Jobcenter Furesø besætter rekordmange jobordrer
7.10.2021 15:36:02 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Det går rigtig godt hos Furesøs virksomheder. I hvert fald hvis man måler det via jobcentrets rekrutteringer og den status, som Furesø Kommunes erhvervskontaktudvalg netop har fået på sit senest møde. Jobcentret oplever nemlig en stigende efterspørgsel på hjælp til at besætte ledige stillinger.
Siden januar er over 300 jobordrer allerede blevet besat via jobcentrets ugentlige rekrutteringer hvilket er tæt på at være på samme som niveau som hele 2020. Travlheden betyder, at de sædvanlige ’tirsdags-rekrutteringer,’ hvor virksomheder og potentielle kandidater kan møde hinanden, nu nærmest foregår dagligt.
”Rigtig mange af Furesøs virksomheder er tilbage i bedste form efter nedlukningerne, og det glæder mig virkelig at se, at det kommer Furesøs ledige til gavn. Ledigheden er lav og selv borgere, der har stået rigtigt langt fra arbejdsmarkedet, får nu en chance i virksomhederne. Det er rigtig positivt,” fortæller formanden for Udvalget for beskæftigelse- og erhverv, Hasan Yilmaz (A).
Senest har jobcentret besat en større jobordre på i alt 30 medarbejdere til en lokal virksomhed, og der er flere større rekrutteringer i vente.
I den seneste beskæftigelsesundersøgelse svarede 42 virksomheder, at de skal ansætte og/eller vil høre om jobcentrets rekruttering.
Beskæftigelsesundersøgelsen, som sendes ud til lokale virksomheder en gang i kvartalet, skal gøre jobcentret klogere på virksomhedernes rekrutteringsbehov.
”Drøftelsen i erhvervskontaktudvalget viste, at det kræver noget ekstra af virksomhederne at tage folk ind, der har været meget langt fra arbejdsmarkedet. Men jeg er rigtig glad for, at så mange virksomheder benytter sig af jobcentrets rekrutteringstilbud, for det vidner om, at vi har en fælles forståelse for opgaven mellem kommunen og erhvervslivet, og at jobcentrets tilbud er synlige og relevante for de lokale virksomheder,” siger Mogens Brusgaard, næstformand i erhvervskontaktudvalget og formand for Furesø INDUSTRI.
Den øgede aktivitet viser sig også i ledighedstallet, som er tilbage på niveauet før coronakrisen på 2,5 procent (august 2021).
Fakta om jobcentrets rekruttering
- Virksomheden sender jobprofilen til Jobcenter Furesø.
- Jobcentret foretager udsøgning og screening af relevante kandidater.
- Virksomheden møder kandidaterne til en jobsamtale enten hos jobcentret eller virksomheden selv.
- Virksomheden udvælger relevant kandidat til jobbet.
Erhvervskontaktudvalget i Furesø består af repræsentanter for en række virksomheder i Furesø, medlemmer af Furesø Byråd, Furesø INDUSTRI og Furesø Erhvervsforening samt relevante medarbejdere i Furesø Kommune.
Kontakter
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkHasan Yilmaz (A)
Formand for Udvalg for beskæftigelse og erhverv; Medlem af Økonomiudvalget
Mogens BrusgaardFormandFuresø INDUSTRI
Tlf:4070 1444Steen VinderslevKommunaldirektør
Center for Økonomi og Ressourcer, Jobcenter Furesø
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesø Byråd enigt om én fælles vision for Furesø de kommende år6.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Byråd indgår politisk aftale om én fælles vision: "Fremtidens Furesø: Udvikling, velfærd og fornyelse". Visionen sætter retning inden for otte centrale temaer.
I Furesø er borgerne klar til at invitere flere ind i fællesskaberne1.7.2026 08:18:34 CEST | Pressemeddelelse
Godt humør og gode samtaler fyldte Caféscenen i Galaksen, da Fællesskabsby Furesø inviterede til en snak om fællesskaber, og hvordan borgere kan hjælpe hinanden ind i sociale netværk.
Ny lokalplan åbner for modernisering af Jonstrupvang29.6.2026 13:58:16 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Byråd vedtog den 24. juni 2026 en ny lokalplan, der skaber mulighed for en omfattende modernisering af døgninstitutionen Jonstrupvang i Jonstrup.
Furesø-borgerne sorterer mere og mere affald til genanvendelse, men øger samtidig affaldsmængden26.6.2026 10:48:51 CEST | Pressemeddelelse
Furesøs borgere bliver bedre og bedre til at sortere affald. Nye tal viser, at 57,5 pct. af alt husholdningsaffald blev genanvendt i 2025. Det er mere end i både 2023 og 2024. Dermed er Furesø tæt på affaldsmålet for 2030. Men affaldsmængderne stiger.
Furesø Kulturskole satser på litteratur i nyt fritidstilbud19.6.2026 09:18:42 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kulturskole har siden 2024 været samlingspunkt for fritidstilbud indenfor musik, billedkunst og drama. Nu udvider kulturskolen med forfatterskole og litteraturværksted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
