Ny høringsportal skaber bedre overblik for borgere og virksomheder
Esbjerg Kommunes nye høringsportal skal gerne gøre det langt nemmere for borgere at følge med, når der sker noget nyt i deres område. Og det er uanset om det er en ny sag, der sendes ud i offentlig høring, eller om der er afgørelse i en sag. Ligesom det også er her, at der fremover vil blive indkaldt til borgermøder.
”Med den nye høringsportal har vi skabt en platform, hvor både borgere og virksomheder har et langt bedre overblik over de sager, vi har kørende i Esbjerg Kommune i øjeblikket. Portalen giver et bedre og mere intuitivt overblik, end vi havde før,” fortæller Rasmus Hasselbalch Thomsen, digitaliseringskonsulent i Esbjerg Kommune.
Høringsportalen gik i luften mandag den 4. oktober og den kan findes lige her.
Få besked når der er nye sager
Høringsportalen er oprettet for at give både borgere og virksomheder en samlet løsning, hvor de kan finde de sager, som kører ved Esbjerg Kommune lige i øjeblikket.
Portalen giver et hurtigt overblik over, hvornår der er klagefrist på hver enkel sag, så borgere og virksomheder får endnu nemmere ved at blive hørt i det kommunale system.
Det er endda muligt at melde sig på en mail-liste, så man får en mail, hver gang der oprettes en ny sag – hvad enten det er en høring, afgørelse eller et borgermøde – i ens postnummer.
Det er også muligt at finde tidligere sager under arkivet.
Kontakter
Rasmus Hasselbalch Thomsen, digitaliseringskonsulent i Esbjerg Kommune, mobil: 2484 7532, mail: rat4@esbjerg.dk
Billeder
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Erfaren historiker bliver ny chef på Esbjerg Byhistoriske Arkiv25.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juni 2025 tiltræder Lulu Anne Hansen som arkivchef på Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Den nye chef har stor erfaring med både forskning, undervisning og ledelse og er klar til at føre Esbjergs arv videre.
Hvordan skal Esbjerg Kommune udvikle sig frem mod 2038?10.4.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bæredygtig byudvikling, mobilitetsknudepunkter, klima, Esbjerg Havn, oplevelser, kultur og byliv. Det er vigtige temaer for Esbjerg Kommunes fremtidige udvikling, som forslaget til Kommuneplan for 2026-38 tager fat i, og som du måske også har en holdning til?
Sidste skoledag fejres med et brag af en fest på Tobakken10.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På årets sidste skoledag byder UngEsbjerg alle afgangselever i 9. og 10. klasse i Esbjerg Kommune til fest, fællesskab og oplevelser. Som noget nyt bliver festlighederne alkoholfri, på Tobakken - og federe end nogensinde før.
Ruterne i Ribe er klar: Kom med Royal Run på en tur igennem Danmarkshistorien9.4.2025 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Endelig afsløres de tre ruter til Royal Run i Ribe, hvor deltagere, tilskuere og tv-seere kan glæde sig til at opleve det bedste af Danmarks ældste by. Alle tre distancer starter og slutter i hjertet af Ribe og byder undervejs på masser af historie, charme og folkefest.
Markante forbedringer sætter Præstegårdsskolen fri fra statsligt tilsyn9.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere års målrettet indsats er det lykkedes Præstegårdsskolen i Esbjerg at skabe så positiv en udvikling, at Styrelsen for Kvalitet og Udvikling har sluppet sit tilsyn med skolen. Nu fortsætter arbejdet med at løfte elevernes faglighed og trivsel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum