Myrers kemiske fabrikker kan erstatte plantegift

For nylig blev det opdaget, at den afrikanske Tetraponera-myre har stoffer på kroppen, som kan dræbe MRSA-bakterier hos mennesker – bakterier, der er frygtede på grund af deres resistens overfor kendte antibiotika. Men planter og dermed fødevareforsyningen trues også af resistente sygdomme, og derfor kan de også have gavn af de stoffer, som myrer producerer for at beskytte sig selv.
I et nyt studie, som netop er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Applied Ecology, har forskere fra Aarhus Universitet gennemtrawlet den kendte videnskabelige litteratur om emnet, og overraskende mange stoffer fra myrernes kirtler – eller bakterier på deres kroppe – viser sig at kunne bekæmpe plantesygdomme.
Derfor foreslår forskerne bag studiet, at man begynder at anvende myrer og deres kemiske forsvarsværker til at beskytte planteproduktionen.
Genetiske kopier en mulighed
Myrer lever tæt sammen i deres tuer og er derfor udsat for stor smittespredning. Men de har udviklet deres egen medicin mod sygdomme. Gennem nogle kirtler i kroppen udskiller myrerne antibiotika, ligesom bakterie-kolonier, som myrerne dyrker på deres ben og bryst, også kan afgive antibiotika.
“Myrer er jo vant til at leve sammen i tætte samfund, så de har udviklet forskellige antibakterielle stoffer til at beskytte sig selv og deres kolonier. Stofferne har en udpræget effekt på en lang række plantesygdomme,” siger Joachim Offenberg fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.
Anvendelsen af antibakterielle stoffer fra myrer kan ifølge studiet anvendes på mindst tre måder: Ved at anvende levende myrer direkte i produktionen, ved kemisk at forsøge at genskabe myrernes forsvarsstoffer eller om muligt lave genetiske kopier af myrernes forsvar og transplantere disse ind i planterne.
Forskerne bag studiet har tidligere vist, at skovmyrer, der blev flyttet til en æbleplantage, reducerede to æblesygdomme (skurv og æbleråd) i plantagen. På baggrund af det senest studie peger de derfor på, at myrerne kan vise nye veje til effektiv og bæredygtig plantebeskyttelse.
For yderligere oplysninger, kontakt venligts Joachim Offenberg, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg, Denmark. Email: joaf@bios.au.dk, telefon +45 25580680.
Link: https://besjournals.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/1365-2664.14017
DOI: 10.1111/1365-2664.14017
Nøgleord
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Jordens oversete og uundværlige hjælpere19.8.2025 08:56:53 CEST | Pressemeddelelse
De findes i stort set alle verdens jorde, de har eksisteret i over 400 millioner år, og de hjælper planter med at vokse, klare tørke og holde sygdomme væk. Mød de arbuskulære mykorrhizasvampe: Jordens skjulte helte.
Nyt notat: Eksperter anbefaler at give ko og kalv ”mest mulig ro i længst mulig tid”18.8.2025 13:46:37 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt notat er forskere fra Aarhus Universitet blevet bedt om at vurdere, hvor lang tid ko og kalv skal tilbringe sammen inden fravænning for at balancere fordelene ved samværet med mindst mulig stress ved adskillelse. AU’s eksperter blev udelukkende bedt om at vurdere perioden indtil tidlig adskillelse, altså fra 12 timer til en uge.
Horisontalt dyrket Limfjords-tang giver rekordudbytte13.8.2025 08:21:41 CEST | Pressemeddelelse
Sukkertang kan dyrkes effektivt i stor skala på netstrukturer i Limfjorden. Det viser resultaterne fra et stort dansk forskningsprojekt, som giver stort biomasseudbytte og samtidig viser potentiale for at reducere kvælstof og fosfor i havmiljøet.
Klimabekymringer ser ikke ud til at påvirke vores mentale helbred11.7.2025 10:30:44 CEST | Pressemeddelelse
Helt modsat hvad tidligere studier har fundet frem til, viser ny forskning fra Aarhus Universitet, at unge voksnes klimabekymringer ikke ser ud til at føre til et dårligere mentalt helbred.
Han kæmper for at bringe forskning ud i virkeligheden: Aarhus-professor modtager international hæder11.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Peter Gorm Larsen har bygget broer mellem forskning og industri i fire årtier. Nu bliver han hædret som æresdoktor for sit banebrydende arbejde med digitale tvillinger og internationalt forskningssamarbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum