Rigshospitalet og BII skal spotte og udvikle fremtidens sundhedsløsninger
Med indblik i dagligdagen på et hospital og en dyb forståelse af patienternes behov, er sundhedsansatte et naturligt omdrejningspunkt for nytænkning af praksis. Det er dog de færreste, der vælger at forfølge rejsen fra idé til udvikling og implementering af nye metoder og produkter, da det er ekstremt tidskrævende, ofte kræver store investeringer og et tæt samarbejde med en række eksterne partnere.
Rigshospitalets Innovationscenter vil sætte strøm til denne proces ved at invitere nye samarbejdspartnere tættere på det kliniske udviklingsarbejde, og sikre at sundhedspersonalet får den optimale innovationshjælp til at komme videre med de løsninger, der har det største potentiale.
”Åben hospitalsdrevet innovation har længe været et missing link i udvikling af nye sundhedsløsninger i Danmark. Vi vil hjælpe med at sætte strøm til rejsen fra forskningsresultater til reelle nye sundhedsprodukter, så vi når hurtigere frem til at gøre en forskel for patienterne. BII er et af de helt stærke programmer i Danmark, som har midler og erfaring til at hjælpe med denne rejse,” siger Henning Langberg, Innovationschef på Rigshospitalet.
En af kerneopgaverne i det nye samarbejde mellem BII og Rigshospitalet bliver at spotte og hjælpe de projekter og ideer, der kan omsættes til produkter udviklet af nye life science-virksomheder. Det vil være til stor gavn for især det danske samfund, mener administrerende direktør på BioInnovation Institute, Jens Nielsen.
”Der er en stor viden og innovationskraft hos fagpersoner på Rigshospitalets klinikker. Vi oplever ofte, at de har gode innovative ideer og stor faglig ekspertise, men at de mangler indblik og hjælp med forretningsudvikling og kapital til den kommercielle rejse. Vi er derfor meget forventningsfulde ved samarbejdet med Rigshospitalet, hvorigennem vi kan hjælpe klinikere med at bringe flere innovative produkter på markedet til gavn for patienter og sundhedspersonale.”
Nødvendigt med smartere løsninger
Rigshospitalet har høje ambitioner om fortsat at være et af de førende innovative hospitaler i verden. Her er det afgørende at fokusere på innovation og tænke i endnu smartere løsninger for at løse både nuværende og fremtidige udfordringer i sundhedssektoren.
”Som hele landets højt specialiserede hospital har Rigshospitalet en forpligtelse til at gå forrest. Ambitionen med at skabe et innovationsmiljø på hospitalet er, at sikre at vores kliniske praksis er i konstant udvikling, og at vi går forrest med de nyeste behandlingsmetoder til gavn for patienter og personale, siger hospitalsdirektør på Rigshospitalet, Per Christiansen
Drager fordel af ’naboskab’
Med en beliggenhed nærmest klos op ad hinanden øjner BII og Rigshospitalet samtidig en enestående mulighed for at skabe et innovationsmiljø i absolut topklasse i området omkring Copenhagen Science City. Det forventes blandt andet, at der gennem samarbejdet kan optages projekter fra klinikere i BII’s programmer, og at der vil blive etableret en række fælles initiativer i form af seminarer, workshops og konferencer. Initiativerne skal danne grundlag for, at endnu flere ideer i fremtiden kan få mulighed for at spire og blive bragt på markedet til gavn for mennesker og samfund.
BII har allerede oprettet en række programmer med relevans for klinikere og ansatte i sundhedssektoren.
Læs mere om BII’s Faculty-program (BII - BioInnovation Institute Faculty)
Læs mere om Venture Lab-programmet (BII - Venture Lab Helps Accelerate Your Project
Kontakter
Casper LinnemannPresseansvarligBioInnovation Institutte
Tlf:41727994cli@bii.dkInformation om Bioinnovation Institute
Ole Maaløes vej 3, 3rd floor
2200 København N
https://bioinnovationinstitute.com/
Følg pressemeddelelser fra Bioinnovation Institute
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bioinnovation Institute
Nykåret nobelprisvinder i kemi er hjernen bag dansk-støttet innovationsprojekt9.10.2024 11:55:50 CEST | Pressemeddelelse
Professor David Baker fra Institute of Protein Design på University of Washington, der netop er blevet annonceret som årets vinder af nobelprisen i kemi, trækker stærke tråde til det danske innovations-økosystem.
BioInnovation Institute og Villum Fonden sætter turbo på ny innovation inden for Power-to-X8.10.2024 17:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Villum Fonden afsætter 20 millioner kroner til at støtte fire lovende Power-to-X projekter, der bliver en del af BioInnovation Institute (BII) accelerationsprogram for tidlige startups.
Den danske regering udpeger BioInnovation Institute til at drive accelerator for ny og lovende kvanteteknologi11.5.2023 09:06:17 CEST | Pressemeddelelse
BioInnovation Institute (BII), en international non-profit fond, der inkuberer og accelererer forskning i verdensklasse inden for life science, er blevet udpeget af den danske regering til at drive en ’deep’ tech-accelerator, Deep Tech Lab Quantum. Den nye accelerator er støttet igennem NATO's 'DIANA' (Defence Innovation Accelerator for the North Atlantic)-initiativ.
BioInnovation Institute indleder samarbejde med Texas Medical Center for at bringe danske sundhedsløsninger tættere på det amerikanske marked3.5.2023 15:05:31 CEST | Pressemeddelelse
Som del af samarbejdet optages tre danske start-ups i prestigiøst acceleratorprogram, hvor de udvalgte virksomheders sundhedsteknologiske løsninger skal gøres klar til udrulning på det amerikanske marked.
Ferring og BioInnovation Institute etablerer strategisk samarbejde for at accelerere innovation inden for kvinders sundhed18.4.2023 12:01:30 CEST | Pressemeddelelse
Ferring Pharmaceuticals og BioInnovation Institute annoncerer et nyt strategisk samarbejde for at accelerere innovation inden for kvinders sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum