Ægtepar vinder 7,8 millioner i Joker: Nu skal vi leve livet

En kvinde bosiddende nord for København var egentlig gået i seng, da der for knap to uger siden tikkede en mail ind, som lige skulle tjekkes inden sovetid.
-I mailen stod der: ”Tillykke, du har vundet i Vikinglotto” i emnefeltet, men det er jo ikke første gang, at jeg får sådan en, og hver gang scroller jeg spændt ned i mailen. Og så plejer der at stå, at jeg har vundet 50-60 kr.
Men denne sidste onsdag i august stod der noget andet i mailen.
-Jeg kunne ikke finde ud af, om der stod 7.800 kr., eller hvad der lige stod. Så jeg måtte lige nærlæse beløbet igen, og så løb jeg ind til min mand og viste ham det, fortæller den heldige vinder.
For der stod ikke 7.800 kr., men 7,8 millioner kroner, hvilket ægteparret havde lidt svært ved at forstå, der lidt over klokken 22 en ganske almindelig onsdag aften.
-Vi sad bare og grinede. Vi kunne jo slet ikke forstå det og tænkte, at det da ikke kunne passe. Min mand tjekkede tallene efter igen, og selvom de passede, troede vi ikke rigtigt på det, før en medarbejder fra Danske Spil ringede dagen efter, forklarer kvinden.
Vinderen har valgt at være anonym, men vil gerne fortælle om gevinsten til Danske Spil.
De 7,8 millioner blev vundet i Danske Spils populære tillægsspil Joker, som kan tilkøbes hver onsdag, fredag og lørdag for kun 10 kroner. Onsdagens heldige spiller havde købt en kupon til alle lotteritrækningerne i fem uger – både Vikinglotto, Eurojackpot og Lotto.
-Jeg køber en 5-ugers kupon en gang imellem, men det var faktisk lidt tilfældigt, at jeg tog Joker med denne gang. Så det var jo enormt heldigt, at det lige var de rigtige Vikinglotto Joker tal, der var på min kupon, for jeg kunne lige så godt ikke have tilvalgt dem, griner den glade vinder.
Den store nyhed holder parret dog tæt ind til kroppen, og de har kun delt det med deres forældre og aller nærmeste venner. I samme forbindelse har de takket ja til et besøg fra en millionærrådgiver fra Danske Spil, hvilket alle, der vinder over 1,5 million kroner, bliver tilbudt.
Parret har dog allerede talt om, hvad gevinsten skal bruges på.
-Vi skal have betalt nogle lån af på vores hus og sommerhus, og så skal der sættes noget til side til børnene. Og så skal vi selvfølgelig rejse og lave nogle sjove ting. Det kan jo især give plads til noget spontanitet, så vi ikke behøver at planlægge alt i god tid, men pludselig kan vente og se, hvad vi lige har lyst til i for eksempel efterårsferien. Nu skal vi virkelig leve livet, fortæller den glade vinder.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Familie vandt 2,9 millioner på Spil Sammen: ”Megavild oplevelse!”20.6.2025 08:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er lykken at dele store glæder med de allernærmeste: Det synes de i en århusiansk familie, som i fællesskab vandt næsten tre millioner kroner i Eurojackpot.
Det eksklusive selskab: Med til Danske Spils ’Millionærfrokost’18.6.2025 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre gange om året mødes et yderst eksklusivt og højst hemmeligt selskab i Danske Spils lokaler i Brøndby: Du bliver kun inviteret med, hvis du har vundet over 1.000.000 kroner i Lotto, Eurojackpot eller andre af Danske Spils lotterier.
Hele syv nye millionærer i sidste uge16.6.2025 09:48:43 CEST | Pressemeddelelse
Hele syv heldige danskere blev millionærer på Lotto, Eurojackpot og i Klasselotteriet i sidste uge – et par af dem ved det måske stadig ikke.
Danske Spil forudser stor hæder for Thomas Frank i Tottenham13.6.2025 13:25:17 CEST | Pressemeddelelse
Tottenham-spillerne vinder ingen pokaler i næste sæson – men det gør Thomas Frank som manager til gengæld. Sådan lyder vurderingen fra Danske Spil før sæsonstarten.
Aggressiv Vingegaard får Danske Spil til at se lyst på Tour de France11.6.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske stjernes kørsel og form i Critérium du Dauphiné gør ham til større favorit til at vinde Tour de France. Dog stadig et stykke efter Tadej Pogacar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum