Danskernes bekymring for klimaforandringerne er voksende

I august tegnede FN’s Klimarapport et dystert billede af klimaets tilstand til stor bekymring for politikere, organisationer og forskere verden over. Nu, kort før klimatopmødet COP26 i Glasgow, viser en ny undersøgelse, at bekymringen er kraftigt stigende hos danskerne.
På godt et halvt år er andelen af danskere, der bekymrer sig om klimaet, steget fra 37 % til 58 %, viser undersøgelsen, som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige og NRGi.
”Det er markant, at så mange flere danskere er bekymrede sammenlignet med for seks måneder siden. Men situationen er også alvorlig, og jeg tror, at den grønne omstilling fylder mere i bevidstheden hos de fleste. Forhåbentligt kan det føre til, at vi alle sammen tænker over, hvordan vi kan bidrage til at nedbringe vores eget CO2-aftryk fx ved at vælge klimavenlig strøm eller energirenovere vores bolig,” siger Jacob Vittrup, der er adm. direktør hos energikoncernen NRGi.
Med undersøgelsen ønsker Gjensidige og NRGi at sætte fokus på danskernes tilgang til den grønne omstilling for netop at få et indblik i, hvordan både virksomheder og forbrugere kan være en del af løsningen på at mindske CO2-aftrykket samt se proaktivt på klimaforandringerne.
”De fleste er enige om, at vi står med en hasteopgave, hvis vi skal nå det ambitiøse mål om en nedbringelse af CO2-aftrykket med 70% i 2030. I NRGi mener vi, at alle skal hjælpe omstillingen på vej – det gælder både virksomheder og forbrugere. Med kompetencer og produkter inden for energi, infrastruktur og det byggede miljø har vi en ambition om at bidrage aktivt til reduktionen af vores CO2-aftryk. Det gør vi ved at medvirke til en elektrificering og en omstilling af vores energisystemer til at blive vedvarende og ved at tilbyde attraktive produkter og services, der gør det nemt for forbrugerne at træffe det klimavenlige valg,” siger Jacob Vittrup.
Ekstremt vejr bekymrer mest
Den seneste tids ekstreme vejr i en række lande har gjort klimaudfordringerne tydelige, og med oversvømmelserne i Tyskland og Belgien er krisen rykket tættere på. Det afspejler sig også i undersøgelsen, hvor henholdsvis 58 % svarer, at risikoen for mere ekstremt vejr, der især bekymrer dem.
Skadedirektør i Gjensidige, Henrik Sagild, opfordrer til, at man tager sin forholdsregler, hvis man har konkrete bekymringer.
”Først og fremmest er det afgørende, at vi hver især er opmærksomme på, hvordan vores adfærd påvirker planeten. Det vidner undersøgelsen om, at danskerne er. Samtidig er vi nødt til at forholde os til, hvordan klimaforandringerne kan påvirke vores hverdag,” siger Henrik Sagild og uddyber:
”Med de forandringer, vi desværre har oplevet gennem mange år, kan det være en god idé at klimasikre boligen, så den tager højde for storm, stigende nedbør og i det hele taget mere ekstremt vejr. Det er selvsagt ikke sjovt at stå med en oversvømmet bolig og risikere fugtskader og ødelagte ejendele, og det er altid vores anbefaling at forebygge, så meget man kan,” siger Henrik Sagild.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget i september 2021 af Kantar Gallup for NRGi og Gjensidige blandt 1066 repræsentativt udvalgte danskere, der har svaret på spørgsmål om klimaforandringer.
Hvor bekymret er du for, at vores nuværende levevis øger vores negative klimaaftryk, og medfører dårligere levevilkår for kommende generationer? |
||
Marts 2021 |
September 2021 | |
Meget bekymret |
12 % |
22% |
Bekymret |
25 % |
34% |
Lidt bekymret |
36 % |
30% |
Ubekymret |
18 % |
9% |
Ved ikke |
9 % |
4% |
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.700 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 28 mia. NOK i 2020, mens forvaltningskapitalen udgjorde 118 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
På ferie med sygdom: Det skal man være opmærksom på1.7.2025 07:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Sol, varme og saltvand kan lyde tillokkende i sygdomstider. Danskere med kendt sygdom bør dog gøre sig overvejelser inden turen går sydpå på ferie, og især være opmærksomme på deres rejseforsikring, lyder opfordringen.
Her er de ting, der irriterer danskere mest i lufthavnen28.6.2025 09:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien står for døren, og for rigtig mange kan opholdet i lufthavne være en stressende oplevelse. Og i en ny undersøgelse afslører danskerne, hvad der særligt irriterer dem ved andre rejsende, når de er i lufthavnen.
Over 485 timer med negative elpriser: Første halvår slår tidligere rekorder24.6.2025 08:30:28 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har i årets første seks måneder oplevet et historisk højt antal timer med negative elpriser. Det skyldes især de mange solskinstimer i løbet af foråret.
Se listen: Dette pakker danskerne til årets festivaler24.6.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Festivals sæsonen er over os, og danskerne drager snart afsted på populære festivaler som Musik i Lejet, Roskilde, Smukfest og Tinderbox. Især tre ting går igen på festivalgæsternes pakkeliste.
Grænsekontrol kan skabe lange køer på bilferien22.6.2025 09:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Om få uger kører mange danskere på bilferie, men når turen skal planlægges, er det vigtigt at være opmærksom på, at en række europæiske lande har indført grænsekontrol, og det kan skabe lange køer ved en række grænseovergange.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum