LEGO Fonden donerer 444 mio. kr. til UNICEFs arbejde i kampen mod COVID-19

LEGO Fonden indledte i 2015 et partnerskab med UNICEF med fokus på børns trivsel og læring gennem leg. Nedlukninger under COVID-19 har mange steder givet store udfordringer for børns liv og læring. Flere end 31 millioner børn bor i lande, hvor skolerne stadig er lukket ned, og flere millioner børn bor i lande, hvor skolerne er delvist lukkede. Jo længere tid børn – især de mest udsatte og sårbare – ikke går i skole, jo mindre chance er der for, at de vender tilbage, og jo sværere bliver det for dem at indhente den tabte læring.
Donationen har til formål at fremskynde COVID-19 vaccinationer for at beskytte sundhedspersonale og socialarbejdere verden over, herunder lærere, pædagoger og omsorgspersoner. På den måde kan donationen bidrage til, at børn hurtigere kan vende tilbage til skole og en almindelig hverdag. Når forsyningerne af vacciner begynder at blive mere tilgængelige i de kommende måneder, bliver det altafgørende at hjælpe lande verden over med at sikre, at vaccinedoser bliver omsat til vaccinationer af de mest udsatte.
”I Danmark kan det føles som om, at vi har lagt COVID-19 bag os. Men sådan er det ikke de fleste steder i verden. Og i verdens fattigste lande er der stadig lang vej. Derfor gør det mig så ubeskriveligt glad, at LEGO Fonden kommer med dette historiske bidrag til UNICEFs vigtige arbejde med at sikre lige og retfærdig adgang til COVID-19 vaccinerne. Den private sektor spiller en vigtig rolle, og jeg håber, at denne donation kan inspirere andre fonde, virksomheder, organisationer og enkeltpersoner til at slutte sig til UNICEFs netværk af støtter i Danmark og globalt. Kun sammen kan vi stoppe COVID-19,” siger Karen Hækkerup, generalsekretær for UNICEF Danmark.
I den globale respons på pandemien er der til dags dato blevet givet over 5,8 milliarder vaccinedoser på verdensplan. Kun to procent er gået til Afrika syd for Sahara.
Midlerne fra LEGO Fonden vil støtte UNICEFs verdensomspændende COVID-19 vaccinearbejde og svarer til at flere end 14 millioner mennesker i lav- og mellemindkomstlande kan få to nødvendige vaccinestik. Det tal gælder for hvad der regnes for almindelige omgivelser – i områder præget af konflikt eller katastrofe kan bevillingen give vaccinationer af over ti millioner mennesker.
”Denne donation bygger på LEGO Fondens kerneværdier om at finde kreative løsninger på svære problemstillinger i respekt for børn og de samfund, de bor i. Sammen med partnere ønsker vi at imødegå de udfordringer – og gribe de muligheder – som COVID-19 har bragt med sig. Vi vil fastholde vores legende tilgang til læring, hvor der skabes en fremtid, som fremmer inkluderende undervisning, livslang læring for alle børn, og som sætter innovation i fokus. Vi opfordrer den private sektor, filantropiske organisationer, regeringer og andre donorer til at bidrage generøst til den globale COVID-19 indsats. Ingen er I sikkerhed, før alle er i sikkerhed,” siger Anne-Birgitte Albrectsen, CEO i LEGO Fonden.
Kontakter
Maria Westh, Head of External Communications, UNICEF Danmark, mwesth@unicef.dk, mobil: 50778664
Billeder
Links
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
UNICEF: Børns trivsel i verdens rigeste lande er faldet markant efter COVID-19-pandemien14.5.2025 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
COVID 19-pandemien forværrede nogle i forvejen bekymrende tendenser blandt børn og unge i verdens rigeste lande: de klarer sig dårligere i skolen, flere er overvægtige, og generelt er de mindre tilfredse med deres liv. Sammenlignet med andre lande udmærker Danmark sig ved at være ét af de bedste lande at være barn i.
Sulten intensiveres i Gaza: Risiko for hungersnød vokser12.5.2025 16:06:15 CEST | Pressemeddelelse
470.000 mennesker i Gaza står over for katastrofal sult, og 71.000 børn er i fare for akut underernæring. Sådan lyder advarslen fra UNICEF og FN’s verdensfødevareprogram (WFP) efter udgivelse af ny rapport om fødevaresituationen i Gaza i dag.
Tid til flere UNICEF Børnevenlige Kommuner i Danmark10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere tusinde byer og kommuner globalt har sat børns trivsel og tryghed i fokus som ’UNICEF Børnevenlig By og Kommune’. Indtil nu er tre danske kommuner gået forrest, men nu inviterer UNICEF Danmark flere interesserede kommuner ind i netværket.
Influenter vil tage mere ansvar7.4.2025 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Forbundet for Influenter og Bloggere i Dansk Journalistforbund lancerer nu Influentnævnet, der skal håndhæve de opdaterede retningslinjer for etisk ansvarlige influenter.
UNICEF Danmark offentliggør årsrapport og første ESG-rapport2.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
UNICEF Danmark har offentliggjort sin årsrapport for 2024 samt organisationens første frivillige ESG-rapport. Den nye tilgang sætter et strategisk fokus på bæredygtighed og ansvarlig ledelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum