Danmark gør klar til at lukke for oliehanerne – og få flere lande til at gøre det samme
Samtidigt har klimaminister Dan Jørgensen sat skub i en international kampagne for at få flere lande til at udfase produktionen af olie og gas via initiativet Beyond Oil & Gas Alliance (BOGA), den første internationale alliance af sin slags.
Lovforslaget betyder, at Danmark bliver det hidtil største olie- og gasproducerende land, der sætter en endegyldig slutdato for den fossile æra.
”Jeg er meget glad for og stolt af den brede aftale om stop for olieindvinding, som nu bliver lovbehandlet. Danmark sætter en ny, grøn kurs og et punktum for den fossile æra i Nordsøen, når vi lukker for oliehanerne. Samtidig er det afgørende, at omstillingen sker på socialt bæredygtig vis, og derfor gør vi vores ypperste for, at særligt arbejdere i Esbjerg-området ikke bliver efterladt på boreplatformene, men kommer med over i et grønt vækst- og jobeventyr. Arbejdspladser på olieplatforme bliver til nye job på de samme platforme, som snart skyder CO2 ned i undergrunden frem for at pumpe olie op”, siger klimaminister Dan Jørgensen.
Regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Konservative indgik aftalen om Nordsøens fremtid i december 2020.
Olie- og gas-stop eksporteres
For at sikre maksimal klimaeffekt af den brede enighed om stop for olie- og gasproduktion i Danmark bruges aftalen som løftestang til at få andre regeringer til at træffe lignende beslutninger. På den store internationale klimakonference COP26, som indledes i Glasgow i næste uge, kommer BOGA til at spille en central rolle i Danmarks bestræbelser på at reducere det globale udbud af sort energi og i stedet fremme grønne, vedvarende løsninger.
”Sammen med Costa Rica står samler vi en alliance af regeringer, der vil følge vores eksempel og udfase olie- og gasproduktion. Mens andre initiativer adresserer efterspørgslen på fossile brændsler, fokuserer Beyond Oil and Gas Alliance på at reducere udbuddet, opstille endelige slutdatoer for produktionen og lade olien og gassen blive i undergrunden. Det er helt centralt for, at verden kan implementere Parisaftalen og nå i mål med klimaneutralitet. Ved at gå forrest kan vi inspirere andre og gøre en markant forskel i kampen mod klimaforandringerne”, siger klimaminister Dan Jørgensen.
FAKTA
- Danmark står sammen med Costa Rica i spidsen for BOGA, som vil blive lanceret på COP26 i Glasgow. Det bliver den første internationale alliance af regeringer, der fokuserer på reduktion af olie- og gasproduktion.
- BOGA vil samle nationale såvel som subnationale regeringer omkring det fælles mål at sikre overensstemmelse mellem olie- og gasproduktion og Parisaftalens målsætninger, bl.a. ved at stoppe udbud af nye licensrunder og sætte slutdatoer for eksisterende produktion
- Internationale rapporter fra det internationale klimapanel, IPCC, det internationale energiagentur, IEA, og FN’s miljøprogram, UNEP, har alle i de seneste måneder konkluderet, at der er behov for reducere produktion af kul, olie og naturgas markant, hvis den globale temperaturstigning skal holdes til 1,5 grader.
Læs mere om BOGA via dette link.
Læs mere om den brede aftale om stop for udvinding af olie og gas i Nordsøen via linket her
Nøgleord
Kontakter
Klimaministeriets pressetelefon på 41 72 38 05
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi og Forsyningsministeriet arbejder vi for regeringens mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i Danmark i 2030 og for et visionært grønt lederskab både herhjemme og ude i verden. Det er et arbejde, der går på tværs af mange ministerområder – og det er et arbejde, der hver dag er præget af positiv energi, samfundsansvar og mening.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Presseinvitation: Briefing om COP3027.10.2025 09:42:16 CET | Presseinvitation
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet inviterer til pressebriefing om forhandlingerne og ministerens rolle på COP30.
EU skal af med russisk gas: Energiministre er enige om forbud20.10.2025 11:30:47 CEST | Pressemeddelelse
I dag er slutdatoen for russisk gas til EU sat. Næste år skal det være slut med de kortsigtede gaskontrakter, og om to år skal det endelige punktum for russisk gas til hele Europa sættes. Sådan lyder beskeden fra EU's energiministre, der i dag er blevet enige om at trække en streg i sandet og sætte en slutdato. Nu skal det danske formandskab forhandle en endelig aftale på plads med Parlamentet.
Bred politisk aftale om mere sol og vind på land og større hensyn lokalt10.10.2025 08:58:13 CEST | Pressemeddelelse
Bred enighed om fortsat mere sol og vind på land med større kompensation til naboer, hurtigere godkendelser af projekterne og flere muligheder for, hvor solceller og vindmøller kan stå.
CO2-fangst og lagring: Ny aftale reducerer væsentlige risici for danske transport- og lagringsprojekter10.10.2025 07:01:02 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier er enige om at skrue på håndtagene for fangst, transport og lagring af CO2. Det reducerer mulighederne for forsinkelser for både eksisterende og kommende projekter.
Nyt elnet over Sydsjælland, Lolland og Falster skal fremtidssikre den grønne omstilling6.10.2025 10:20:58 CEST | Pressemeddelelse
Det sidste af tre fremskyndelsesområder fra den brede politiske aftale om Hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet fra 2024 er nu godkendt. Dermed er der givet grønt lys til et nyt elnet til Sydsjælland, Lolland og Falster, som er et projekt til 5 mia. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
