Slut med coronarestriktioner i den kollektive transport
Efter mere end halvandet år med forskellige restriktioner i den kollektive transport er det fra næste uge igen hverdag, som det så ud før corona. Fra mandag den 13. september 2021 bliver kravet om pladsbillet på intercity- og intercitylyntog fjernet, og dermed er der også mulighed for at komme med som stående passager.
- Takket være stor tilslutning til vaccinationer kan vi nu igen bruge den kollektive transport frit. Vi har været igennem en helt uvirkelig tid med en pandemi, som har lukket store dele af landet ned i lange perioder. Den kollektiv transport har fungeret i alle faserne og har hen over perioden kunnet opretholde driften for bl.a. det samfundskritiske personale med forskellige grader af restriktioner, siger transportminister Benny Engelbrecht og tilføjer:
- Det er imponerende, og jeg vil gerne sige stort tak til både passagererne, ansatte og transportørerne. Men jeg vil også glæde mig over, at det fra på mandag igen er helt almindelig hverdag i den kollektive transport. Og jeg håber, at endnu flere danskere vil vende tilbage til busser, tog og metro. Det er der mange gode grunde til at gøre.
Med ophævelsen af de sidste restriktioner kan man rejse mere fleksibelt. Kun Lyn+ har krav om pladsbillet, som det også var tilfældet før corona. Det betyder også, at man igen skal betale for en pladsbillet, hvis man ønsker at være sikker på at få et sæde.
Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger gælder stadig.
Nøgleord
Links
Information om Transportministeriet
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skræddersyede postløsninger til småøerne7.5.2025 11:00:30 CEST | Pressemeddelelse
Småøer med under 1.000 indbyggere kan fremover få puljemidler til styrke postbetjeningen med lokal udbringning, brev- og pakkeanlæg eller andre lokale løsninger.
Elektriske sættevogne på vejene i Danmark5.5.2025 07:00:17 CEST | Pressemeddelelse
Sættevogne med egen elektrisk drivkraft kan give lastbiler meget længere rækkevidde og dermed være en gevinst for både branchen og klimaet. Derfor åbner transportminister Thomas Danielsen for, at der nu kan køres med de såkaldte eTrailers på de danske veje.
Transportsektoren leverer på den grønne omstilling1.5.2025 07:00:50 CEST | Pressemeddelelse
Klimafremskrivningen viser, at den grønne omstilling af både person- og erhvervstransport går hurtigere end forventet.
Tommy Ahlers ny formand for Metroselskabet I/S22.4.2025 17:37:13 CEST | Pressemeddelelse
Jørn Neergaard Larsen har efter udløb af sin udpegningsperiode valgt at fratræde posten som bestyrelsesformand i Metroselskabet I/S. Han afløses af erhvervsmand og tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.
Lovforslag om enklere regler for hastighedsgrænser og færdselsindskrænkninger i byerne udskydes11.4.2025 16:20:10 CEST | Pressemeddelelse
Lovforslaget, der skulle forenkle reglerne for ændringer af hastighedsgrænser og indførelse af færdselsindskrænkninger i byer, udskydes og bliver ikke fremsat inden sommerferien. Dermed skal alle kommunale beslutninger om hastighedsgrænser og færdselsindskrænkninger fortsat godkendes af politiet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum