Legeskibet sætter sejl mod Esbjerg: Kom og leg med
Leg er ikke kun for børn, men for alle, og det er ganske gratis at deltage, når Legeskibet igen lægger til kaj i Esbjerg.
Denne gang er legeskibet åbent for alle borgere i weekenden den 2. og 3. oktober begge dage fra kl. 10-16. Legeskibet lægger til kaj ud for Dokken 16 på Østre Dokkaj.
Under Legeskibets besøg indrettes et midlertidigt havnebyrum bygget op om Legeskibets to special-indrettede containere, der er fyldt med fede aktiviteter. Lege- og bevægelsesområdet byder på en række aktiviteter med leg og bevægelse for alle aldre.
Esbjerg City Beach har lovet at holde ekstra åbent de to dage, så det er muligt at proviantere undervejs i alle legene.
Et hav af lege
Legeskibets matroser vil guide besøgende og er altid klar med en udfordring i et hav af aktiviteter, som består af:
- En sjov og udfordrende klatre- og aktivitetsrute rundt på hele installationen
- Sving, hop og udfordringer på Legeskibets parkourområde
- Kæmp den gode kamp mod hinanden i Legeskibets kamparena
- Fodboldturnering på pannabane
- Sømandstræning på alle niveauer
- Bevægelseslege på blødt underlag for de mindre
- Mindst ti forskellige traditionelle og nye bordspil
Legematroserne, som bemander Legeskibets installation, vil desuden instruere i fælleslege og sømandsdans. Legematroserne er alle uddannet fra Gerlev Center for Leg & Bevægelse, der har mere end 40 års erfaring med formidling af leg og bevægelsesglæde.
Udover at slippe dit indre legebarn løs, så er der selvfølgelig også rig mulighed for at opleve en vaskeægte skonnert og blive draget af de store skibes mystik og eventyr. Der vil i løbet af dagene være rundvisninger og gode fortællinger om skibet fra legematroser og skibets ”rigtige matroser”.
FAKTA
LEGESKIBET
Legeskibet er udviklet af Gerlev Idrætshøjskole og Gerlev Center for Leg & Bevægelse med støtte fra Lauritzen Fonden. Legeskibet er nu en del af projektindsatsen, Levende Legekultur, som har til formål at styrke legekulturen i Danmark. Gerlev Idrætshøjskole og Center for Leg & Bevægelse har gennem 4 årtier beskæftiget sig med fysisk aktiv leg i forskning og praksis. Bl.a. andet i kraft af utallige bevægelsesprojekter og nationale indsatser. Læs mere her: www.legeskibet.dk
Kontakter
Ditte Pugflod Egetoft, udviklingskonsulent i Esbjerg Kommune, mobil: 2145 2394, mail: ditt3499@esbjerg.dk
Rasmus E. Casper, Projektleder Legeskibet, Mobil: 58570931, mail: rasmus@gerlev.dk
Billeder

Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
100 billetter til Royal Run i Ribe er uddelt til sociale formål9.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Royal Run er for alle. Også personer, som ellers ville have svært ved at være med, skal have mulighed for at deltage. Derfor er i alt 100 gratis billetter til Royal Run i Ribe uddelt til børn og unge, som bor på døgninstitution, mennesker med et usynligt handicap eller udviklingshandicap, studerende og unge, som søger fællesskab igennem bevægelse.
Fra mørke tanker til mod på livet: Thea fik hjælp i ungegruppen5.5.2025 08:31:54 CEST | Pressemeddelelse
I en af Esbjerg Kommunes ungegrupper fandt 15-årige Thea Jørgensen den forståelse og støtte, der hjalp hende tilbage til et godt ungdomsliv. Hendes forløb viser, hvordan De Åbne Behandlingstilbud i Esbjerg Kommune kan gøre en forskel for børn og unge, der har det svært.
Erfaren historiker bliver ny chef på Esbjerg Byhistoriske Arkiv25.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juni 2025 tiltræder Lulu Anne Hansen som arkivchef på Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Den nye chef har stor erfaring med både forskning, undervisning og ledelse og er klar til at føre Esbjergs arv videre.
Hvordan skal Esbjerg Kommune udvikle sig frem mod 2038?10.4.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bæredygtig byudvikling, mobilitetsknudepunkter, klima, Esbjerg Havn, oplevelser, kultur og byliv. Det er vigtige temaer for Esbjerg Kommunes fremtidige udvikling, som forslaget til Kommuneplan for 2026-38 tager fat i, og som du måske også har en holdning til?
Sidste skoledag fejres med et brag af en fest på Tobakken10.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På årets sidste skoledag byder UngEsbjerg alle afgangselever i 9. og 10. klasse i Esbjerg Kommune til fest, fællesskab og oplevelser. Som noget nyt bliver festlighederne alkoholfri, på Tobakken - og federe end nogensinde før.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum