejde i hjemmet og sommerhuset. Samtidig stiger servicefradraget til 17.500 kr. pr. person, hvilket gør det mere attraktivt at få udført serviceydelser i boligen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum