Der mangler hænder til at løfte den økonomiske vækst
12.10.2021 13:28:39 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Dansk økonomi blevet genoprettet hurtigere end økonomien i en lang række andre lande, men pt betaler virksomhederne også prisen i form af mangel på arbejdskraft. De økonomiske vismænd spår i den rapport, der blev præsenteret i dag, en fremgang i BNP på fire procent i år og en yderligere stigning i 2022, så vi ender 5,5 procent højere end i 2019. Men de forudser også, at kapacitetsbegrænsninger på grund af mangel på arbejdskraft både vil fortsætte og vil udbygges. Et billede, man genkender hos TEKNIQ Arbejdsgiverne.
”Virksomhedernes to store udfordringer lige nu er for det første at skaffe nye kollegaer til de medarbejdere, man allerede har ansat, og for det andet at få sine varer til tiden og ikke mindst til en pris, der er til at betale,” siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der som landets tredjestørste arbejdsgiverorganisation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
”Det er en stor hovedpine for den enkelte virksomhed at se ind i femdoblede fragtpriser, stigende råvarepriser og udskudte leverancer, samtidig med man mangler hænder. Men det er også et problem for hele samfundet, for vi risikerer, at den økonomiske fremgang taber momentum”, forklarer han.
Savner konkrete tiltag
Manglen på materialer er primært en udfordring i dele af industrien og byggeriet, og det bunder i et globalt fænomen, der ses på tværs af en række råvarer som fx mikrochips, industrimetaller og tømmer. Det er dermed svært for regeringen at ændre på. Omvendt er regeringens muligheder for at påvirke arbejdsudbuddet større.
Vismændene fremhæver i deres rapport, at der i det nuværende regeringsudspil er meget få kortsigtede tiltag til at modvirke det aktuelle kapacitetspres, og at det i det lys er hensigtsmæssigt at øge indvandringen af højt kvalificeret arbejdskraft.
”Antallet af udenlandske pendlere er fortsat lavere end før coronapandemien, og det skyldes ikke mindst, at det er blevet meget mere besværligt at krydse grænserne. Vi har længe anbefalet, at regeringen sidestiller arbejdstagere fra EU’s officielle kandidatlande med arbejdstagere fra de gamle EU-land, så arbejdsudbuddet øges i Danmark,” siger Troels Blicher Danielsen og uddyber:
”Vi skal vende hver sten for at sikre, at vi har hænder nok. For det er erhvervslivet, der skaber fundamentet for vores samfund. Både unge, ledige, udenlandske talenter og seniorer skal have økonomisk tilskyndelse til at tage et arbejde og bidrage til samfundet. Fx kan regeringen øge gevinsten ved at arbejde ved afskaffe modregning af arbejdsindkomst i folkepension og forhøje efterlønspræmien.”
Brug for seniorerne
Også de økonomiske vismænd har i rapporten haft fokus på at undersøge beskæftigelsen blandt seniorer – herunder hvordan helbredet har betydning for de ældres erhvervsdeltagelse. Her konkluderer de, at helbred ikke ligner en væsentlig barriere for senere tilbagetrækning, og hvis tilbagetrækning alene afhang af helbredet, ville danskerne i snit kunne have udskudt tilbagetrækningstidspunktet med 3,5 år i 2019.
”Seniorer er højt skattede medarbejdere på de danske arbejdspladser. De er kulturbærere og tager ansvar, og virksomhederne ønsker at holde dem ombord. Men hvis det ikke hænger sammen privatøkonomisk for den enkelte, så kæmper virksomhedslederen mod vejrmøller i kampen for at få dem til at blive,” siger Troels Blicher Danielsen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 72 14 20 17
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Hver tredje bolig hænger fast i sort opvarmning27.3.2026 08:38:18 CET | Pressemeddelelse
Selvom flertallet af danskerne holder deres hjem varmt med grøn energi, er hver tredje husstand fortsat afhængig af fx olie eller gas. Det bremser den grønne omstilling og gør Danmark sårbart, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Organisationer: Arbejdsmarkedet skal kunne rumme flere19.3.2026 06:47:00 CET | Pressemeddelelse
TEKNIQ og Danske Handicaporganisationer går nu sammen for at sætte fokus på de mange danskere, der i dag står uden for arbejdsfællesskabet. Der er hårdt brug for alle, der kan og vil bidrage, hvis vi skal sikre fremtidens velfærd og vækst, lyder det fra de to organisationer.
TEKNIQ: Mindre bøvl og flere hænder sikrer fremtidens velfærd16.3.2026 15:41:50 CET | Pressemeddelelse
Venstres netop fremlagte 2030-plan leverer nødvendige svar på, hvordan vi sikrer fremtidens velfærd. Det kan styrke erhvervslivets fundament, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Organisationer: Formueskatten er en regning til dem, der skaber job og vækst12.3.2026 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten sender regningen til familieejede virksomheder, der har deres livsværk bundet i mursten, inventar og udstyr. Erhvervsorganisationen TEKNIQ og brancheorganisationen HORESTA advarer nu om konsekvenserne.
TEKNIQ: Mindre bøvl og lavere skat giver plads til vækst10.3.2026 12:39:55 CET | Pressemeddelelse
Venstre viser med nyt udspil den nødvendige vilje til mere digitalisering, skattelettelser og et opgør med bøvl for virksomheder, som samlet set vil sikre fremdrift, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum