Mere end 23 millioner læseoplevelser senere: Danmarks første og største onlineboghandel fylder 20 år

Del
Den 1. oktober har Saxo bragt litteraturen ud til danske læsere i to årtier, og det er i årenes løb blevet til mere end 23 millioner læseoplevelser. Det, der startede som e-boghandel.dk og var en sidegesjæft til boghandleren på Østerbrogade 200, har vokset sig til at blive Danmarks største onlineboghandel og landets 7. mest anvendte webshop.

Tre millioner danskere har gennem de seneste 20 år købt deres læseoplevelser hos det, der i dag hedder Saxo, og som i sin tid startede under navnet e-boghandel.dk i en kælder på Østerbro. Saxos historie går dog endnu længere tilbage og begynder med boghandleren på Østerbrogade i 1961, mens online-salget kommer til som en del af forretningen i 2001 på websitet e-boghandel.dk, og i 2005 skifter navnet til Saxo.com.

Over 23 mio. bogoplevelser er nu blevet bragt ud til danskerne i styksalg og streaming, bogsortimentet er steget til mere end 10 mio. titler, men kerneværdierne har ikke forandret sig siden 2001 – det er stadig kærligheden til litteraturen og en høj boghandlerfaglighed, der udgør fundamentet hos Saxo.

Bogmarkedets nybrud sætter gennem tiden sit præg på historien om Saxo, og i 2017 bliver bogmedlemskabet Saxo Premium lanceret. Med det lyder også startskuddet for streaming af e- og lydbøger og en ny måde at forbruge litteratur på. I 2019 overtager JP/Politikens Hus det fulde ejerskab over forretningen fra Saxos stifter Jørgen Balle Olesen, og samme år sker et direktørskifte, hvor Natasha Brandt tiltræder i rollen som direktør for Saxo. I slutningen af sit andet årti kunne Saxo i 2020 fejre rekordomsætning med et regnskab, der viser en markant årsvækst på knap 30 %. 

I et marked i hastig forandring og med høj konkurrence fra bl.a. internationale spillere har de danske læsere alligevel sørget for, at Saxo i 2021 var den 7. mest anvendte webshop blandt danske forbrugere i første halvår ifølge Dansk Erhverv. Det skyldes formentlig, at langt størstedelen af læserne finder det vigtigt eller meget vigtigt, at de handler i en dansk boghandel, og et dansktalende kundeserviceteam, som alene det seneste år har besvaret mere end 250.000 henvendelser fra danske læsere.

1. oktober markerer også et adresseskift, hvor Saxo, som nu huser mere end 65 medarbejdere, flytter fra Strandboulevarden 89 og ind i større lokaler i JP/Politikens Hus.

Saxos direktør, Natasha Brandt, siger om mærkedagen:

Det er helt utroligt at se tilbage på Saxos historie og tænke på, at vi har været med til at bringe mere end 23 mio. bogoplevelser ud til de danske læsere. Vi er enormt stolte af, at vi gennem to årtier har været med til at brede litteraturen ud og er glade for den store loyalitet og trofasthed læserne, som viser os. Saxo har dengang som nu haft litteraturen og læserne som udgangspunkt og står i 2021 stærkere end nogensinde med læseoplevelser i alle formater.” 

Direktør for Foreningen For Dansk Internethandel, Niels Ralund, udtaler om Saxos udvikling:

Saxo har været en af pionererne i dansk e-commerce og er en af de største og vigtigste spillere inden for onlinehandel herhjemme. Jeg har fulgt Saxos imponerende udvikling fra begyndelsen og er slet ikke i tvivl om, at Saxo har haft afgørende betydning for onlinemarkedet og fungeret som inspiration for mange af de store webshop-succeser, vi har set i Danmark siden 2001."

Saxo i tal

  • Total salg 2001-2021 inkl. streaming: 23 mio.
  • Antal bøger solgt i 2001: 658 
  • Antal bøger solgt i 2020 inkl. streaming: 3 mio.
  • Antal forskellige titler solgt siden 2001: 1 mio.
  • Antal kunder siden 2001: 3 mio.
  • Første bog afsendt:
    "Fra Himmerland til Færøerne" af Bjarne Nielsen Brovst.
  • Saxo-personale:
    2001: 2 fuldtidsansatte
    2021: 65 fuldtidsansatte
  • Bedst sælgende bog hos Saxo 2001-2021: 
    "Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag" af Morten Münster

Saxo-bestsellere år for år 2001-2021:

År

Titel

2001

Harry Potter og De Vises Sten

2002

Folket i klippehulerne, bd. 1+2

2003

Harry Potter og Fønixordenen

2004

Psykisk sund og stærk

2005

Harry Potter og halvblodsprinsen

2006

SEX - stillinger og teknikker

2007

Luftkastellet der blev sprængt

2008

Uendelige verden

2009

Det forsvundne tegn

2010

Spis maven flad

2011

Almanak

2012

Marco effekten

2013

Yahya Hassan

2014

Den grænseløse

2015

Det der ikke slår os ihjel

2016

Selfies

2017

Under bjælken

2018

Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag

2019

Offer 2117

2020

Et forjættet land

2021

Vi er det liv vi lever

Læs mere om Saxos historie her 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Saxo

Saxo
Rådhuspladsen 38
1785 København V

https://www.saxo.com

Salg i 2001: 658 bøger fordelt på 525 titler. 

Følg pressemeddelelser fra Saxo

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Saxo

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye