Ny analyse: Hver tiende selvstændig måtte kæmpe for en erhvervskonto
6.10.2021 09:39:37 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse

Selv om den nyslåede iværksætter har en vandtæt forretningsplan og engagementet er i top, er det ikke garanti for, at banken vil tilbyde en erhvervskonto. Og uden en erhvervskonto er det i realiteten umuligt at starte sin egen forretning. Kontoen skal bruges til driften og de daglige betalinger ind og ud af virksomheden.
Erhvervskontoen giver vel at mærke ikke adgang til lån, kassekredit eller anden hjælp fra banken. Den svarer således til den Nemkonto, privatpersoner har. Men alligevel oplevede 12 pct. af de selvstændige, at det gav udfordringer, da de ville oprette en erhvervskonto. Langt over halvdelen vurderer, at det var fordi, banken ikke anser iværksættere som en god forretning.
Der viser en undersøgelse blandt 1.122 selvstændige, som SMVdanmark har gennemført.
I SMVdanmark er adm. direktør Jakob Brandt bekymret for, om bankerne dermed bliver en urimelig stopklods for iværksætterriet i Danmark.
”Det er en bekymrende høj andel, der har oplevet problemer. Hvis vi vil have flere iværksættere, der skal skabe fremtidens vækstvirksomheder, så kræver det gode forhold og ingen bureaukratiske snubletråde på vejen. Det er jo kritisk infrastruktur for en virksomhed at have en erhvervskonto ligesom vand i hanerne og varme i radiatorerne. Og banken skal jo ikke yde et lån – den skal bare åbne en konto, så man kan få driften til at køre,” siger Jakob Brandt.
Jakob Brandt mener, at loven bør ændres, så selvstændige og privatpersoner bliver ligestillet.
”I dag skal en bank give en individuel og saglig begrundelse for at sige nej til en privatkunde, der ønsker en basal indlånskonto. Når det gælder en erhvervskonto, kan banken bare sige nej, hvis den ikke lige synes om kundens idé eller det marked, han eller hun vil ind i. Vi foreslår, at loven bliver ændret, så en ansøger om erhvervskonto har samme rettigheder, som en ansøger om en indlånskonto,” siger Jakob Brandt.
60 pct. af dem, der oplevede udfordringer med at få en erhvervskonto, fik det indtryk, at det skyldtes, at banken ikke anså iværksættere som gode kunder.
Jakob Brandt medgiver, at fx hvidvask- og terrorlovgivning i nogle tilfælde kan være en barriere, der gør det dyrere for bankerne at have små erhvervsdrivende som kunder.
”Men det må aldrig blive iværksætterens problem, for erhvervskontoen er en nødvendighed for overhovedet at drive virksomhed. Hvis det er hvidvasksregler, der står i vejen, så må politikerne se på, om man kan forenkle reglerne. Men bankerne skal naturligvis kunne afvise virksomheder, hvor der er reel mistanke om fx hvidvask,” siger Jakob Brandt.
Forslaget om lige ret til indlånskonto (Nemkonto) og erhvervskonto indgår i SMVdanmarks kommende iværksætterudspil
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkJakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Ny analyse: Tre ud af fire SMV’er bruger stadig ikke kunstig intelligens25.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser, at kunstig intelligens endnu ikke er blevet hverdag i danske små og mellemstore virksomheder. Manglende viden og manglende oplevet relevans er de største barrierer for at tage teknologien i brug.
Nye tal: Ikke siden 2017 har så lille en andel af de unge søgt ind på erhvervsuddannelserne23.3.2026 15:08:56 CET | Pressemeddelelse
Kun 19 procent af de unge har i år søgt ind på en erhvervsuddannelse. Det viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Det er det laveste niveau i ni år og langt fra den politiske målsætning. SMVdanmark advarer om mangel på faglærte og efterlyser handling.
Ny konjunkturanalyse: Foråret spirer i byggeriet, men mørke skyer truer i horisonten20.3.2026 11:58:33 CET | Pressemeddelelse
Stemningen i byggeriet er vendt efter en svag februar, og byggevirksomhederne har positive forventninger til både omsætning og beskæftigelse. Det viser SMVdanmarks faste, månedlige konjunkturbarometer. Stigende geopolitisk uro og højere priser peger dog på nye risici for erhvervet.
Ny analyse: Stor folkeskolesatsning er kun slået igennem i hver fjerde kommune18.3.2026 06:13:08 CET | Pressemeddelelse
Langt de fleste kommuner lever stadig ikke lever op til regeringens forventning om, at mindst 5 pct. af eleverne i 8. og 9. klasse skal være i juniormesterlære. Det viser ny analyse fra SMVdanmark, der også viser store geografiske forskelle i udbredelsen.
Mindre bøvl, mere virksomhed: SMVdanmark med ti bud til en ny regering12.3.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
SMVdanmark præsenterer et nyt udspil med ti konkrete forslag til, hvordan en ny regering kan skabe bedre vilkår for landets små og mellemstore virksomheder. Mindre bureaukrati, kortere betalingsfrister og bedre adgang til arbejdskraft skal styrke vækst og job i hele Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

