HK’s formand Kim Simonsen takker af efter 13 år på posten

HK’s over 220.000 medlemmer får i dag ny formand. Kim Simonsen træder tilbage efter over 13 år på posten, fordi han falder for aldersgrænsen. Og det er en taknemlig Kim Simonsen, der lørdag siger farvel til formandsstolen i den organisation, som har været en stor del af hans liv i mere end 40 år:
- Det har været helt fantastisk og et kæmpe privilegium at stå i spidsen for HK. Og jeg vil gerne sende en stor tak til alle de medlemmer og medarbejdere, som gør HK-fællesskabet stærkere. Nu takker jeg af, og jeg vil ikke lægge skjul på, at det føles surrealistisk efter over 40 år som aktiv i organisationen.
Ser frem til kampvalg
Kim Simonsens tid som formand har især været kendetegnet ved, at han er optaget af uddannelse og fremtidens arbejdsmarked. Han har i mange år været stor fortaler for livslang læring. Og han har arbejdet for bedre vilkår til HK’erne så længe, at han har kæmpet kampen under seks forskellige statsministre.
Kim Simonsen har været med til at forhandle på både det private og det offentlige område, og hans historie i HK er lang. Nu er tiden kommet til, at de 365 delegerede skal pege på en ny formand, når der i dag er dømt kampvalg på HK Danmarks kongres. Og det ser Kim Simonsen frem til:
- HK går en ny, spændende tid i møde. Jeg har hørt, at nye koste fejer bedre end gamle, så jeg glæder mig til at følge med udefra, når HK tager hul på sit næste kapitel, og jeg tager hul på mit, siger Kim Simonsen
To formandskandidater har meldt sig: Anja C. Jensen, som er næstformand i HK Privat, og Martin Rasmussen, som er næstformand i HK Danmark.
Kontakter
Søren Gisselmann, Kommunikationschef
24 60 06 05
Anna Christensen, Kommunikationsrådgiver
30 10 00 21
Billeder

Information om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Ny analyse: Stress øger risiko for tidlig tilbagetrækning med 50 %27.6.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forud for stormøde om stress viser, at arbejdsrelateret stress øger risikoen for at trække sig fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen. “Den nye dokumentation understreger endnu en gang, hvorfor et øget politisk fokus på stress giver mening samfundsøkonomisk,” siger forbundsformand for HK.
Presseinvitation: Stormøde om stress 27. juni24.6.2025 09:51:10 CEST | Pressemeddelelse
Det er tid til handling. HK inviterer til politisk stormøde om stress. På mødet vil politikere, arbejdsmarkedets parter og centrale aktører give beskæftigelsesministeren input til løsninger mod stress.
Opjusteret råderum giver plads til oprustning og velfærd men hænger dårligt sammen med besparelser i det offentlige23.6.2025 11:41:30 CEST | Pressemeddelelse
Finansministeriets seneste opjustering af råderummet giver regeringen et forklaringsproblem i forhold til besparelser i det offentlige. For hvordan forklarer vi borgerne, at der nu igen bliver længere sagsbehandlingstider, mindre velfærd og usikkerhed om værdig tilbagetrækning, når staten tilsyneladende bliver ved med at finde flere milliarder, spørger forbundsformand for HK, Anja C. Jensen.
Årets HandleKraft-pris går til Modstrøm13.6.2025 18:31:44 CEST | Pressemeddelelse
Organisationen Modstrøm modtager årets HandleKraft-pris for sit vigtige arbejde med at give unge udenfor job og uddannelse og FGU-elever en stærk stemme og stærke fællesskaber. Med prisen følger 25.000 kroner.
Aftalematematik må ikke få konsekvenser for handelsskoleelever i ny aftale om institutionslov11.6.2025 15:07:37 CEST | Pressemeddelelse
En ny aftale om institutionslov sikrer, at der fremover vil være uddannelsesmuligheder for både unge og voksne i hele landet med en jævn geografisk fordeling. Derudover lægger aftalen op til øget samarbejde mellem skolerne. Men der skal holdes et skarpt blik på aftalematematikken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum