Efterlyser opgør med statsstøttet kinesisk stål
Danske underleverandører til vindmølleindustrien er i øjeblikket under pres – både på grund af de stigende råvarepriser og ikke mindst fordi en stadig strøm af billige, statsstøttede stålelementer fra Kina er med til at trykke priserne.
Europa-Kommissionen indførte i 2016 en antidumping- og antisubsidie-told på uforarbejdet stål importeret fra Kina. Tolden blev indført, da Europa-Kommissionen konstaterede, at kinesiske eksporterende producenter dumper priserne på deres varer til det europæiske marked og modtager ulovlige subsidier til skade for deres europæiske konkurrenter. Denne told blev i midten af 2021 forlænget til nu at gælde frem til 2024.
”Det indikerer jo med al tydelighed, at den kinesiske statsstøtte ikke er aftaget,” konstaterer Troels Blicher Danielsen, adm. direktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der som Danmarks tredjestørste arbejdsgiverorganisation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Han fik i dag mulighed for at præsentere problemstillingen for Europaudvalget
Udfordringen er ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne, at tolden kun lægges på uforarbejdet stål og ikke på færdige stålkomponenter, der produceres af den kunstigt billige stål. Det har utilsigtet bevirket, at importen af færdigproducerede vindmølletårne fra Kina er steget markant de seneste år på de europæiske producenters bekostning.
”Vi har flere konkrete eksempler på danske producenter, som kan aflæse konsekvenserne af denne situation direkte på deres bundlinje. Derfor nytter det heller ikke noget, at regeringen og EU bare sidder med hænderne i skødet. Der skal handles,” sagde Troels Blicher Danielsen.
Helt konkret foreslår TEKNIQ Arbejdsgiverne derfor:
- At regeringen for mandat til i EU at stemme for told på færdige stålelementer fra Kina. En told, der som minimum skal svare til subsidieringen af forarbejdet stål.
- At offentlige indkøb skal understøtte den grønne omstilling og stiller krav til en minimering af CO2-belastningen.
- At det gøres muligt at monitorere importen af vindmølletårne til Europa.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 72 14 20 17
Billeder
Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Grønt gearskifte i erhvervslivet: Flere vælger elvarebiler16.4.2025 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af elvarebiler i Danmark er steget markant det seneste år – erhvervsorganisationen TEKNIQ roser det grønne valg, men advarer mod stopklodser.
TEKNIQ: Nødvendigt opgør med jobcenterregimet9.4.2025 12:37:42 CEST | Pressemeddelelse
Den nye aftale på beskæftigelsesområdet er et vigtigt skridt mod et system, der sætter mennesker før proces. Ifølge erhvervsorganisationen TEKNIQ er tiden inde til at rydde op og give både borgere og virksomheder en mere enkel og meningsfuld indsats.
TEKNIQ: Trumps told kan bremse fremdriften2.4.2025 22:37:53 CEST | Pressemeddelelse
Trumps gengældelsestold kan få store konsekvenser for erhvervslivet og bremse den grønne og digitale omstilling af samfundet, frygter erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Nye søgetal bekræfter stor udfordring1.4.2025 10:08:29 CEST | Pressemeddelelse
Kun 20 procent har igen i år valgt en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Det tal har ikke rykket sig i årevis, og det er en advarselslampe, der kalder på reel handling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Alle overenskomster forhandlet på plads21.3.2025 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
TEKNIQ har nu forhandlet alle overenskomster i hus for det tekniske erhvervsliv og er blevet enige med forbundene om aftaler for tusinder af håndværkere for de kommende tre år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum