LEGOLAND® inviterer til kæmpe halloween, et fantastisk fyrværkerishow og ekstra åbningsdage i november
12.10.2021 15:44:35 CEST | LEGOLAND Billund | Pressemeddelelse

Der er masser af grunde til at lægge vejen forbi LEGOLAND® i efteråret, og som noget helt nyt kan man få lov at opleve magien i LEGOLAND i november. Parken holder åbent alle weekender til og med den 28. november. Det skydes i gang med et brag af et fyrværkerishow i parken allehelgensaften - søndag den 31. oktober.
- Vi glæder os helt vildt til igen at invitere til et kæmpe fyrværkerishow i LEGOLAND, og til at der kommer fire ekstra åbningsweekender i november. Det betyder også ekstra gode chancer for at opleve LEGOLAND, når mørket falder på, og se lysene skabe en magisk stemning i parken, siger Eventansvarlig Christina Østergaard Hansen.
Gys og gru til halloween
Fra den 4. – 24. oktober har skræmmende monstre og grufulde hekse fundet vejen til LEGOLAND®. Parken er som altid pyntet med et utal af græskar, lys og finurlige LEGO® figurer og står klar til at byde både store og små gæster velkommen.
- Igen i år er LEGOLAND noget helt særligt til halloween på grund af de mange flotte dekorationer og udsmykninger i parken. Der er også en helt speciel og eventyragtig stemning i Miniland, som har fået besøg af spøgelser, hekse og græskarmonstre, siger Christina Østergaard Hansen.
Brick or Treat og græskarbyg
Fra den 16. – 23. oktober kan de yngste gæster igen i år se frem til at fylde deres Brick or Treat poser med gyselige godter hos halloween-karaktererne, som sidder klar til at hilse på børnene i de små huse rundt omkring i hele LEGOLAND®. For alle de seje LEGO® byggere er det helt store græskarbyggeri åbent. Her kan man slå kreativiteten løs og bygge de sejeste græskar til den store græskarmark. Og hvis man er rigtig heldig, kan man vinde vilde LEGO æsker!
- Brick or Treat vender selvfølgelig tilbage igen i år til halloween. Det er vores helt egen udgave af det kendte ’trick or treat’, som giver børnene mulighed for at møde vores (u)hyggelige væsner såsom varulve, hekse og skøre professorer. Det er så hyggeligt for både os og vores gæster, fortæller Christina Østergaard Hansen.
Se hele programmet for halloween i LEGOLAND og læs mere om fyrværkeri og de ekstra åbningsweekender på legoland.dk.
For yderligere information om Halloween i LEGOLAND, kontakt Pressekoordinator Bolette Aarhus Enghave, Tlf. 29 22 89 91 eller Bolette.aarhusenghave@LEGOLAND.dk.
Billeder
Information om LEGOLAND Billund
Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Fuld fart på sæsonens første åbningsdag i LEGOLAND®28.3.2026 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
Flere tusinde forventningsfulde gæster besøger LEGOLAND® i dag på årets første åbningsdag, hvor vi også har indviet Danmarks første duellerende rutsjebane, Minifigure Speedway, med ræs og eksklusive LEGO® præmier på højkant.
Danmarks første duellerende rutsjebane åbner i LEGOLAND®: Store præmier på højkant i det første officielle ræs på åbningsdagen18.3.2026 07:51:44 CET | Pressemeddelelse
LEGOLAND® inviterer 12 personer til at deltage i det første officielle ræs i den nye familieforlystelse Minifigure Speedway, når parken slår dørene op lørdag den 28. marts.
For fjerde år i træk: Danmarks største jobmesse for sæson- og fritidsjob byder på 800 ledige stillinger i Billund15.1.2026 09:33:38 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 24. januar kl. 10–14 inviterer LEGOLAND®, Lalandia, LEGO® House, WOW PARK og Airport Hotel Billund endnu en gang til Danmarks største jobmesse for sæson- og fritidsjob i Billund Idrætscenter. Her står 800 ledige stillinger på højkant, når fem af Billunds største attraktioner går sammen om at byde nye kollegaer velkommen.
Bliv en del af fællesskabet i LEGOLAND® – søg sæsonjob nu!5.12.2025 14:34:44 CET | Pressemeddelelse
Drømmer du om et job, der er federe end de fleste og giver dig et fællesskab med venner for livet?
LEGOLAND® åbner julesæsonen med verdens længste peberkagemand og nye LEGO® minifigur-maskotter20.11.2025 15:13:24 CET | Pressemeddelelse
Når LEGOLAND® åbner op for julesæsonen lørdag den 29. november, bliver det med duften af friskbagt peberkage og en afsløring af to helt nye LEGO® minifigur-maskotter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum










