Dyrlægens opfordring til hundeejere: Træn din hund i at være alene
- Hunde er af natur flokdyr og har sociale behov. Det er vigtigt, at hvalpen føler sig tryg i sin nye flok, men også at den er i stand til at føle sig tryg uden din og familiens tilstedeværelse. Selvom det er fristende at være ved hunden konstant, når du er hjemme, er det vigtigt at begynde at opbygge en daglig rutine, der også fungerer til en arbejdsdag, når du forlader hjemmet, siger Steen Petersen, dyrlæge hos Royal Canin.
For at hunden skal føle sig tryg ved at være alene, skal du som hundeejer vænne den til en hverdag uden konstant selskab. At blive forladt pludseligt kan føre til separationsangst, hvilket desværre er et relativt almindeligt problem blandt nutidens hunde. Separationsangst kan komme til udtryk på mange forskellige måder - hunden kan klynke, hyle, gø eller bide og kradse i ting eller møbler.
- Lav aldrig en stor ting ud af at forlade hunden og heller ikke af at komme hjem til den. Du og din familie udgør hundens flok, og separationsangst handler om en stærk følelse af ubehag, når hunden adskilles fra sin flok. Træning handler om at forebygge den følelse, siger Steen Petersen.
Det vigtigste er tryghed
Ved at give hvalpen eller den voksne hund forudsætningerne for at kunne være alene baseret på det niveau den er på, er det muligt at opbygge tryghed. Jo længere du venter med at træne hunden, desto mere bliver du nødt til at træne, så start allerede når hvalpen er ung.
- Øv dig på at hvalpen skal være i et rum ved siden af det, du er i. Her kan du få hjælp af et kompostgitter eller en babyport, som du sætter i døråbningen. Derefter skal du forlade hjemmet i kortere perioder, der gradvist bliver længere, siger Steen Petersen.
Sådan træner du din hund til at være alene:
- Begynd med at træne med det samme: Jo tidligere jo bedre, men altid i den rette dosis. Først korte stunder for så langsomt at forlænge tiden til det, som din hverdag kræver. Hvis du ved at familie og venner vil hjælpe til med at lufte din hund eller at hunden er ved hundepasning, bør denne træning også begynde i god tid, inden du vender tilbage til arbejdspladsen på fuld tid.
- Opret et sikkert sted: Hunden behøver ikke have adgang til hele hjemmet, mens du er væk. Det er muligt at begrænse området til et sikkert rum, hvor hunden har et roligt og behageligt sted at hvile. Efterlad gerne noget sikkert legetøj, som hunden selv kan lege med.
- Udhvilet og aktiveret: Sørg for, at hunden er ordentligt udhvilet og har modtaget mental stimulering gennem leg og træning, inden du lader den være alene. Vælg en aktivitet, der ikke stresser din hund. Hvis du har tilbudt det, er det mere sandsynligt, at hunden tager en lur, mens du er væk, eller i det mindste har lettere ved at slappe af.
- Bind ikke hunden til dig gennem kram og ømhed lige inden du går: Gør aldrig en stor ting ud af at forlade hunden eller at komme hjem til den. I stedet er det bedre at give hunden en uafhængig opgave at løse, såsom at søge efter madstykker.
- At forlades betyder noget godt: Giv hunden noget, som den kan aktivere sig selv med, når du forlader hjemmet. Hunden lærer snart, at der også er noget behageligt forbundet med at være alene. Bed hunden om at vente og skjul nogle madpiller, eller hvorfor ikke et helt måltid, i rummet eller rundt om i hjemmet. Når du er klar til at træde ud af døren, siger du værsgo, farvel og derefter forlader du hjemmet uden drama, og hunden kan begynde at søge efter madstykkerne. På denne måde stimuleres hunden til at bruge sin næse og hjerne, og hunden får afløb for sine naturlige instinkter.
- Få hjælp fra en ekspert: Hvis du mener, at din hund lider af separationsangst, bør du kontakte en ekspert i hundeadfærd. Separationsangst kan forebygges og også behandles, primært med adfærdsterapi og motion. I dag er der veterinærklinikker, der tilbyder adfærdskonsultationer, hvor en eventuel bagvedliggende medicinsk tilstand kan udelukkes, og så kan de tilbyde hjælp med adfærdsterapi og hvis nødvendigt feromoner, diætfoder som Royal Canins CALM, fodertilskud eller medicin.
For mere information:
Steen Petersen, dyrlæge, Royal Canin: steen.petersen@royalcanin.com, +4522148811
Agnes Vincens-Heller, Brand and Pet Owner Director, Royal Canin: agnes.vincens-heller@royalcanin.com, +4527781788
For mere information besøg: https://www.royalcanin.dk
Nøgleord
Information om Royal Canin
Om Royal Canin
Royal Canin er en af verdens førende producenter af hunde- og kattefoder af høj kvalitet. Virksomheden blev grundlagt i 1968 i det sydlige Frankrig. Virksomheden har været ejet af MARS Inc. siden 2002 og er i dag repræsenteret på mere end 100 markeder. Royal Canin har lang erfaring med at producere nærende mad baseret på forskning og observationer og arbejder tæt sammen med dyrlæger, opdrættere og andre partnere. Globalt har virksomheden cirka 7.800 ansatte, hvoraf 500 er dyrlæger og ernæringseksperter.
Mere information findes på www.royalcanin.dk
Følg pressemeddelelser fra Royal Canin
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Royal Canin
Sådan holder du øje med, om din hund eller kat er overvægtig: Dyrlægens tips til en optimal vægt til dit kæledyr14.2.2023 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
I starten af året er der mange mennesker, der melder sig ind i et fitnesscenter og ændrer deres kostvaner. Strammere tøj kan være et tegn på, at juleferien har sat sine spor. Men det kan være så meget desto sværere for almindelige mennesker at vurdere, om en hund eller kat er overvægtig. Royal Canins dyrlæge rådgiver her om, hvordan du som kæledyrsejer bliver bedre til at vurdere kropsvægten og understøtte dit kæledyrs sundhed.
Foderdonationer til katteejere i nød skal mindske antallet af hjemløse katte i julen8.12.2022 10:46:01 CET | Pressemeddelelse
- Kattens Værn og Royal Canin donerer mad til katteejere for at reducere antallet af akutte omplaceringer til internater.
Tips til dem, der har anskaffet sig en killing10.11.2022 10:15:00 CET | Pressemeddelelse
- anbefalinger om kastration og valg af foder til kastrerede katte
Dyrlægens tips til nye katte- og hundeejere: Sådan giver du din killing eller hvalp en sund start på livet16.5.2022 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af det første år gennemgår killinger og hvalpe store forandringer, de vokser hurtigt, skelettet bliver stærkere og hjernen udvikler sig. Det er også her, man kan lægge grundlaget for at minimere risikoen for overvægt. Royal Canins dyrlæge giver tips til nye katte- og hundeejere om de udviklingsfaser, der er særligt vigtige for, at støtte killingen eller hvalpen til at få en sund start på livet.
Katte er værdifulde kæledyr, men ofte misforståede: 5 tips om kattens kropssprog for at bedre forstå din kat13.4.2022 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Katten er et af vores mest almindelige kæledyr, men den bliver ofte misforstået. I dag er der flere indsatser i gang for at øge kattens værdi i samfundet. Royal Canin giver tips til, hvordan du ved at forstå din kats kropssprog kan øge dens velvære.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum