Live Nation Denmark ApS

An Evening With Benjamin Clementine & His Parisian String Quintet kommer til DR Koncerhuset, Koncertsalen 13. maj

Del

13. MAJ 2019

DR KONCERTHUSET, KONCERTSALEN

Den britiske singer/songwriter og Mercury Prize-vinder Benjamin Clementine kan opleves eksklusivt i Koncertsalen. Med en fransk strygekvintet vil Benjamin Clementines kraftfulde musikalitet stå smukt i Koncertsalens majestætiske rum.

Britiske singer/songwriter Benjamin Clementine annoncerer, efter storstilede turneer i UK og USA med David Byrne, en række helt særlige koncerter i unik, akustisk opsætning til maj og juni rundt i Europa. Undervejs, nærmere bestemt 13. maj, lægger den fænomenale multikunstner vejen forbi København og Koncertsalen i DR Koncerthuset.

Mercury Prize-vinderen er et unikt bekendtskab i international særklasse, og når Benjamin Clementine introducerer publikum i Koncertsalen for sit sprudlende klaverspil og kraftfulde stemme i samspil med ”His Parisian String Quintet”, som han inviterer med på scenen, står intimiteten i smuk samhørighed med koncertsalens himmelhøje akustik. Den franske strygekvintet tæller bl.a. Barbara Le LiePyre.

Benjamin Clementine står som garant for medrivende livekoncerter i al almindelighed, det har han bevist over en årrække allerede, og nu med koncertrækken tager han skridtet videre ved at strippe sangene fra hans to kritikerroste album ”At Least For Now” (2015) og ”I Tell A Fly” (2017) ned til intime, akustiske versioner.

Historien bag Benjamin Clementine strækker sig fra Paris, hvor den engelske musiker, sangskriver, sanger og digter tjente til dagen og vejen som gademusiker i de parisiske kvarterer til hans brillante musikalske evner drev ham hele vejen mod en internationale anerkendelse, der i første omgang kulminerede i 2015, da han løb med Mercury Prize - den mest prestigefyldte britiske musikerpris. Han snuppede bl.a. prisen foran navne som Jamie XX og Florence + the Machine og andre vindere tæller bl.a. navne som Suede, PJ Harvey og James Blake.

Benjamin Clementine har vundet alverdens musikelskeres hjerter og tiltrukket sig opmærksom ved sine triumferende intime koncerter på YouTube, bl.a. står optræden i NPR Music-serien ”Tiny Desk Concert” som et stykke unik musikhistorie i sig selv. NPR beskriver selv Benjamin Clementine således: ”a musical George Orwell for our time”

Koncertrækken “An Evening With Benjamin Clementine & His Parisian String Quintet” bliver de eneste muligheder for at opleve Benjamin Clementine i Europa i løbet af foråret og sommeren 2019.

Oplev Benjamin Clementine i NPR Music ”Tiny Desk Concert”: https://youtu.be/00yQGeJ6AOM

Billetpriser: 380 kr. + gebyr

Billetsalget starter 6. marts kl. 10.00 via drkoncerthuset.dk og livenation.dk. 

Relaterede links

Kontakter

Heidi Degn
Pressekontakt
heidi@livenation.dk

Information om Live Nation Denmark ApS

Live Nation Denmark ApS
Live Nation Denmark ApS
Frederiksberg Allé 3
1621 København V

35 25 41 00https://www.livenation.dk/

Live Nation er verdens førende producent og formidler af live entertainment oplevelser. På verdensplan bliver det til + 25.000 årlige koncerter og mere end 68 millioner solgte billetter. Live Nation Denmark er Danmarks førende koncertbureau med 40 engagerede medarbejdere der holder til på Frederiksberg Allé i København. Vi producerer alt fra mindre klubshows til arenakoncerter og store udendørskoncerter. Vores udbud spænder fra ny upcoming musik til mere etablerede kunstnere. Vi arrangerer også COPENHELL Festivalen på Refshaleøen, og Heartland Festivalen ved Egeskov Slot på Fyn. Vi ønsker at tilbyde vores gæster det bedste; både før, under og efter arrangementet! Seriøs billetsalg og en musik- og begivenhedsrige oplevelser man husker for livet.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye