Andel lancerer nyt brand til udelysforretning

Energi- og fibernetkoncernen Andel er i gang med at integrere selskaber og etablere en ny koncernstruktur som følge af købet af Radius Elnet og Ørsteds privatkunde- og udelysforretning i september 2020. Den nye koncernstruktur skal sikre et stærkt fundament for det fortsatte arbejde med at fremme den digitale og grønne omstilling af det danske samfund.
Nu integreres de to selskaber SEAS-NVE Udelys og SEAS-NVE City Light (tidl. Ørsted City Light) til ét fælles selskab, som sammen skal drive og vedligeholde 272.000 gadelamper rundt om i landet.
Med en ny og selvstændig identitet går selskabet til markedet med navnet Andel Lumen, og fremover arbejder de i alt 75 medarbejdere for én fælles ambition, nemlig at skabe lys til gavn for fællesskabet:
”I Andel har vi en ambition om tage et større medansvar for den digitale og grønne omstilling af det danske samfund – derfor er vi i gang med at implementere en ny selskabsstruktur, der skal understøtte den indsats. Andel Lumen er en vigtig brik i vores store koncernsammenlægning men også en vigtig brik i samfund, når vi skaber tryghed gennem lys og bruger energien langt mere innovativt og bæredygtigt.”, siger adm. direktør for Andel, Jesper Hjulmand.
De mange stærke kompetencer i én samlet enhed giver stordriftsfordele for Andel Lumen, og det er noget, der vil komme kunderne til gavn. Således vil virksomheden tilbyde et bredere udbud af produkter og ydelser og øget produktinnovation.
Store ambitioner for fremtiden
Det er Andel Lumens ambition at skabe gode selskabsmæssige betingelser for at servicere endnu flere kunder med de nyeste digitale løsninger fortæller selskabets adm. direktør Henrik Wej Petersen:
”Andel Lumen er en virksomhed med et formål – vi vil skabe tryghed i det offentlige rum ved at sikre, at gadelygterne tænder, når mørket falder på. Og så vil vi bruge energien smart, når vi udvikler stærke digitale løsninger til gavn for vores kunder”.
Som et led i selskabets strategiske indsats arbejder Andel Lumen netop nu på at tiltrække endnu flere dygtige kompetencer, siger Henrik Wej Petersen.
”På sigt skal vi udvikle fremtidens belysning og digitale løsninger i det offentlige rum, både i vante og nye geografiske områder. Vi tror på, at vi med en masse dygtige og dedikerede kolleger kan være med til at skabe morgendagens smarte samfund med en lang række intelligente og digitale løsninger til gavn for en grønnere fremtid.”
Supplerende fakta:
- Andel Lumen har ét samlet kontor i Ballerup
- Det er selskaberne SEAS-NVE Udelys og SEAS-NVE City Light (tidl. Ørsted City Light), der skifter navn 1. november til Andel Lumen
- Etableringen af Andel Lumen har ingen påvirkning af eksisterende samarbejder og partnerskaber. Selvom de to selskaber nu bliver til et, vil de ansatte i fællesskab løse opgaver for Andel Lumens kunder med samme høje serviceniveau – bare i nye klæder.
Om Andel Lumen
Andel Lumen er en professionel totalleverandør af gade- og vejbelysning, der skaber lys til gavn for fællesskabet. Selskabet etablerer, moderniserer, drifter og vedligeholder 272.000 gadelamper på veje, stier, parker, p-pladser og sportspladser for både kommuner og private virksomheder.
Andel Lumen har 75 højt specialiserede medarbejdere, der er med til at skabe tryghed i det offentlige rum ved at sikre, at gadelygterne tænder, når mørket falder på. Det gør vi, når vi udvikler, etablerer og drifter belysning i det offentlige rum. Om det er ved motorvejen, sports- eller parkeringspladsen, cykelstien, parken eller på gader og stræder, sørger vi for, at vi bruger vores fælles ressourcer på en smart, bæredygtig og effektiv måde. Vi kender vores teknologier og leverandører, og det er din sikkerhed for, at lyset virker. Hver dag. Hele året rundt. Det er med til, at vi alle kan færdes trygt i land og by.
Andel Lumen er et selskab i Andel-koncernen.
Læs mere på andellumen.dk
Billeder
Information om Andel
Vi har alle en andel i energien
Andel er et andelsselskab, der bygger og tror på, at det bedste samfund er et samfund med muligheder for alle. Lige muligheder for at lade elbilen og gå online. En velfungerende vital infrastruktur skaber sammenhæng og sammenhold. Et stærkt sammenhold kræver stærke forbindelser. Vi er afhængige af at være forbundet med hinanden – elektrisk og digitalt – og vi er hinandens bedste forbindelse.
I Andel vil vi være hinandens bedste forbindelse, og vi tager ansvar for at skabe en fælles fremtid – for vores kunder, vores andelshavere og vores omverden. Andel har 2,8 millioner kundeforhold og via vores datterselskaber Clever, Energi Danmark, Fibia, SEAS-NVE og Nexel, giver vi dig markedets bedste energiløsninger og den skarpeste kunderådgivning. Vi en del af en ambitiøs grøn omstilling, når vi investerer i havvindmøller, ladeinfrastruktur og visionære energiløsninger. Andel har hovedsæde i Svinninge og primære lokationer i Ballerup, Haslev og Virum. Koncernen har 1.700 ansatte og omsatte i 2020 for 7.745 mio. kr.
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Andel lander historisk høje investeringer i udfordrende år28.4.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med rekordinvesteringer på 4,8 mia. kr. via datterselskaber skruede Andel i 2024 kraftigt op for koncernens bidrag til en grønnere og mere digital fremtid. I en verden under hastig forandring er der løbende prioriteret for at sikre mest mulig grøn omstilling for pengene. Igen i 2025 forventer Andel at øge investeringsniveauet til gavn for andelshavere, kunder og samfundet.
F.C. København og Andel går sammen om at levere mere energi til dansk kvindefodbold18.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andel, Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern, indtager fronten på spillertrøjen for F.C. Københavns løvinder i en 5-årig aftale. Målet er at skærpe fokus på dansk kvindefodbold og forbedre mulighederne for piger og kvinder indenfor fodbold.
Parken og Andel i banebrydende energipartnerskab18.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andel og F.C. København indgår i dag et strategisk, nytænkende energipartnerskab med fokus på den grønne omstilling af Danmarks nationalstadion.
Stort antal kandidater klar til at engagere sig i den grønne omstilling31.1.2025 12:31:12 CET | Pressemeddelelse
Interessen for at engagere sig i energi- og fiberkoncernen Andels repræsentantskab er stor. Når andelshaverne i Kalundborg, Lolland og Næstved kommuner snart skal til stemmeurnerne, bliver det nemlig med et stort antal kandidater at vælge imellem.
Nu kan du stille op til Andels repræsentantskab3.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at forme fremtidens grønne omstilling og påvirke retningen for Andel – Danmarks førende andelsejede energi- og fibernetkoncern? Fra den 3. januar til 28. januar kl. 12 er der mulighed for at stille op til repræsentantskabsvalget i kommunerne Kalundborg, Lolland og Næstved. Tilmelding sker via andel.dk/stilop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum