DI - Dansk Industri

DI ansætter ny direktør for handel

Del
Dansk Industri har ansat Jacob Kjeldsen som ny branchedirektør for DI Handel. Han skal fremover stå i spidsen for handelsvirksomhederne i DI og for en forstærket indsats for e-handel og e-eksport i dansk erhvervsliv med en hel række nye initiativer.

Jacob Kjeldsen kommer fra en stilling som chef for DI’s største medlemsforening, Fremstillingsindustrien, der har både små og mellemstore og store produktionsvirksomheder som medlemmer.

Jacob Kjeldsen har tidligere gennem mange år været international chef i DI med ansvar for DI’s kontorer i bl.a. USA, Kina, Indien og Tyskland og kommer således til DI Handel med bred erfaring fra både produktionsvirksomheder og fra internationalt arbejde.

Det er erfaringer, han får brug for i sit nye arbejde, hvor Danmark som handelsnation er inde i en spændende og udfordrende udvikling.

En af de vigtigste opgaver for Jacob Kjeldsen bliver at hjælpe DI’s medlemmer med at styrke e-handel herhjemme og i udlandet og med at styrke handelsvirksomhedernes position i en verden med store forandringer. E-handel er vokset markant – ikke bare i handelsvirksomhederne men i snart sagt alle virksomheder, ikke mindst under nedlukningen i forbindelse med pandemien. Til gengæld kniber det stadig for danske virksomheder med at få gang i e-eksporten.

Med Jacob Kjeldsen ved roret lancerer DI nu en ny og forstærket indsats med en række nye medlemstilbud, som er relevante for både virksomheder, der sælger b2b og b2c. E-handel ændrer på spillereglerne i forsyningskæden, da det bl.a. åbner for handels- og produktionsvirksomhedernes direkte salg til slutbrugerne. Derfor er det afgørende for deres succes, at DI og DI Handel tilvejebringer denne viden til industrien.

Handelserhvervet i Danmark udgør 32 procent af omsætningen i det private erhvervsliv og står for 24 procent af den private beskæftigelse.

Jacob Kjeldsen afløser Sidsel Dyrholm Holst på posten som branchedirektør i DI Handel. Sidsel Dyrholm Holst skal efter 19 år i DI tiltræde en stilling som programleder i Fonden for Entreprenørskab.

Fotos af Jacob Kjeldsen kan hentes her til fri afbenyttelse

Læs mere om DI Handel her

Følg os på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI: Nationalt Risikobillede viser behov for stærkere offentlig-privat samarbejde10.4.2025 13:01:16 CEST | Pressemeddelelse

Den netop offentliggjorte rapport Nationalt Risikobillede 2025 fra Styrelsen for Samfundssikkerhed tegner et alvorligt billede af de trusler, Danmark står overfor – fra hybride angreb og cybertrusler til forstyrrelser i forsyningskæder og klimakatastrofer. Dansk Industri (DI) understreger, at det kræver et tættere samarbejde mellem myndigheder og erhvervsliv, hvis Danmark skal være ordentligt rustet til fremtidens kriser.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye