Næstved hylder energiske kvinder med kulturpriser
24.10.2021 18:15:37 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse

Den karismatiske trommeslager Ihan Haydar blev i dag hædret med Trelleborg Fondens Kulturpris på 25.000 kr.
- Ihan Haydar er en mønsterbryder og en rollemodel – som trommeslager, og som kvinde - der har gjort lynkarriere i musikbranchen. Ihan er et eksempel på, at man kan forfølge sin drøm og udfolde sit talent med hårdt arbejde og viljestyrke. Det er fantastisk, at Ihans talent har haft mulighed for at vokse frem her i Næstved, sagde borgmester Carsten Rasmussen ved prisuddelingen på kunsthallen Rønnebæksholm.
Ihan Haydars passion for trommer begyndte i 5. klasse i musiklokalet på skolen i Glumsø, som hurtigt blev hendes andet hjem, hvor hun brugte al sin tid på at øve. Hun har gjort lynkarriere i musikbranchen, hvor hun er den karismatiske trommeslager i det danske popband L.I.G.A. Hun er især kendt for sin musikalske performance og sit energiske udtryk.
Da Ihan Haydar er bortrejst, kunne hun ikke selv være til stede ved prisuddelingen. Det var i stedet hendes tidligere modtagerklasselærer Birgit Lillian Kobberø, der modtog prisen på Ihan Haydars vegne.
Talentpris til kultur-iværksætter og ildsjæl
Simone Kiær Jensen fik årets talentpris for sin indsats med at sætte gang i og synliggøre kulturlivet for unge i Næstved.
- Du har et talent for iværksætteri, som beriger kulturlivet – og er til glæde for især unge, men også andre borgere i Næstved. Det er et talent, som vi gerne vil sige tak for og give dig anerkendelse for.
Med de ord overrakte Linda Frederiksen, formand for Kultur- og Demokratiudvalget, talentprisen på 10.000 kr. til Simone.
Simone har som frivillig dannet foreningen Næstved By People, som sætter spot på kultur og fællesskaber for unge i Næstved. Hun er også engageret i det nye borgerdrevne kulturhus, Boderne, i Næstved Bymidte.
De to øvrige nominerede til Talentprisen modtager hver en anerkendelse på 1.000 kr. I år var det Elliot Vinsbøl og Carl-Johan Paulsen.
Elliot er et stort talent på løbehjul, hvor han er rollemodel for andre unge i Næstved Skatehal – og endda udtaget til landsholdet.
Carl-Johan har på Talentskolens kunstlinje udmærket sig med en utrolig arbejdsomhed og et kunstnerisk og eksperimenterende talent med stort socialt engagement. Nu er han optaget på Kunstakademiet i Amsterdam.
Kontakter
Linda FrederiksenFormand for Kultur- og DemokratiudvalgetNæstved Kommune
Tlf:20 24 85 78lifre@naestved.dkKim DawartzCenterchef for Center for Kultur og Borgerservice
Tlf:24 62 66 06kidaw@naestved.dkBilleder



Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Udviklingen af Industrial Hub Zealand tager fart11.5.2026 07:12:22 CEST | Pressemeddelelse
Afgørende skridt tages mod at skabe ny national industripark på Sydsjælland.
Nyt samlingshus på Farimagsvej inviterer borgere og foreninger til kick-off7.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune er i fuld gang med at etablere Samlingshuse i flere lokalområder. Det første Samlingshus på Farimagsvej inviterer 21. maj 2026 til kick-off. Arrangementet er for alle, der vil være med til at forme indholdet og sætte sit præg på husets fællesskaber.
Nyt initiativ skal gøre det lettere for unge at få fritidsjob5.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder vil gerne hjælpe unge i gang, men usikkerhed om reglerne spænder ofte ben. Et nyt jobspireforløb skal fjerne tvivlen og skabe flere fritidsjob, så det bliver nemmere for unge at få tidlig erfaring på arbejdsmarkedet.
International kulturprofil skal stå i spidsen for Næstved Musikskole1.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune har ansat Anders Hentze som ny leder af Musikskolen i Næstved. Han tiltræder i dag 1. maj og kommer med solid erfaring som musiker, underviser og kulturleder i ind- og udland.
Kom helt tæt på de faglærte fag ved MiniSkills og EUC Sjællands skolemesterskaber30.4.2026 11:42:14 CEST | Pressemeddelelse
To store telte ved Næstved Storcenter bliver fyldt med elever fra folkeskoler i Næstved Kommune og elever fra EUC Sjælland, når MiniSkills afholdes den 7. maj og EUC Sjællands skolemesterskaber den 7. og 8. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
