H.K.H. Kronprinsen står i spidsen for grønt erhvervsfremstød til Island
27.9.2021 14:00:02 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Besøget i Island er det første fysiske erhvervsfremstød med deltagelse fra Kronprinsen siden Covid-19 pandemien og skal først og fremmest styrke det kommercielle samarbejde om fremtidens grønne energiløsninger mellem Island og Danmark.
”Der er brug for handling fra både politikere og virksomheder, hvis vi skal nå vores klimamål. Med det her erhvervsfremstød håber vi at åbne døre for grønne danske virksomheder på det islandske marked og styrke samarbejdet om udviklingen af nye løsninger. Det vil gavne både klimaet og dansk eksport og kan forhåbentlig være med til at skabe flere arbejdspladser.” siger udenrigsminister Jeppe Kofod.
Både Danmark og Island har høje ambitioner for den grønne omstilling. Danmark sigter mod CO₂-reduktion på 70 pct. inden 2030 og en afvikling af fossile brændstoffer inden 2050, mens Islands målsætning er en CO₂-reduktion på 55 pct. i 2030 og CO2-neutralitet i 2040. Udviklingen af nye grønne løsninger vurderes at være afgørende for realiseringen af klimamålene.
Foruden Kronprinsen, udenrigsministeren og den danske erhvervsdelegation ventes Islands præsident, en række islandske ministre samt udvalgte islandske virksomheder og erhvervsorganisationer at deltage i erhvervsfremstødets program.
Følgende danske virksomheder og organisationer deltager i erhvervsdelegationen: Vestas, Siemens Gamesa, Haldor Topsøe, Hitachi ABB Power Grids Denmark, Copenhagen Infrastructure Partners, Kamstrup, NKT, Burmeister & Wain Scandinavian Contractor, Per Aarsleff, Nukissiorfiit og State of Green.
Pressemuligheder
Danske og islandske medier vil kunne dække dele af erhvervsfremstødet. Tilmelding til rekamb@um.dk senest den 4. oktober er obligatorisk. Der kræves gyldigt pressekort.
Presserelaterede spørgsmål angående besøget kan rettes til:
Danmarks ambassade i Island, Deputy Head of Mission, Adam Grønholm, adagro@um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Ny erklæring om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention15.5.2026 10:14:03 CEST | Pressemeddelelse
Europarådets udenrigsministre har på et møde i Moldova den 14.-15. maj vedtaget en ny erklæring om Den Europæiske Menneskerettighedskonventionen i forhold til migration.
Den fungerende udenrigsminister deltager i møde i Europarådet13.5.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen rejser torsdag til Moldova for at deltage i udenrigsministermøde i Europarådet den 14.-15. maj.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn12.5.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 12. maj kl. 14.15.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn15.4.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 15. april kl. 14.00.
Situationen i Mellemøsten påvirker levering af brevstemmer til folketingsvalget og lagtingsvalget på Færøerne6.3.2026 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Levering af post fra og via Mellemøsten er aktuelt ramt af store forsinkelser, og visse steder indstillet, som følge af situationen i regionen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
