Langt de fleste danskere kan rejse til næsten hele verden
Farverne i Udenrigsministeriets rejsevejledninger retter sig primært mod de borgere, der endnu ikke er vaccinerede. Færdigvaccinerede og tidligere smittede kan således som udgangspunkt i øjeblikket se bort fra farverne og rejse til næsten hele verden. Alle rejsende bør dog altid læse de mange gode råd og anvisninger, der er i vejledningsteksterne for de enkelte lande og særligt fokusere på rejsemålets mulige indrejserestriktioner.
Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for EU og Schengenlandene på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut. Ændringerne har betydning for personer, der ikke er vaccineret eller er tidligere smittet.
Udenrigsministeriets rejsevejledninger og verdenskort farves på baggrund af smittesituationen i et land eller region. Mange lande uden for Europa herunder mange populære rejsemål i vinterhalvåret er lige nu orange i rejsevejledningerne. Det betyder, at Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser til de lande for ikke-vaccinerede. Færdigvaccinerede og erhvervsrejsende danskere kan altså godt rejse til de fleste orange lande, også lande som er skraveret orange. Hvis dit rejsemål er skraveret orange, bør du dog undersøge, om rejsen er mulig for dig. Det afhænger af landets indrejseregler, så det er vigtigt, at du før rejsen tjekker indrejserestriktioner og krav på ambassadens COVID-19 hjemmeside.
Husk derfor at tjekke om rejsevejledningen gælder for dig
Da der kan gælde en række undtagelser fra den generelle anbefaling i rejsevejledningen, er det vigtigt, at du grundigt undersøger, om du kan rejse eller ej. Det afhænger især af landets indrejserestriktioner, og om du er færdigvaccineret, tidligere smittet eller ikke-vaccineret. Du skal med andre ord ikke kun forholde dig til farven på kortet, men også læse teksten i rejsevejledningen, før du rejser.
På coronasmitte.dk kan du læse om smittesituationen i EU- og Schengenlande og de krav, denne medfører, når du kommer hjem til Danmark. For hele verden gælder der for ikke-vaccinerede krav om test ved hjemkomst fra gule lande og krav om test og isolation ved hjemkomst fra orange lande. Færdigvaccinerede og tidligere smittede samt deres medrejsende børn under 18 år kan derimod tage på ferie i gule og orange lande uden at skulle tage test eller gå i isolation efter hjemkomst. Læs gode råd og regler ved rejser til udlandet her.
Ugens ændringer i rejsevejledningerne
Nedenfor er et overblik over ændringer i Udenrigsministeriets rejsevejledninger fra lørdag den 9. oktober kl. 16.
Overblik over ændringer i rejsevejledninger gældende fra lørdag den 9. oktober kl. 16: |
|
Lande og regioner i EU/Schengen |
|
Følgende lande og regioner ændres til grøn: |
Grønne lande: Liechtenstein, Sverige og Portugal Grønne regioner: Frankrig: Occitanie, Grand Est og Korsika, Grækenland: Det Nordægæiske hav med bl.a. Chios, Lesbos og Samos (de Ægæiske Øer)
|
Følgende lande ændres til gul: |
Litauen |
Se et samlet kort over rejsevejledningerne for lande og regioner i EU og Schengenområdet.
Faldende smitte gør flere lande og regioner grønne
Liechtenstein, Sverige og Portugal samt regioner i Frankrig og Grækenland bliver grønne i rejsevejledningerne. Det betyder, at ikke-vaccinerede danske turister kan tage på ferie til disse områder uden at skulle testes ved hjemkomsten til Danmark.
Andre nyttige links
Du kan læse mere om det europæiske coronapas her.
Her er adgang til alle Udenrigsministeriets rejsevejledninger.
Information om smittesituationen i EU og Schengenlandene kan findes på https://coronasmitte.dk/smittesituationeuropa
Få et samlet overblik over den danske model for rejserestriktioner i dette faktaark
Har du yderligere spørgsmål?
- Borgere, som har behov for yderligere information om udrejse og rejsevejledningerne, opfordres til at kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter på bbb@um.dk eller +45 33921112.
- Spørgsmål om anerkendelsesværdige formål for indrejse eller transit i Danmark rettes til Politiets hotline på +45 70206044 (åbningstider på coronasmitte.dk)
- Spørgsmål om coronavirus, vaccination, test, isolation, og anvendelse af coronapas rettes til myndighedernes fælles coronahotline på +45 70200233
- Spørgsmål om coronapas app’en herunder teknisk support rettes til sundhed.dk på +45 32420303
- Udenrigsministeriet har etableret en webbaseret hotline for virksomheder.
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Foreign Minister’s Statement (21 July 2025)22.7.2025 11:48:43 CEST | Nyhed
We, the signatories listed below, come together with a simple, urgent message: the war in Gaza must end now.
Regeringen opdaterer handlingsplan for at nå FN’s Verdensmål16.7.2025 10:37:08 CEST | Pressemeddelelse
Det er 10 år siden, verdenssamfundet blev enige om en fælles ambition for klodens udvikling frem mod 2030 med FN’s 17 Verdensmål. I dag offentliggør regeringen en opdateret handlingsplan, som skal sikre, at Danmark fastholder kursen mod at indfri målene.
Udenrigsministeren rejser til Bosnien-Hercegovina for at markere genåbningen af Danmarks ambassade10.7.2025 17:42:21 CEST | Pressemeddelelse
I dag rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Sarajevo for at markere genåbningen af Danmarks ambassade i landet og 30-året for folkedrabet i Srebrenica.
Udenrigsministeren rejser til Rom for at deltage i Ukraine Recovery Conference9.7.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kort efter sit møde med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington DC, rejser udenrigsministeren til Rom for at deltage i Ukraine Recovery Conference torsdag den 10. juli. Her vil Danmark underskrive aftaler for 435 mio. kr. til støtte til Ukraines genopbygning.
Dansk eksport i maj 20259.7.2025 11:23:39 CEST | Pressemeddelelse
I maj 2025 faldt Danmarks samlede eksport 0,8 pct. i forhold til april. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til de 12 måneder forud, var 9,5 pct.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum