Det er det lange, seje træk, der skal sikre hænder til fremtidens ældrepleje
Antallet af ældre danskere stiger i disse år. Det er positivt, at danskerne lever længere og har flere gode år. Men det presser også den kommunale ældre- og sundhedssektor, og behovet for medarbejdere øges. Samtidig går en stor gruppe medarbejdere på ældre- og sundhedsområdet snart på pension. Mens antallet, der gennemfører en social- og sundhedsuddannelse, stadig er for få. Det er alle faktorer, der i de kommende år vil forværre manglen på medarbejdere i ældre- og sundhedssektoren.
”Der findes ikke et quick fix, der løser de rekrutteringsudfordringer, vi kigger ind i. Vi har allerede plukket mange af de lavthængende frugter. Men vi har brug for, at vi nu tør sætte ambitionerne endnu højere, hvis vi sammen skal finde nye veje til at løse rekrutteringsudfordringen. Det kræver et langt, sejt træk, hvor alle aktører tager ansvar, så der også i fremtiden er en værdig behandling og pleje på ældreområdet,” siger Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.
Derfor udgiver KL nu en handlingsplan, der består af 26 konkrete anbefalinger til både kommuner, stat og SOSU-skolerne, som KL har formuleret i tæt dialog med landets kommuner. Anbefalingerne grupperer sig inden for 3 temaer:
- Hvordan vi sikrer øget optag på social- og sundhedsuddannelserne,
- hvordan vi skaber flere motiverede medarbejdere med de rette kompetencer,
- og hvordan digitale velfærdsløsninger kan være med til at nytænke opgaveløsningen.
”Løsningerne på udfordringerne står på mange ben, og derfor afspejler anbefalingerne også, hvordan det både er nødvendigt at skabe de bedst mulige rammer for, at flere vælger faget og bliver længere på arbejdspladserne. Mens det også er vigtigt, at det er attraktivt og forbundet med stor faglig stolthed at løfte opgaverne på sundheds- og ældreområdet,” siger Michael Ziegler.
Manglen på arbejdskraft i de kommende år vil ikke kun præge ældre- og sundhedssektoren, men hele samfundet. Derfor adresserer KL’s initiativer også, at det er nødvendigt at gøre tingene på nye måder og lukke teknologien, de digitale løsninger og nye idéer ind i hverdagen.
Mange gode initiativer i spil
Anbefalingerne i handlingsplanen følger op på de mange gode initiativer, der allerede er sat i gang. Blandt andet med den handlingsplan, som KL udgav i 2018. Planen har affødt mange gode projekter som fx projektet Fokus på Fuldtid, der arbejder på at få flere kommunale medarbejdere op i tid.
Samtidig er der også i den nye overenskomstaftale aftalt endnu en rekrutteringspulje, der giver alle social- og sundhedsassistenter et ekstra løntrin og en ny karriestilling. Endelig er der også netop indgået en 5-årig lærepladsaftale for social- og sundhedsuddannelserne, der bl.a. sikrer, at alle kvalificerede elever, der i 2021 og 2022 søger ind på uddannelsen som social- og sundhedsassistent, tilbydes en læreplads. Den 5-årlige lærepladsaftale indeholder også en række initiativer, der skal sikre, at flere gennemfører uddannelserne på et fortsat højt fagligt niveau.
”De seneste år er der gjort en massiv indsats for at løse rekrutteringsudfordringen. Vi skal fortsætte det gode arbejde og bevare fokus på problematikken. Det er det, der i sidste ende vil gøre forskellen,” afslutter Michael Ziegler.
Nøgleord
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Links
Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Takstlofter på krisecentre og herberger er et vigtigt skridt mod et mere bæredygtigt socialområde5.9.2025 14:23:42 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt, at der nu endelig kommer en ny styringsmodel for herberger og kvindekrisecentre, lyder det fra KL, der længe har peget på behovet for i højere grad at kunne holde styr på, hvem der kan slå sig ned som herberg.
Historisk stor donation skal gøre hverdagen for landets mindste børn endnu bedre4.9.2025 06:01:09 CEST | Pressemeddelelse
LEGO Fonden uddeler 100 millioner kr. til lokal kompetenceudvikling for medarbejdere og ledere i dagtilbud i 16 kommuner. Initiativet realiseres i et fælles partnerskab mellem KL, Komponent og Professionshøjskolerne.
Fem forslag fra KL: Sådan dæmmer vi op for snyd og svigt på socialområdet31.8.2025 08:43:16 CEST | Pressemeddelelse
Det er dybt uacceptabelt, at kriminelle miljøer infiltrerer socialområdet og svindler med de penge, der ellers skulle gå til udsatte borgere. Derfor fremlægger KL nu fem forslag til, hvordan man kan tage livtag med snyd, svigt og økonomisk kriminalitet på private tilbud.
Arbejdsmarkedets aktører: Sådan ruster vi danskernes arbejdsliv til en ny virkelighed13.8.2025 07:03:58 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmarkedets vigtigste aktører og eksperter lancerer nu gennem Forum for Fremtidens Arbejdsmarked deres indspil til, hvordan vi i fællesskab fremtidssikrer arbejdsmarkedet i Danmark.
KL: Godt med lettere adgang til arbejdskraft udefra – vigtigt med fokus på integration i lokalsamfundet30.6.2025 11:48:35 CEST | Pressemeddelelse
KL bakker op om ny erhvervsordning, der skal gøre det lettere for danske arbejdspladser med overenskomst at rekruttere internationale medarbejdere. Samtidig understreger KL, at arbejdskraft udefra også skal integreres i lokalsamfundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum