Oddset bliver officiel sponsor for Tour de France
14.10.2021 06:00:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Når Tour de France-feltet ruller ud på de danske veje i sommeren 2022, bliver det med Danske Spils Oddset i følgevognen.
Oddset og organisationen bag Tour de France, Amaury Sport Organisation (ASO), har lavet en sponsoraftale, der gælder for det kommende år og de tre etaper, der skal køres på dansk grund.
- Tour de France er verdens største cykeletapeløb, og det har aldrig været i Danmark før, så selvfølgelig skal Oddset være med til at markere det, siger Niels Erik Folmann, der er administrerende direktør hos Danske Licens Spil, hvor Oddset hører under.
- Vi finder det naturligt at være med, når der er store internationale sportsbegivenheder med dansk deltagelse på dansk jord. Det har vi også været til flere håndboldslutrunder og VM i landevejscykling, fortsætter han.
Partnerskabet mellem Danske Spil og ASO indebærer blandt andet, at Oddset i det kommende år har rettigheder til at bruge billeder af Tour de France-ryttere samt Tour de France-logoet i markedsføringen. Derudover vil Oddset være synlig i start- og målområde samt i Tour de France-karavanen under etaperne i Danmark.
ASO: Oddset er et veletableret brand
Dialogen mellem ASO og Danske Spil begyndte allerede i 2019, men Covid-19 satte en midlertidig stopper for partnerskabet.
Derfor udtrykker ASO også glæde over, at aftalen endelig er faldet på plads, så Oddset nu er med i karavanen som en af Tour de Frances regionale storsponsorer.
- Oddset er et veletableret brand på det danske marked, og vi er meget imponerede over Oddsets arbejde som sponsor under fodbold-EM i sommer, siger Laurent Lachaux, der er direktør for salg og sponsoraftaler i ASO.
- Vi ser frem til at gå ind i forberedelserne med Oddsets team, så vi kan skabe en unik oplevelse for de danske tilskuere, fortsætter han.
Tour de France 2022 begynder med enkeltstart i København, mens anden og tredje etape køres fra Roskilde til Nyborg og fra Vejle til Sønderborg.
De øvrige danske ASO-partnere er DAO, Dansk Metal, Bygma og Carlsberg.
Yderligere info:
-Michael Ørtz Christiansen, presserådgiver i Danske Spil, mail: mioc@danskespil.dk, tlf: 61334230
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Får drømmeopkald om GIGA-gevinst fra Danske Spil: ”Det næstbedste opkald i mit liv’21.4.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En lamslået Eurojackpot-vinder fra Valby kan med 63,5 mio. kr. på vej begynde et nyt kapitel med plads til både store overvejelser, et nyt hus – med plads til mor - og lidt flere køkkenmaskiner.
Alle gode gange SYV nye millionærer20.4.2026 09:53:46 CEST | Pressemeddelelse
Lotto og Klasselotteriet gjorde i sidste uge hele syv danskere til millionærer. Én fra Jylland, én fra Fyn - og hele fem fra Sjælland.
Millionær på Lotto ved et tilfælde18.4.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Midtjylland kan takke en skør tilfældighed for, at han har vundet fire millioner i Lotto via sit PLUS abonnement hos Danske Spil.
Eurojackpot millionær til familien: ”Peg på det, I vil have!”14.4.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig kvinde fra Fyn tog familien med på den vildeste shoppetur, da hun vandt over 6 millioner i Eurojackpot hos Danske Spil.
Danske Spil mangler stadig at høre fra flere af sidste uges millionærer13.4.2026 11:44:15 CEST | Pressemeddelelse
Der blev vundet fire milliongevinster i Lotto og Eurojackpot i sidste uge. Men Danske Spil kender kun identiteten på to af de nyslåede millionærer – de to sidste er stadig derude.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

