Både biler og bogstaver parkerer i Fuglebjergs nye Bibliotekspark
12.11.2021 11:32:54 CET | Næstved Kommune | Pressemeddelelse
Fornyelsen har bragt bibliotekets bogstaver fra de klassiske boghylder til asfalten og området foran biblioteket. Der sker blandt andet med bogstaver på asfalten og nye inspirerende læse- og aktivitetsområder udendørs.
Biblioteksparken er et nyt mødested for byens borgere og pendlere, hvor de kan vente på bussen, læse en god bog eller slå sig ned og tale sammen i de nye smukke omgivelser. Parken ligger centralt foran Biblioteket og dermed også tæt på sportsanlæg, butikker og folkeskolen, så mange vil kunne få glæde af det nye byrum.
Arbejdet med Biblioteksparken gik allerede i gang i 2019, som et led i et projekt ”Byrumsløft og begrønning i kommunens centerbyer”. Næstved Byråd har afsat i alt 12 millioner kroner til fornyelse af et byrum i Fuglebjerg, Fensmark, Glumsø og Brøderup-Tappernøje. Det er tre millioner kroner pr. by.
Et område med mange muligheder
Parkeringspladsen er blevet fornyet, så den både kan være parkeringsplads og aktivitetsplads. Der er blevet malet bogstaver på noget af asfalten, der enten kan inddrages i leg og aktiviteter eller fungere som parkeringsplads. Ligesom der er blevet lavet en trappe i træ, der kan bruges til at sidde på, lege på eller som tribune.
Der er stadig plads til det samme antal biler, men pladsen kan også spærres af og danne rammerne for en koncert, et foreningsarrangement eller en byfest.
Ved parkeringspladsen er der plantet nye træer ud til vejen og langs hovedstien til biblioteket, ligesom der er opsat blomsterkummer. Så mange som muligt af de oprindelige træer og planter i området er blevet bevaret.
Fornyelsen af området betyder også, at skulpturen Den lille Prins af kunstneren Jens Galschiøt fremover bliver fremhævet.
Læsepavillon og skulpturer til fordybelse og hygge
Langs den nyanlagte sti til Kirkevej er der opsat en læsepavillon, hvor der kan findes ro til fordybelse. Læsepavillonen skal fungere som et slags refugie, hvor en bog kan nydes alene eller sammen med få andre. Der er indlagt lys i læsepavillonen, så den også kan bruges, når mørket er ved at falde på.
Tæt ved læsepavillonen er der opstillet tre skulpturer kaldet ”Hovederne”. De er udført af kunstneren Pernille Clausen. Skulpturerne er er lavet i en højde, så de også kan bruges til at sidde på.
Biblioteksparken i Fuglebjerg er det første projekt, der er står færdigt. De tre andre projekter vil blive realiseret i årene 2021-2024.
Byfornyelse i samarbejde med borgerne
Lokalrådene og de lokale borgere har været med til at beslutte, hvilket område som de gerne ville have fornyet. Fra byrådets side var der et ønske om at skabe et sted i de fire byer Fuglebjerg, Fensmark, Glumsø og Brøderup-Tappernøje, hvor beboerne og de besøgende naturligt kunne færdes og mødes.
Projektet startede tilbage i efteråret 2019, hvor de lokale borgere blev inviteret til at fortælle om gode og dårlige sider ved deres lokalområde på en byvandring og efterfølgende cafésalon.
Det blev til forskellige forslag, hvor de lokale borgere var med til at pege på det projekt, som de ville anbefale, blev ført ud i livet.
I Fuglebjerg faldt valget altså på pladsen foran biblioteket.
Program for indvielsen:
Indvielsen finder sted fredag den 19. november 2021 klokken 13.30-14.30, hvor der vil være taler, Dybsø Naturskole laver aktiviteter for børn, og der er en lille forfriskning.
Alle er velkomne. Mød bare op.
Kontakter
Anja Andersen, projektleder for centerby-projektet fra Næstved Kommune. Mobil: 5072 2602. Mail: maran@naestved.dk
Peter Kapiczynski Nielsen, ansvarlig for byggeriet fra Næstved Kommune. Mobil: 2032 6885. Mail: pknie@naestved.dk
Billeder
Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Nyt dansk-tysk filmprojekt samler unge talenter på tværs af landegrænser8.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge filmskabere fra Femern Bælt- og den faste grænseregionen får nyt kreativt talentprogram med international rækkevidde.
Varmtvandsbassin i Næstved Svømmehal skal have ny belægning3.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der kommer nye fliser på bunden af varmtvandsbassinet i Næstved Svømmehal. Det betyder, at området med varmtvandsbassin, spa og saunaer vil være lukket uge 32-41. Den nye belægning bliver lagt uden udgift for kommunen.
NK-forsyning forlader Envafors3.6.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Byråd har besluttet, at NK-forsyning skal udtræde af samarbejdet med Slagelse og Sorø Kommuner i forsyningsselskabet Envafors.
Nyt rusmiddelcenter flytter ind i Sundhedsby Næstved1.6.2026 15:28:17 CEST | Pressemeddelelse
Nu åbner første etape af Sundhedsby Næstved. Næstved Sundhedscenter samler fra 1. juni tilbud om alkohol-, stofrådgivning og ungebehandling under ét tag i et nyt rusmiddelcenter på hospitalsgrunden.
Nyt samarbejde rykker akut behandling tættere på borgerne26.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et tæt og koordineret samarbejde gør det muligt at behandle flere borgere lokalt. Dermed undgår borgeren at skulle flyttes fra Næstved til Slagelse. En tur, der ofte kan forværre borgerens tilstand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
