Ny undersøgelse dokumenterer dansk serie-succes
Danmark og Norden har opnået meget stor succes med at hjemtage støttemidler til danske og nordiske tv-serier fra EU.
Det viser en ny evaluering EU’s Creative Europe-program, som blandt andet har undersøgt programmets fordeling af midler til fiktionsserier på tværs af EU-lande fra 2014 til 2020.
Ifølge undersøgelsen indtager Danmark en fjerdeplads med 11,9% af de samlede midler til tv-fiktion, mens Skandinavien tog næsten halvdelen (47%) hjem. Medregner man Finland og Island, fik Norden hele 53% af det samlede budget til tv-fiktion i hele EU.
- Det må betragtes som en meget stor succes og et flot springbræt for nordisk fiktion på et tidspunkt, hvor EU netop har lanceret deres rammeprogram for 2021-27, siger lektor Kim Toft Hansen ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet, som sammen med Cathrin Bengesser fra AU har udført undersøgelsen som en del af forskningsprojektet DETECt.
Dokumenterer dansk succes
Han fortæller, at undersøgelsen blandt andet dokumenterer et højt kvalitetsniveau i danske tv-serier, fordi fordelingen af støttemidler særligt tager udgangspunkt i en vurdering af projekternes kunstneriske kvalitet.
Den vidner også om den succesfulde danske og internationalt anerkendte produktionsmodel for tv-serier, som opstod i Danmarks Radio i halvfemserne og siden blev udbredt til resten af verden – og i særdeleshed Skandinavien, som også har modtaget mange støttekroner.
- I midten af halvfemserne begyndte DR at arbejde med en række dogmer for tv-serieproduktion. Blandt andet at forfatterens vision skulle spille en central rolle, og at producenten fik lov til at håndplukke samarbejdspartnere fra branchen. Samtidig skulle tv-seriernes historier være dobbelte – forstået på den måde, at de både skulle indeholde en god, underholdende historie og et etisk lag, som debatteres, siger Kim Toft Hansen.
Det kendes fra mange forskellige DR-serier. For eksempel Arvingerne, som både fortæller en historie om en arvestrid mellem søskende og om en kulturarv fra 68’-generationen.
Få lande tager størstedelen af kagen
En anden grund til den geografisk skæve fordeling af støttekroner er dog også, at Creative Europe-programmet i sine vurderinger har vægtet samarbejde om serierne på tværs af lande. Det har lande som Danmark, Norge, Sverige og Tyskland, som alle er i top fem over mest støttede nationer, i forvejen gjort siden halvfemserne.
Samtidig har støtteprogrammet tilgodeset stærke nordvesteuropæiske public service-nationer, hvor serierne i forvejen modtager lokal støtte og har ressourcer til at lave store ansøgninger om yderligere støtte. Heroverfor har et Øst- og Sydeuropa domineret af kommercielle aktører kun modtaget under en tiendedel af midlerne - samlet. Kun én østeuropæisk produktion har fået EU-støtte.
- Det er et principielt problem, at det er meget få lande, der tager størstedelen af kagen. Samtidig går den til lande, som i forvejen har stærk og fyldig public service. På den måde er det en klassisk EU-historie om skævvredne programmer, hvor de stærke nationer får støtte, mens de svagere lande ikke gør, siger Kim Toft Hansen.
- Derved er det også isoleret set en stor succes for Danmark og det nordiske tv-samarbejde inden for fiktionsområdet, men på bekostning af integrationen af især østeuropæiske medlemslande, siger Kim Toft Hansen.
Læs rapporten Evaluation of Creative Europe support for television her
Nøgleord
Kontakter
Lektor Kim Toft Hansen, Institut for Kultur og Læring. Tlf.: 9940 9144, mail: kimtoft@hum.aau.dk
Journalist Mads Gregersen, AAU Kommunikation. Tlf.: 2087 4508, mail: mdg@adm.aau.dk
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Over 1.000 nyopdagede mikroorganismer får navne efter danske byer9.9.2025 12:48:58 CEST | Pressemeddelelse
Hadersleviella, Glyngoereum og Rungstediana. Et banebrydende forskningsprojekt fra Aalborg Universitet (AAU) kaldet Mikroflora Danica har kortlagt arvematerialet af mere end 15.000 hidtil ukendte mikroorganismer – og over 1.000 af dem har nu fået officielle videnskabelige navne inspireret af danske byer og deres naturlige omgivelser.
Grønne og blå byrum kan redde os fra hedebølger13.8.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Temperaturerne stiger. Derfor er det vigtigt, at vi i fremtiden har vandområder og grøn bevoksning i vores byer. Og hvis man placerer grønne områder tæt på vand, så køler de op til en grad mere, viser et projekt lavet af studerende på Aalborg Universitet.
Dårlig søvn kan give kroniske smerter – og kvinder bliver ramt hårdere4.8.2025 11:59:18 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Aalborg Universitet afslører, at dårlig søvn kan føre til øget smertefølsomhed i nervesystemet. Kvinder reagerer særligt kraftigt på søvnforstyrrelser, og det kan åbne for en ny vej i behandlingen af kroniske smerter.
Aalborg Universitet tilbyder flere studiepladser på sundhedsområdet28.7.2025 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Der kommer fart på sundhedsuddannelserne på Aalborg Universitet, der i år kan tilbyde flere studiepladser på sundhedsområdet. Det skyldes især flere pladser på lægeuddannelsen.
Danske studerende hjælper ESA med at udvikle rumrobot21.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Studerende fra Aalborg Universitet bruger sommerferien på at udvikle og teste robotarm, som de laver i samarbejde med Det Europæiske Rumagentur ESA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum