Tusindvis af virksomheder mangler at omregistrere fra IVS til ApS og risikerer at blive tvangsopløst
8.10.2021 05:59:00 CEST | PwC | Pressemeddelelse

Deadlinen nærmer sig for de mange tusind IVS’er, der er forpligtet til at beslutte, om virksomheden skal omregistreres til et ApS eller lade sig opløse. Ellers bliver selskabet tvangsopløst ved skifteretten. Det kan være en omkostningstung proces at konvertere til et ApS, da selskabskapitalen som minimum skal udgøre 40.000 kr. til forskel fra et IVS, hvor kapitalkravet var på 1 kr. For at omregistrere selskabsform skal der derfor betales op til 40.000 kr. i startkapital fratrukket den kapital, som allerede er i virksomheden, eller konvertere allerede optjent egenkapital.
“Der er tale om et betydeligt beløb, men vigtigere er, at IVS’erne skal huske at få omregistret, ellers vil selv sunde iværksættervirksomheder blive tvangsopløst. Danmark har i øvrigt et af EU’s højeste kapitalkrav for at stifte et ApS, hvilket ikke fremmer mulighederne for iværksætteri fremover,” siger Palle H. Jensen, partner og markedsleder for SME i PwC, og forklarer yderligere:
“Omkring en tredjedel af alle IVS’er i Danmark mangler at omregistrere til et ApS eller melde ind til Erhvervsstyrelsen, at selskabet skal opløses. Selvom der nok er nogle mindre valide virksomheder iblandt, er det stadig et forholdsvist stort antal. Derudover kan man stille spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt, at samfundet skal bruge ressourcer på at rydde op de mange IVS’er, der bliver tvangslukket. ”
Skat estimerer, at der var omkring 40.000 IVS’er i Danmark i april 2019, da Folketinget besluttede, at alle IVS’er enten skulle opløses eller konverteres til et ApS.
Få styr på detaljerne
Udover den økonomiske beslutning er der også andre praktiske overvejelser at tage stilling til, før den endelige konvertering kan træde i kraft, herunder at fremskaffe de rette dokumenter og beslutte, hvordan man skal tilvejebringe selve selskabskapitalen.
“Erhvervsstyrelsen kræver et generalforsamlingsreferat, opdaterede vedtægter for selskabet, så de opfylder kravene til et ApS, og en dokumentation for, hvordan selskabet har frembragt de 40.000 kr. Det er i sig selv ikke kompliceret, men det kræver tid at samle alle informationerne, og så skal man heller ikke glemme selve sagsbehandlingen, der også kan blive en tidsbekostelig affære,” forklarer Palle H. Jensen.
Når det kommer til at tilvejebringe selskabskapitalen, er den mest hyppige måde at forhøje kapitalen typisk gennem et kontant indskud.
“Udover et kontant indskud har IVS’erne også mulighed for at foretage en gældskonvertering, der konverterer virksomhedens kapitalejergæld til selskabskapital. Derudover kan selskabet gennem en fondsforhøjelse tilføre likviditet til de frie reserver og derigennem opnå den nødvendige selskabskapital. Hvis IVS’et har overskud kan selskabet også trække kapital fra virksomhedens bundne reserve,” afslutter Palle H. Jensen og henviser til det særlige lovkrav for IVS’er.
Hvis et IVS har leveret et overskud, skal selskabet henlægge mindst 25 % af denne på en særlig reserve, indtil der er højest opbygget en kapital på 40.000 kr., som ville kunne bruges på at omregistrere til et ApS.
Tallet 11.290 er trukket fra Erhvervsstyrelsens egen liste over antal af aktive IVS’er i Danmark pr. 7. oktober 2021.
Nøgleord
Billeder

Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Sidste chance: Har du husket alle fradrag i årsopgørelsen?18.5.2026 07:57:35 CEST | Pressemeddelelse
Fristen for at rette årsopgørelsen for 2025 nærmer sig med hastige skridt. Få PwC’s skatteeksperts råd til, hvordan du får styr på dine fradrag og skatteforhold, så du ikke betaler for meget i skat.
PwC: Få virksomheder realiserer størstedelen af AI‑afkastet22.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blot 20 % af virksomhederne høster næsten 75 % af de økonomiske gevinster fra AI. Og de førende virksomheder satser på vækst, ikke kun produktivitet. Dermed trækker en mindre gruppe af virksomheder markant fra i kapløbet om at skabe reelle finansielle afkast fra kunstig intelligens. Det viser PwC's nye AI Performance Study.
PwC-medarbejdere engagerer sig i praktisk arbejde på Julemærkehjem i Ølsted14.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 9. april tog medarbejdere fra PwC en dag ud af kalenderen for at tage del i praktiske opgaver på Julemærkehjemmet Kildemose i Ølsted. Det sker som en del af et større tiltag i PwC, hvor virksomhedens medarbejdere får mulighed for at engagere sig i initiativer, der gør en forskel.
PwC-medarbejdere engagerer sig i praktisk arbejde på Julemærkehjem i Roskilde14.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 9. april tog medarbejdere fra PwC en dag ud af kalenderen for at tage del i praktiske opgaver på Liljeborg Julemærkehjem i Roskilde. Det sker som en del af et større tiltag i PwC, hvor virksomhedens medarbejdere får mulighed for at engagere sig i initiativer, der gør en forskel.
Hver anden topleder i finanssektoren tror på vækst de næste tre år13.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Topledere i finanssektoren har højere forventninger til vækst i deres egen virksomhed det kommende år sammenlignet med topledere generelt. Men de kommende tre år er forventningerne på samme niveau. Det viser PwC’s CEO Survey 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum