Byråd vedtager en samlet plan for regn og spildevand

Furesø er som andre kommuner i landet udfordret af klimaforandringer med skybrud og store mængder regnvand, der løber i kloakkerne og gør det svært for overløbsbassiner og renseanlæg at følge med. Det er baggrunden for planen for håndteringen af regnvand og spildevand, som byrådet onsdag vedtog.
”Vi skal tage hånd om de øgede nedbørsmængder, så vi ikke får oversvømmelser, og så vandet ikke blandes med kloakvand og ender med at forurene vores søer og åer,” siger udvalgsformand Lene Munch-Petersen (A), formand for Udvalget for natur, miljø og grøn omstilling.
Hun understreger, at den bedste og billigste løsning er at håndtere vandet lokalt ved genbrug af regnvand til toiletskyl og tøjvask, grønne tage, faskiner, og brug af regnvandet til rekreative naturprojekter.
”Den regn, som vi ikke kan håndtere lokalt, skal vi håndtere gennem vores spildevandssystem. Her skal vi se på separatkloakering, hvor vi adskiller regnvand og spildevand samt på udbygning af vores overløbsbassiner, som vi allerede har besluttet og bevilget penge til ved Doktorens bugt,” tilføjer hun.
Udbredelse af separatkloakering i Furesøs gamle bebyggelsesområder kræver store anlægsarbejder, der har et sigte på flere årtier.
”Det er dyre projekter, der fylder meget i byrummet. Derfor er det vigtigt, at vi vælger de rigtige løsninger fra begyndelsen. Det hjælper områdeplanen med,” fortæller Lene Munch-Petersen.
Områdeplanen indeholder en prioriteret liste for, hvornår de såkaldte afløbsstrategier skal ligge fast for de enkelte bydele.
"Højest prioriteret er, at vi kommer i gang med løsninger, der kan håndtere regnvandet i Farum. Herefter går arbejdet med en afløbsstrategi for Hareskovby i gang,” fortæller næstformand i Udvalget for natur, miljø og grøn omstilling, Øjvind Vilsholm (Ø).
Byrådet vedtog områdeplanerne på byrådsmødet i onsdags og besluttede samtidig at bede Udvalget for Natur, miljø og grøn omstilling gå i dialog med Novafos om en mulig fremrykning af områdeplanerne for de enkelte dele af Furesø.
Øjvind Vilsholm ser frem til, at der med planen nu kan gøres en aktiv indsats for at stoppe overløb ved badestedet Doktorens Bugt i Farum.
”Sammen med områdeplanen vedtog vi i byrådet også en fælles investeringsaftale for 2022 med forsyningsselskabet Novafos. Aftalen, vi har indgået, afspejler netop de nye tiltag og behov på spildevandsområdet, herunder blandt andet behovet for, at vi får bremset en række udløb så hurtigt, det kan lade sig gøre. For eksempel er det vigtigt og glædeligt, at vi relativt hurtigt kan komme i gang med at ændre afløbssystemet, så der ikke kan ske overløb ved kommunens badested i Doktorens Bugt. Det er noget, der med rette optager rigtig mange borgere,” siger han.
Nøgleord
Kontakter
Lene Munch-Petersen (A)
Formand for Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling; Medlem af Udvalg for byudvikling og bolig; Medlem af Udvalg for dagtilbud og familier
Øjvind Vilsholm (Ø)
Medlem af Økonomiudvalget; Medlem af Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling; Medlem af Udvalg for dagtilbud og familier
Claus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Borgerservice, Kultur og Erhverv, Center for Kommunale ejendomme og Anlæg, Center for By og Miljø.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder

Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
12 nye klimafamilier vil halvere deres CO2-udledning8.5.2025 12:00:59 CEST | Pressemeddelelse
24 børn og voksne gik ambitiøst til opgaven, da de skrev sig op til det seneste hold af Klimafamilier. På opstartsmødet fik de hjælp til at tage hul på rejsen mod vaneændringer i klimaets tegn, og deres mål er klart: De vil spare miljøet for 13.640 kilo CO2. Den 28. maj er der igen mulighed for at melde sig som Klimafamilie.
Sammen styrker vi Furesøs folkeskoler5.5.2025 11:03:56 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan vi styrke Furesøs folkeskoler, så endnu flere børn og unge kan trives og lære i deres lokale skole? Den opgave har byrådet sat fokus på at løfte. Det har nu godkendt et visionspapir og en ramme for indsatsen i de kommende år.
Kulturministeren uddeler 2,7 mio. kr. til ny indsats for udsatte unge2.5.2025 10:21:59 CEST | Pressemeddelelse
Furesø er en af hovedkræfterne i ”Trivsel er en Kunst”, et nyt netværk på landsplan, der arbejder med at fremme trivsel og handlekraft hos unge med især autisme og ADHD. Kulturministeriet har nu valgt at støtte initiativet med 2,7 mio. kr. til at udvikle kulturpasforløb på tværs af 10 kommuner.
Solidt regnskab 2024 i Furesø Kommune30.4.2025 20:08:57 CEST | Pressemeddelelse
Regnskabet for 2024 er gjort op, og det viser, at Furesø kan lægge 112,5 mio. kr. i kassen. Det store overskud skyldes dels at udgiftsbudgettet er holdt til punkt og prikke kombineret med ekstraordinære engangsindtægter fra bl.a. grundskyld og ejendomsskat samt færre renteomkostninger og udskudte anlægsprojekter.
Endnu flere Furesø-borgere med i lokalt idrætsliv8.4.2025 14:57:08 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Idrætsforbund og DGI viser, at Furesø Kommunes idrætsforeninger fortsat står stærkt. Fra 2023 til 2024 er medlemstallet steget med 609, så det samlede antal nu lyder på 28.947. Det er en fremgang og udtryk for, at kommunens vision om et aktivt og tilgængeligt fritidsliv for alle lever og udvikler sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum