Renovering af Billund Centret skaber fremtidens samlingssted for hele byen
2.9.2021 10:08:58 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Billund Centret fylder 50 år i 2023. Derfor planlægger Billund Kommune en renovering af Billund Centret, så det er klar til 50 år mere.
Byrådet har netop drøftet de overordnede rammer for renoveringen.
Ønsket er, at Billund Centret skal blive et byens hus for alle aldersgrupper, afspejle byens danske og internationale miljø, binde byen sammen og skabe gode rammer for unge.
”Fællesskab er nøgleordet, og med projektet vil vi ikke blot realisere endnu en brik af Billund Byvision, men også skabe rum og mulighed for de unge,” siger formand for Unge- og Kulturudvalget Stephanie Storbank.
Projektet viderefører de oprindelige visioner for Billund Centret, som var en gave fra Ole Kirk’s Fond til Billund Kommune.
Billund Centret har en helt central placering i Billund by med få hundrede meter til det nye Billund Butikstorv og kort afstand til den kommende bydel ved travbanen. Derfor har Billund Centret også en vigtig beliggenhed for at binde byen sammen.
Projektet er en del af helhedsplanen Billund Byvision, hvor sigtet er at skabe en mangfoldig by designet så børn og voksne kan leve, lege og lære i bymidten.
Billund Kommune og Kirkbi har tilsammen afsat 30 millioner kroner til en renovering af Billund Centret.
I dag indeholder Billund Centret Bibliotek- og Borgerservice, Lokalhistorisk arkiv, teatersal, Billund Kulturskole, Udstillingsområder, cafélokaler med køkken, kirke, mødelokaler, kælder og et børnehavegæstehus. Kommunen driver hele Billund Centret på nær Kirken.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Stil op til skolebestyrelsesvalg og gør en forskel27.3.2026 08:52:57 CET | Pressemeddelelse
Der skal vælges nye forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne på Billund Kommunes folkeskoler. Hvis du vil være med til at gøre en forskel for børnenes skolegang og have indflydelse på skolernes udvikling, så meld dit kandidatur til skolebestyrelsesvalget senest den 29. april.
Tilmeldingen for arrangører til SommerSjov 2026 er åbnet24.3.2026 15:15:00 CET | Pressemeddelelse
Billund Kommune åbner nu for tilmelding til årets SommerSjov-program, og alle foreninger, organisationer og andre aktører inviteres til at byde ind med aktiviteter til kommunens børn og unge i sommerferien.
Billund Kommunes folkeskoler har Jyllands bedste løfteevne23.3.2026 12:35:46 CET | Pressemeddelelse
I Billund Kommune bestod 3,6 procent flere skoleelever end forventet folkeskolens afgangseksamen i 2024. Det er tredjebedst blandt alle landets kommuner og bedst i Jylland. Det konkluderer en nyligt udgivet analyse fra tænketanken CEPOS.
Ny vandre- og cykelrute i Hejnsvig fortæller landskabets historie20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 28. marts indvies en helt ny oplevelsesrute i Hejnsvig, hvor besøgende gennem skulpturer, infotavler og lydfortællinger kan få et unikt indblik i landskabets historie. Ruterne omfatter både rundture i Hejnsvig By og i oplandet - bl.a. Grene Sande, Gyttegård Plantage og Fugdal Mose. Den nye attraktion indvies med en festlig indvielse i Hejnsvig, hvor alle er velkomne til at deltage.
Her er de nominerede til Sports- og Kulturgalla 202618.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sports- og Kulturgalla 2026 nærmer sig med hastige skridt, og i dag kan sløret løftes for årets nominerede til priserne, der uddeles ved showet i MAGION fredag den 8. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
