Live Nation Denmark ApS

Bremen Teater 11. november 2020: I GUDS RIGE – en aften med Anne-Grethe Bjarup Riis

Del

ANNE-GRETHE BJARUP RIIS ’I GUDS RIGE’ - BREMEN TEATER 11. NOVEMBER 2020

I GUDS RIGE – en aften med Anne-Grethe Bjarup Riis

Oplev en aften i selskab med Anne-Grethe Bjarup Riis på Bremen den 11. november 2020. Anne-Grethe går her i dybden med sin nyeste bog I Guds rige – i dybden med følelserne, med afmagten og med fortællingen om de menneskelige relationer der har præget hendes liv og skabt I Guds rige: En stærk personlig beretning om liv og død, om skyld og svigt og om at bevare et håb i den sværeste tid.

Da Anne-Grethes otteårige søn bliver dødeligt syg, forandrer hendes liv sig fra en velfungerende tilværelse til et mareridt. Afskåret fra omverdenen i isolation på Rigshospitalet skal hun være mor for sin cancersyge dreng med den umenneskelige viden om, at han kan dø. Hendes ægteskab bliver sat på en hård prøve, familie og venner forsvinder, og bønnerne op til Gud bliver ikke hørt.

Ensomhed, uretfærdighed og svigt fylder Anne-Grethe og får brudstykker fra en fortrængt barndom til at dukke op i hendes erindring.

Den otteårige Anne-Grethe og hendes familie, flytter fra det civiliserede Herning ud til de øde og spøgelsesagtige brunkulslejer i Søby i 70’ernes Midtjylland. Mørke familiehemmeligheder trækkes frem i lyset og udspiller sig et gudsforladt sted blandt forsømte skæbner, svineavl og kviksand og åbenbarer, at en ætsende forbandelse smitter ned gennem generationerne.

I Guds rige er en fortælling om menneskelige relationer og om at søge ned i barndommens mørke fortrængninger og møde sig selv.

OM FORFATTEREN

Anne-Grethe Bjarup Riis (f. 1965) er opvokset i Midtjylland. Hun er uddannet på Statens Teaterskole i 1992 og har spillet et utal af roller på både teater, tv og film. Medforfatter gennem ti år på teaterforestillinger og tv med satiregruppen Emmas Dilemma. Desuden er hun debattør, klummeskribent, foredragsholder og billedkunstner med separatudstillinger og ophængninger på Charlottenborg. I 2012 instruerede hun sin prisvindende debutfilm Hvidsten Gruppen og i 2013 fulgte spillefilmen Tarok. Hun har tidligere udgivet romanerne Send Mere Sex, Send flere børn og Send mere kærlighed.

Billetpris: 195 kr. + gebyr 35 kr.

Billetsalget starter mandag 21. september kl. 10.00 via livenation.dk

Der er presale for eksisterende Live Nation Danmark nyhedsbrevsmodtagere fra fredag 18. september kl. 12.00 til mandag 21. september kl. 09.00

Kontakt: PDH, Jon Lynge Larsen, jl@pdh.dk / 29254175

Nøgleord

Kontakter

Heidi Degn
Pressekontakt
heidi@livenation.dk

Information om Live Nation Denmark ApS

Live Nation Denmark ApS
Live Nation Denmark ApS
Frederiksberg Allé 3
1621 København V

35 25 41 00https://www.livenation.dk/

Live Nation er verdens førende producent og formidler af live entertainment oplevelser. På verdensplan bliver det til + 25.000 årlige koncerter og mere end 68 millioner solgte billetter. Live Nation Denmark er Danmarks førende koncertbureau med 50 engagerede medarbejdere der holder til på Frederiksberg Allé i København. Vi producerer alt fra mindre klubshows til arenakoncerter og store udendørskoncerter. Vores udbud spænder fra ny upcoming musik til mere etablerede kunstnere. COPENHELL Festivalen på Refshaleøen, og Heartland Festivalen ved Egeskov Slot på Fyn, PDH Music og Luger Denmark er ligeledes en del af Live Nation Danmark familien. Vi ønsker at tilbyde vores gæster det bedste; både før, under og efter arrangementet med musik- og begivenhedsrige oplevelser man husker for livet.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye