Konference skal kickstarte vejen ud af prostitution

Det er tæt på at være otte måneder siden, at Esbjerg Kommune i samarbejde med KFUKs Sociale Arbejde åbnede det anonyme rådgivningstilbud for prostituerede, Reden Esbjerg.
”Vi er rigtig glade for, at vi i samarbejde med KFUKs Sociale Arbejde har fået en stærk medspiller. Med deres viden på udsatteområdet fra de øvrige danske byer har vi skabt et stærkt fundament, så vi kan hjælpe de borgere, som er i prostitution bedst muligt,” siger Lise Willer, direktør Borger & Arbejdsmarked i Esbjerg Kommune.
” Vi er super glade for at have åbnet Reden i Esbjerg og vi vil gerne sikre, at vores viden om prostitution kommer bredest muligt rundt. Konferencen skal sætte fokus på prostitution i Vestjylland og skabe mere opmærksomhed, så prostitution bliver italesat som et fokusområde, også i det vestjyske,” siger Marie Louise Kirring Løvengreen, udviklingschef hos KFUKs Sociale Arbejde.
Målgruppen for konferencen er primært personer, der arbejder med mennesker i prostitution eller med udsatte generelt, men er man interesseret i at blive klogere på emnet, eller har man selv berøring eller erfaring med prostitution, er man også meget velkommen.
Tilmelding sker via linket her: https://kfuksa.dk/nyheder/arrangement-nyhed/mini-konference-om-prostitution-vestjylland
Skabe fokus og styrke netværket
Konferencen skal være med til at afmystificere prostitution, så der kan blive åbnet op omkring det ellers meget tabubelagte emne.
Hjælpen er nemlig vigtig, da mennesker i prostitution har større risiko end andre for at blive udsat for vold og voldtægt. Ligesom der også er sammenhæng mellem prostitution og socialt udsathed som stofmisbrug, sygdomme, diskrimination, gæld, kriminalisering og udnyttelse.
Derfor er samarbejdet mellem kommune, politi og de private organisationer af største vigtighed for at arbejdet i sidste ende lykkes. Et samarbejde, som konferencen forhåbentlig vil hjælpe godt på vej.
Deltagere på konferencen vil både få et indblik i, hvad status er på prostitution i det vestjyske. De vil høre om de nye indsatser, som er sat i værk i Esbjerg Kommune – og ikke mindst, hvilke gråzoner der også er.
Der vil være spot på de helt unge og prostitution, skadevirkningerne, menneskehandlen og hvordan det opsøgende arbejde fungerer i Vestjylland.
Se det fulde program for konferencen her: https://kfuksa.dk/sites/kfuksa.dk/files/media/document/Program_0.pdf
Pressen er velkommen til at deltage i konferencen.
Fakta
Prostitution i Esbjerg Kommune
- Selvom synlig prostitution måske ikke er så tydelig for den almindelige borger i Esbjerg, så er det ikke ensbetydende med, at prostitution ikke findes i Vestjylland. En væsentlig opgave for Reden Esbjerg bliver at kortlægge hvor stort problemet er i Vestjylland.
- Ifølge den seneste kortlægning fra VIVE af salg af sex i Danmark, som udkom i juni 2021, har 4.500 personer solgt sex mindst én gang i løbet af 2020.
- Læs mere om Reden Esbjerg her: https://kfuksa.dk/redenesbjerg
Kontakter
Lise Willer, direktør Borger & Arbejdsmarked, Esbjerg Kommune, tlf: 29 64 47 53, lipw@esbjerg.dk
Marie Louise Løvengreen, udviklingschef, KFUKs Sociale Arbejde, tlf. 3145 4830, ml@kfuksa.dk
Pernille Kjær Jessen, kommunikationsansvarlig, KFUKs Sociale Arbejde, tlf. 2946 8271, pkj@kfuksa.dk
Billeder

Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
26 foreninger i Esbjerg Kommune kan se frem til tilskud på i alt godt 1,3 mio. kroner i 20264.12.2025 14:07:07 CET | Pressemeddelelse
1.362.100 kr. bliver i 2026 uddelt fra Esbjerg Kommunes fritidskulturelle pulje til gavn for 26 foreninger i hele kommunen. Kultur & Fritidsudvalget har fordelt næste års tilskud efter nye principper, som især prioriterer børn- og ungeforeninger og rammer omkring aktiviteter.
Esbjerg gør rent bord: Rekordfald i affald3.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Årets analyse fra Hold Danmark Rent viser en markant udvikling. Affaldsmængderne i Esbjerg er faldet i et omfang, der skiller kommunen ud fra resten af landets største byer.
Stengårdsvej siger farvel til parallelsamfundslisten1.12.2025 09:45:00 CET | Pressemeddelelse
Flere års målrettet arbejde bærer nu frugt. Forvandlingen af området omkring Stengårdsvej mærkes ikke kun i kvarteret selv. Den afspejles også i årets parallelsamfundsliste, hvor området glimrer ved sit fravær.
Programmet folder sig ud: ESE Festival puster lys og liv i januar1.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra den 17. til 25. januar åbner ESE Festival for lys, fællesskab og nye oplevelser i byen. Programmet vokser stadig, og alle kan fortsat melde deres aktiviteter ind.
Når kunst bliver til leg: Ny legeplads åbner i januar25.11.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Lykkens Have tager form i Byparken, og efter planen åbner den nye kunstlegeplads den 18. januar som en del af den debuterende ESE Festival.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


