Sørg for ventilation til gasflaskerne
I bekendtgørelse om sikkerhed for gasinstallationer er der krav om, at der skal være den nødvendige ventilation ved en gasinstallation. Formålet er, at der ikke må kunne være så stor en koncentration af gas, at det kan føre til forgiftning eller eksplosion.
- Der vil altid være en risiko for, at en gasinstallation med gasflasker kan være utæt. Det kan være et problem med gasslangen eller en pakning, der ikke slutter tæt, eller det kan være et problem med udstyret, hvor gassen er sluttet til. Derfor er det afgørende, at gasforsyningen placeres i et rum med ventilation, der kan bortlede eventuel udsivende gas, siger kontorchef Søren Assenholt Muff fra Sikkerhedsstyrelsen.
Det er koncentrationen af gas og ikke rummets størrelse, der er afgørende for, hvilken risiko der er ved udsivende gas. Sikkerhedsstyrelsen har fået anmeldelser både om eksplosioner i skabe under gasgrill og i haveskure og campingvogne, og der har også været situationer med forgiftning.
- Flaskegas er tilsat et lugtstof, og det gør, at utætheder ofte opdages, før det går galt. Men hvis gassen siver ud, uden at der er nogen i nærheden, skal der kun en gnist til at starte en eksplosion. Han understreger, at det på årsbasis ikke er mange eksplosioner i Danmark som følge af udsivende gas. Og selv om der heldigvis ikke sker mange gasulykker i Danmark, kan konsekvenserne af en eksplosion være alvorlige, både for mennesker og ejendom, siger Søren Assenholt Muff.
Han opfordrer derfor til at huske ventilationen i rum, hvor der opbevares gasflasker. Det gælder, uanset om gasflasken er tilsluttet et apparat, der bruges i rummet eller om den blot placeres i rummet, for eksempel som vinteropbevaring.
- - - - - -
FAKTA:
Gode råd om flaskegas
Flaskegas er tungere end luft
Hvis der mangler naturlig ventilation, vil flaskegas samle sig nederst i et rum eller eventuelt under campingvogne, fordi flaskegas er tungere end luft.
Brug kun godkendt udstyr
Læs vejledningen til nyt gasudstyr. Det skal være CE-mærket og have en dansk brugsanvisning. Brug aldrig udstyr indendørs, hvis det er mærket "kun til udendørs brug".
Gas og flaske skal passe sammen
Tag brugsanvisningen til dit udstyr med, når du køber en gasflaske. Så er du helt sikker på, at tingene passer sammen.
Tilslut gasflasken korrekt
Sluk apparatet og luk ventilen, før du skifter gasflaske. Sørg for, at regulatoren er korrekt monteret, inden du åbner for gassen. Brug sæbevand til at kontrollere samlinger for utætheder.
Opbevar gasflasker korrekt
Sørg for, at alle ventiler er lukket, når du ikke bruger udstyret. Det gælder også tomme flasker. Kobl flasken fra, når du ikke skal bruge udstyret i længere tid. Gasflasker skal altid stå op, både under brug og ved opbevaring. Hav aldrig mere end én flaske i reserve indendørs. Opbevar aldrig gasflasker i kælderen.
Tjek gasslangen jævnligt
Er en gasslange synligt slidt eller bleget af sollys, eller er der revner i gummiet, skal gasslangen udskiftes.
---
Læs mere
Der er information om sikker brug af gas på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside: https://www.sik.dk/privat/goer-det-sikkert/gas-vand-og-afloeb
Kontakter
Kommunikationskonsulent
Lone Hansen
Tlf. 25 43 16 21
Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Salg af puff bars på sociale medier: over 200 salgsannoncer er afsløret1.4.2025 12:46:33 CEST | Pressemeddelelse
Siden årsskiftet har Sikkerhedsstyrelsen krævet mere end 200 salgsopslag på sociale medier fjernet på grund af salg af ulovlige e-cigaretter. Tendensen er stigende, og derfor opfordrer Sikkerhedsstyrelsen forældre til at være opmærksomme på børn og unges køb af ulovlige e-cigaretter på Facebook, Snapchat, Instagram og andre sociale medier.
Nye aldersgrænser for salg af alkohol til 16-17-årige: Gælder fra 1. april 202520.3.2025 10:31:48 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. april 2025 sænkes alkoholgrænsen, når der sælges alkohol til 16-17-årige. De nye grænser betyder, at der ikke længere må sælges drikkevarer med mere end 6 procent alkohol til unge under 18 år. Der er desuden krav til korrekt skiltning på salgsstederne.
Mere end 480 virksomheder er nu autoriseret til at nedrive asbest31.1.2025 11:02:36 CET | Pressemeddelelse
Autorisation blev 1. januar 2025 et krav for virksomheder, der arbejder med nedrivning af asbest. Privatpersoner må fx ikke længere selv fjerne et gammelt asbest-tag, og når du får et håndværksfirma til at udføre arbejdet, så husk at tjekke i autorisationsregistret hos Sikkerhedsstyrelsen, at firmaet har autorisationen i orden.
Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed øger fokus på den grønne omstilling23.1.2025 09:51:04 CET | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling af energisektoren i Danmark foregår i et hastigt tempo, og det kræver stadigt nye politiske og lovmæssige tiltag, for at omstillingen kan ske sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Dermed er der også brug for rådgivning og faglig sparring for erhvervsministeren. Det er baggrunden for, at Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed fra 1. januar 2025 får en ny sammensætning og fremover skal have fokus på at løfte de konkrete og komplekse rådgivningsopgaver, som samtiden måtte kræve.
Sikkerhedsstyrelsens unge kontrolkøbere afslører ulovligt salg til hver tredje mindreårig21.1.2025 08:29:53 CET | Pressemeddelelse
De sidste seks måneder har Sikkerhedsstyrelsen foretaget mere end 1000 kontroller med unge kontrolkøbere, som et nyt led i styrelsens tilsyn med alderskontrol i fysiske butikker. Efter et halvt års kontrol konstaterer Sikkerhedsstyrelsen fortsat ulovligt salg i mere end hver tredje butik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum