Halsnæs får midler til nyt cykelstiprojekt

Med det nye cykelstiprojekt vil der nu blive lavet en sammenhængende cykelforbindelse langs Hanehovedvej i Frederiksværk, ligesom der skabes en sammenhængende cykelforbindelse mellem Amtsvejen og Hanehovedvej. Blandt andet ved, at der etableres cykelstier i begge retninger på Hanehovedvej på den del af strækningen, hvor der i dag ikke er etableret cykelsti.
Udvalgsformand for Miljø og Plan, Anja Rosengreen glæder sig over midlerne til det nye cykelstiprojekt:
”Med midlerne kan vi nu endelig få lavet cykelsti på hele Hanehovedvej. Det betyder, at vi nu får lukket det sidste hul i den sammenhængende cykelsti mellem Frederiksværk og Hundested. Det er også på tide og til glæde for de borgere og turister, der benytter sig af ruten. Den nye cykelforbindelse vil ikke kun øge fremkommeligheden her i Halsnæs, men også gøre det mere sikkert og trygt at færdes som cyklist. Det er alfa omega i en tid, hvor vi gerne ser, at endnu flere borgere vælger grønnere og mere miljøvenlige transportformer,” udtaler Anja Rosengreen.
Medfinansiering fra Staten
Det er Regeringen, der sammen med en række støttepartier netop har afsat en pulje på 135 mio. kr. til nye cykelstier. En pulje Halsnæs Kommune nu har fået del i. Konkret har Halsnæs i alt fået tildelt 3,7 mio. kr. i medfinansiering af cykelstien på Hanehovedvej.
Regeringen har som del af infrastrukturforliget, der blev indgået tidligere i år, desuden afsat midler til forskellige puljer, der har til formål at styrke fremkommeligheden. Disse puljer vil Halsnæs Kommune ligeledes søge med henblik på at få midler til flere nye projekter som blandt andet cykelstiprojektet på Strandvejen, som kan give endnu bedre og mere sammenhængende cykelstier i kommunen.
Projektfasen i Halsnæs forventes at starte op i januar 2022, mens selve anlægningen af cykelstien på Hanehovedvej forventes at gå i gang i 2023.
Kontakter
Anja Rosengreen
Udvalgsformand for Miljø og Plan i Halsnæs Kommune
Telefon: 2830 6640
Christian Skov
Leder at Trafik og Veje i Halsnæs Kommune
Telefon: 4778 4422
Billeder
Information om Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Kom til offentligt møde om ny plan for energi og varme27.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fremtidens energi- og varmeforsyning i Halsnæs drøftes på offentligt møde den 10. marts kl. 18.30.
Kultursamarbejde fortsætter fire år mere5.2.2025 08:40:33 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs Kommune forlænger aftale med det tværkommunale samarbejde Kulturmetropolen.
Sundhed og trivsel skal under lup i stor undersøgelse4.2.2025 08:18:53 CET | Pressemeddelelse
Mere end 300.000 borgere i hele landet bliver spurgt om deres sundhed og trivsel i en ny stor undersøgelse. I Halsnæs danner svar fra 2.450 borgere grundlag for bedre forebyggelse og andre indsatser dér, hvor behovet er størst.
Kom med dine forslag til bedre forhold for cyklister og fodgængere16.1.2025 12:59:48 CET | Pressemeddelelse
I ny undersøgelse tager Halsnæs Kommune borgerne med på råd i den trafikale planlægning. Målet er at fremme grøn transport og nedbringe antallet af uheld.
Halsnæs’ normeringer er i top4.12.2024 08:35:25 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs er blandt de kommuner i landet, hvor der er flest voksne i forhold til børn i vuggestuer og børnehaver.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum