Vejdirektoratet hæver hastighedsgrænsen på E20 Fynske Motorvej, Odense – Nyborg og E20 ved Nyborg
30.9.2021 06:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Det sker som følge af den aftale om højere hastighed på udvalgte motorvejsstrækninger, som den daværende regering og Dansk Folkeparti indgik i 2018. Her besluttede parterne at hæve hastighedsgrænsen til 130 km/t på 70 kilometer motorvej fordelt på seks strækninger.
Efterfølgende har Vejdirektoratet gennemført det nødvendige løft af trafiksikkerheden.
"Det er vigtigt, at trafiksikkerheden er bedst mulig, når vi hæver hastighedsgrænsen på motorvejen,” siger afdelingsleder Niels Agerholm fra Vejdirektoratet.
”Derfor har vi i de seneste måneder opgraderet strækningen trafiksikkerhedsmæssigt, så den er klar til de højere hastighedsgrænser. Nu er vi færdige med arbejdet, og vi har taget de gamle 110 km/t hastighedstavler ned. Så må trafikanterne køre op til 130 km/t på strækningen.”
For at skabe størst mulig trafiksikkerhed har Vejdirektoratet etableret rumleriller mod midterrabatten samt opsat påkørselsdæmpere på eksisterende autoværn og forlænget autoværnene, hvor det er skønnet nødvendigt i forhold til en udvidelse af vejens sikkerhedszone. Enkelte steder er der også fjernet beplantning, der stod inden for den nye, udvidede sikkerhedszone.
Fakta
På disse motorvejsstrækninger er hastighedsgrænsen hævet fra 110 til 130 km/t som følge af den politiske aftale:
Hirtshalsmotorvejen ved Hjørring Nord
Djurslandmotorvejen fra Lisbjerg til Løgten
E45 Trekantområdet, Skærup – Kolding og Fredericia – Vejle
Fynske Motorvej, Odense til Nyborg
Holbækmotorvejen, strækningen syd om Holbæk
Sydmotorvejen på Lolland-Falster fra Farøbroerne til Sakskøbing
Yderligere oplysninger:
Afdelingsleder Niels Agerholm, tlf. 7244 2019, mail: nsa@vd.dk
Pressechef Martin Østergaard-Nielsen, tlf. 7244 3042, mail: man@vd.dk
Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Rute 8 skal have ny asfalt ved Gislev1.4.2026 16:19:32 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udskifte asfalten på rute 8 ved Gislev. Det kommer til at ske fra onsdag 8. april og cirka to uger frem.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på rute 8 ved Faaborg1.4.2026 16:13:17 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 7. april begynder Vejdirektoratet at udskifte asfalt på rute 8 ved Faaborg. Arbejdet forventes at tage en uge.
E47 skal have ny asfalt ved Lellinge1.4.2026 12:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udskifte den nedslidte asfalt på E47 Sydmotorvejen mellem Lellinge og Haslev. Det sker i perioden fra 7. april til 15. maj. Af hensyn til trafikanterne bliver arbejdet udført i aften- og nattetimerne.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på E45 ved Hjallerup31.3.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag 13. april og cirka to uger frem udskifter Vejdirektoratet asfalten på Frederikshavnmotorvejen ved Hjallerup.
Broarbejde på Næstvedvej ved Vetterslev30.3.2026 09:30:00 CEST | Nyhed
Fra mandag 13. april og to uger frem udfører Vejdirektoratet arbejde på landevejsbroen over Suså mellem Ringsted og Næstved.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum