Kræftens Bekæmpelse

Nyt rådgivningstilbud til kræftpatienter og pårørende i Thisted Kommune

Del
Flere og flere kræftramte borgere i Thisted Kommune efterspørger rådgivning og støtte til at komme gennem de ofte belastende kræftforløb. Derfor udvider Thisted Kommune og Kræftens Bekæmpelse i samarbejde det nuværende lokale rådgivningstilbud i byen. Det tilbydes nu to mandage om måneden.

- Det er vigtigt med gode og relevante tilbud i lokalområdet, og der har vist sig at være et stort behov for rådgivning til de borgere, som bliver berørt af kræft. Derfor er vi i Thisted Kommune meget glade for det udvidede rådgivningstilbud, som spiller godt sammen med de øvrige sundhedstilbud i kommunen, for eksempel vores ”lær at takle-kurser”, siger Sundheds- og Ældrechef, Anne Fink.

Det lokale rådgivningstilbud er gratis og målrettet alle berørt af kræft. Uanset om du aktuelt er kræftpatient i behandling eller er tidligere kræftpatient og måske slås med psykiske eller fysiske senfølger fra dit forløb. Den gratis rådgivning kan også opsøges, hvis du er pårørende til en kræftpatient eller efterladt.

Alle samtaler varetages af en professionel rådgiver fra Kræftrådgivningen i Aalborg.

- Vi er rigtig glade for samarbejdet med Thisted Kommune om den vigtige hjælp til kræftpatienter og pårørende. Det er afgørende for mange at få rådgivning for at komme godt gennem kræftforløbet – og få sat ord på de tanker og følelser, man står midt i. Både som kræftpatient og pårørende. Vi glæder os til at tilbyde mere rådgivning i byen og tage imod endnu flere borgere fra kommunen, siger Claus Weilgaard, rådgivningsleder i Kræftrådgivningen i Aalborg.

Rådgivningen foregår i Frivillig Thy’s lokaler, Nytorv 8, 7700 Thisted

Hver 2. mandag kl. 10-15 og hver 4. mandag kl. 12.30 -16 og kræver forudgående tidsbestilling.

Ring og bestil tid hos Kræftrådgivningen i Aalborg på telefon 7020 2685.

Kontakter

Pressekontakt:
Anne Fink, Sundheds- og Ældrechef, Thisted Kommune, 99171955
Rådgivningsleder Claus Weilgaard, Kræftens Bekæmpelse, 28990178

Information om Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 Kbh Ø

http://www.cancer.dk
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye