16 kandidater stiller op til valg til ældrerådet
12.10.2021 08:00:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

16 seniorer fra Bramming, Esbjerg og Ribe stiller op som kandidater til valget til ældrerådet i Esbjerg Kommune. Et råd, som skal sikre dialog og samarbejde mellem kommunens ældre borgere og byrådet.
Hvem af kandidaterne der skal have en af de i alt 13 pladser i ældrerådet de næste fire år, afgøres af kommunens seniorer. Alle, som er fyldt 60 år på valgdagen og bor fast i Esbjerg Kommune, kan stemme til valget, som finder sted den 9. november 2021.
Stem til valget
Valget til ældrerådet foregår ved brevafstemning. Kommunen sender et brev med en stemmeseddel og en frankeret svarkuvert til alle, som har mulighed for at stemme.
For at stemme til valget skal man blot sætte sit kryds på stemmesedlen, lægge den i den medsendte kuvert og sende den. Portoen er betalt.
Stemmesedlen skal være modtaget på Esbjerg Rådhus, Torvegade 74, 6700 Esbjerg, senest tirsdag den 9. november 2021 kl. 11.00.
Kandidaterne til ældrerådsvalget er:
Anders Peder Pedersen – Bramming
Chris Christiansen – Esbjerg
Conni Lillian Jørgensen – Esbjerg
Dorthe Bønning Møller – Esbjerg
Egon Nielsen – Esbjerg
Erling Haugaard Winterskov – Esbjerg
Gertrud Søndergaard Hansen – Ribe
Jens Andresen Hunderup – Ribe
Johnny Beck – Esbjerg
Jørgen Engkebølle – Bramming
Kaj Emil Koman-Mejer – Bramming
Karen Margrethe Nielsen – Esbjerg
Kurt Andersen – Esbjerg
Merete Jensen – Esbjerg
Per Wiggo Larsen – Ribe
Tommy Ove Petersen – Bramming
Kontakter
Gertrud Søndergaard Hansen, formand for ældrerådet i Esbjerg Kommune,
tlf. 21 69 62 89
Billeder

Links
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Stor dag for Kongeåen: 240.000 nye beboere sættes ud28.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med endnu en stor udsætning arbejder LIFE Naturprojekt Kongeåen målrettet på at give snæbelbestanden en hjælpende hånd i Kongeåen.
Udvidet gågadezone skal løfte bylivet i Skolegade24.4.2026 09:51:18 CEST | Pressemeddelelse
Når Skolegade igen danner ramme om et byrumsforsøg med mere plads til liv i gaden, flyttes bybusserne midlertidigt til Havnegade. Samtidig udvides gågadezonen, og der skabes bedre rammer for ophold, aktiviteter og udeservering i midtbyen.
Lokale projekter får penge til forbedringer og fællesskab24.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lokale idéer og ønsker får nu et løft med støtte fra Esbjerg Kommunes pulje til lokale projekter, som er med til at udvikle og forbedre lokalområderne.
Prøvebelysning afsluttet: Konturerne af nyt lys på Ribe Domkirke tegner sig23.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Prøvebelysningen ved Ribe Domkirke er afsluttet og har givet værdifulde indsigter. Resultaterne præsenteres på et informationsmøde den 7. maj, hvor alle er velkomne.
Trafikforsøg i Ribe: Politisk beslutning baner vej for næste skridt22.4.2026 08:39:31 CEST | Pressemeddelelse
Grønt lys til mindre trafik i Ribe. Borgere og interessenter inviteres nu til informationsmøde om vejen frem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
