Oplev et genreblandende mix af soul, funk, jazz og elektronisk lyd, når Bilal gæster DR Koncerthuset, studie 2 den 11. november 2025

Del

Bilal
DR Koncerthuset, Studie 2
11. november 2025

Den GRAMMY-vindende sanger, sangskriver og producer Bilal kommer til Danmark til efteråret. Han har siden begyndelsen af 00’erne været en markant stemme inden for den eksperimenterende soulscene, hvor han forener elementer af soul, funk, jazz og elektronisk musik med en legende og grænsesøgende tilgang til både sangskrivning og vokal.

Bilal udgav sit debutalbum 1st Born Second i 2001 og blev hurtigt en del af den bølge af neo-soul, som også inkluderede kunstnere som D’Angelo, Erykah Badu og Common – flere af dem har han siden arbejdet tæt sammen med. Hans musikalske virke er kendetegnet ved en vilje til konstant at udvikle sig, og hans stemme bliver ofte fremhævet som både teknisk stærk og emotionelt fleksibel.

Efter nogle år uden studieudgivelser markerede Bilal sig i 2024 med to projekter. Det første, Bilal: Live at Glasshaus, er en liveoptagelse, hvor han sammen med musikere som Questlove, Common, Robert Glasper og Burniss Travis fortolker udvalgte numre fra sit bagkatalog i nye arrangementer. Projektet giver et samlet billede af Bilals musikalske udvikling og står som et tilbageblik midt i karrieren.

Senere samme år fulgte Adjust Brightness – Bilals første album med nyt materiale i otte år. Albummet indeholder 11 nye numre og trækker på inspiration fra både klassiske soultraditioner og elektronisk musik, herunder artister som Aphex Twin og Stereolab. Resultatet er en sammensmeltning af organiske og eksperimentelle udtryk, der viser en kunstner, som fortsat søger nye veje.

Det officielle billetsalg starter fredag den 2. maj klokken 10.00 via livenation.dk og drkoncerthuset.dk 

Koncertinformation:

Tirsdag d. 11. november 2025.

DR Koncerthuset, studie 2, Ørestads Blvd. 13, 2300 København S

Døre: Kl. 19:30.

Show: Kl. 20.30.

Billetpriser:  265 kr. + gebyr 40 kr.

Kontakter

Billeder

Links

Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye