Kom med til festen for de døde på Moesgaard

De Dødes Dag er en stor højtid i Mexico, hvor man mindes og ærer familiens afdøde slægtninge. En gang om året besøger de afdødes sjæle de levendes verden. Der sættes altre i hjemmet til minde om et familiemedlem, gaderne pyntes med papirklip, og på kirkegården kan man se mennesker våge i lyset fra levende lys og møde familier, der fester med spiselige lækkerier og musik for den afdøde.
På Moesgaard fejres De Dødes Dag hvert år med en fest for de døde, og i år er ingen undtagelse. Fra 2.-7. november 2021 er museets foyer pyntet op, og museets café serverer lækker mexicansk-inspireret mad. Derudover er der særligt program onsdag 3. november og i weekenden 6. og 7. november:
Program for Festen for de Døde
Onsdag 3. november:
Mexicansk buffet med live-musik
Kl. 17:30-19:00
Mexicansk-inspireret onsdagsbuffet. Den mexicanske musiker Julian Maraboto Croda byder på mexicansk sang og musik.
Foredrag om Frida Kahlos liv og kunstneriske billedsprog
Kl. 19:00-20:00
Foredrag med Susan Goul Poulsen om Frida Kahlos liv og kunstneriske billedsprog - set i forhold til symbolikken og ritualerne i ’Día de los Muertos’, de dødes dag. Foredraget foregår i auditoriet og kræver separat billet.
Lørdag 6. november og søndag 7. november:
Ansigtsmaling og sukkerkranier
Kl. 11:00-16:00
Bliv malet i hovedet som et skelet eller vær med til at dekorere dit eget sukkerkranie. I Mexico fejres de dødes dag ofte med en stor parade, hvor folk er klædt ud og malet som skeletter. I hjemmet og på gravsteder pyntes med sukkerkranier som en påmindelse om, at døden er uundgåelig. Sukkerkranierne viser, at døden ikke er så frygtelig, men sød. Entrébillet er nødvendig.
Animationsfilm i auditoriet
Kl. 11:00
Se den familievenlige animationsfilm om De Dødes Dag i Mexico og drengen Miguels utrolige rejse til de dødes rige. Det er gratis at se filmen.
Guidet tur i Festen for de Døde (kun lørdag 6. november)
Kl. 11:00, 12:00, 14:00 og 15:00
Guidet tur om festen for de døde i museets etnografiske udstilling. Mødested: i museets foyer. Varighed: 30 minutter. Det er gratis at deltage, men der skal løses entrébillet.
Papirblomster, workshop (kun lørdag 6. november)
Kl. 11:00-14:00
Vær med til at lave smukke og dekorative papirblomster, som dem, der pyntes op med på De Dødes Dag i Mexico. Workshoppen ledes af Sabrina Bilander, der er uddannet cand. mag. i Æstetik & Kultur og i flere år har arbejdet som kunstformidler og facilitator af kreative workshops sammen med børn og unge. Sabrina inspireres af naturen såvel som fantasiens mange blomsterudtryk. Entrébillet er nødvendig.
Mexicansk musik i foyeren
Kl. 13:00-13:45 og 14:15-15:00
Den mexicanske musiker Julian Maraboto Croda byder på mexicansk sang og musik.
Læs mere på https://www.moesgaardmuseum.dk/
Nøgleord
Kontakter
Wencke MaderbacherLeder af formidling, Moesgaard Museum
Tlf:24791779wma@moesgaardmuseum.dkBilleder
Links
Information om Moesgaard
Moesgaard er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.
Følg pressemeddelelser fra Moesgaard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard
Moesgaard modtager stor fondsbevilling til at formidle verdenshistorien31.3.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden har netop bevilliget sammenlagt 24 millioner kroner til at støtte udviklingen af Moesgaards indhold igennem de næste tre år.
Ny dansk dokumentarfilm viser, hvordan ukrainsk kultur er blevet et militært mål19.2.2025 08:42:54 CET | Pressemeddelelse
Dokumentaren vises på DR1 og DR2 i forbindelse med treårsdagen for den russiske invasion af Ukraine den 24. februar 2025.
Moesgaard kåret som Danmarks bedste attraktion3.10.2024 11:57:39 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 3000 danskere har peget på Moesgaard Museum som vinder af den årlige Danish Travel Awards, som netop er blevet uddelt.
Oplev fortællingen om det største vendepunkt i menneskets historie2.10.2024 07:49:47 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaards kommende særudstilling tager os 10.000 år tilbage i tid til dengang mennesket begyndte at dyrke jorden. På det tidspunkt opstår en helt ny og betagende gudeverden, som viser os, at menneskets måde at tænke, tro og leve på er radikalt forandret.
Moesgaard opruster på vidensområdet30.9.2024 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaard Museum hæver ambitionsniveauet for vidensområdet, som samles under én videnschef med ansvar for tre afdelinger, mens to nye faglige fyrtårne er hentet ind som afdelingsledere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum