Fik vildt opkald midt i lørdagskrimien – nu skal vinderen have nye tænder

En kvinde fra Frederikshavn var i lørdags ved at få kaffen galt i halsen, da hun sad og hyggede foran skærmen ved 21.30-tiden.
For da hun tog telefonen, var der en medarbejder fra Danske Spil i den anden ende af forbindelsen. Med en glædelig besked, om at hun var en af de heldige vindere af Millionærgarantien i Lotto.
-Jeg blev meget overrasket, for medarbejderen ringede, mens jeg sad og så krimi, griner vinderen, der straks delte den glade nyhed med manden.
Kvinden er en fast lotterispiller hos Danske Spil, og hun spiller hver uge med helt automatisk gennem sin Lotto-app.
-Jeg har jo sådan et PLUS-abonnement, men jeg plejer slet ikke at vinde så mange penge. Jeg kunne slet ikke forstå det, og det kunne min mand heller ikke, siger nordjyden, der er gået på efterløn.
Sammen med sin mand har hun allerede planlagt, hvad gevinsten skal bruges på, og en god del af millionen er allerede brugt.
-Vi har brugt den ene halvdel på at betale huset ud, så det er jo dejligt, at vi ikke behøver at tænke på det mere. Og så er planen, at resten skal investeres, og så skal jeg have mig nogle nye tænder, fortæller den nybagte millionær.
Det er tredje gang i år, at en frederikshavner løber med en milliongevinst. Den første vinder fra den nordjyske kommune kom i marts måned, mens den anden frederikshavnske vinder blev fundet i april.
Millionærgarantien sikrer, at der hver lørdag i Lotto altid findes minimum to nye, danske millionærer. Der trækkes nemlig lod om 2 x 1 skattefri millioner blandt alle spillede rækker.
Vinderchancerne er helt uafhængige af, hvor mange rigtige tal, man har. Derfor er det vigtigt altid at få tjekket sin kupon hos en forhandler eller på danskespil.dk, også selvom det umiddelbart ikke ligner, at man har vundet noget.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Her landede weekendens millioner: Tjek din kupon12.5.2025 08:47:18 CEST | Pressemeddelelse
En tysker vandt i weekenden førstepræmien på 750 mio. kr., og to heldige danskere vandt hver 1.000.000 kroner skattefrit i Lotto - se, hvor de gyldne kuponer er købt.
750.000.000 i puljen i aften: Lotto Lars krydser fingre for, at en dansker vinder9.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hos Danske Spil sidder Lotto Lars klar til at ringe ud, hvis vinderen af den helt store pulje er dansk. Han ringede til danmarkshistoriens største vinder og håber, at det bliver en dansker igen i aften.
Fra københavneren til jyden: Danske Spils påskemillioner fejres vidt forskelligt8.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spils nye påsketradition, Det Store Påske Lotto, sendte for nyligt 25 gevinster på 1.000.000 kroner ud over hele landet. Der er forskel på, hvordan man modtager gode nyheder i de forskellige landsdele.
Dansker vinder gigantisk andenpræmie på 38,4 millioner kroner – her er kuponen købt7.5.2025 09:27:12 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag aftens Eurojackpot trækning gav gigant-pote for en dansker, der kan sætte 38,4 mio. skattefri kroner ind på kontoen. Den vindende kupon er købt på en OK-tank i en lille by vest for Odense, oplyser Danske Spil.
Danske Spil sætter odds på ny pave: ”Danskerne vakler mellem to favoritter”7.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvem skal være den næste pave? Ingen ved det, men de danskere, der gætter med hos Danske Spil, har givet deres bud på, hvem der bliver den udvalgte. I dag sætter kardinalerne sig sammen bag lås og slå for at blive enige, inden den traditionsrige, hvide røg kan stige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum